NYT MAGAZIN

FOR

NATURYIDENSKABERNE.

Grundlagt af den

Physiographiske Forening i

Christiania.

Udgivet ved

Th. Kjernlf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

25de Bind.

2den Rækkes 5te Bind.

Med 18 Plancher og 16 Træsnit i Texten.

CHRISTIANIA.

P. T. MALLINGS BOGHANDEL.

18 80.

DET MALLINGSKE BOGTRYRKERI,

INDHOLD.

Iste Hefte.'

I. Dislokationslinien ved Skrim i Hedenstad annex, ved O. A. Corneliussen 1

II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Af L. Me ini ch 12

III. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Af N. Wille 27

IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens. Von

Albrecht Penck in Leipzig 62

2det Hefte.

V. Fra den norske Nordhavsexpedition af D. C. Daniel ssen og J.

Koren 83

VI. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonhard

Stejneger 141

3die Hefte.

VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai 1875 og om Møderne i den ved samme oprettede internationale Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af Dr.

O. J. Broch 149

VIH. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgithe

Esmark 215

IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr. Armauer Hansen 224

4de Hefte.

X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets

faste bestanddele, af Ludvig Schmelck 235

XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch 255 ’XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøy en 301

; G . : v.- r:' C; Kl ’

. ,0 i;.!-/-' •' • im ■ : A -i

F .... < (It! '' ' 1.0

g? ... ! !.:.'S ' J' ï A ■ 1 \ •• : ■ A A J ’

.TV s: ü W .. . ' ' ' • i> • A Af ;A; JH

' 'Ut4 ■ ' ■■■ " ; À ' i.": ■ <lf4? • ■î$dÜ

.#jhsW AibS

.] tis 1 .fl: i 5Î Cl no' :-!' ^7)51 U>t ö$ mh fc.0* .T.

; . . .. , ........ 15 *'7' /•

ft I u i ' • 'f •• . 7 1- "»<: iit ’gjàlbiÇL, ,XY .

m . . v- y«

sîlâH 8ÎS S

;.r;tù fÿ «in ‘ K if-' tifî - i * :' -r • IÎY

£$ßtftöjüi of Oil! . Î8 ,t!MV fi T ' •• .-Y fitTO: Y‘0 fâiïl

.

>o -b&.ü ÜO i fil :v-MU J'|§

oii^i ■•ziÉ5 fe rj'5fe-A[^5 f»:- "OU 'oflt . : - 'jJffu' • 'K, > *U

•0 s . . . ■ : ■ 'ï . ,

.•y r8 Tî?f. £ iu.iîfî>-if|X . IlnO1 no h' >. ■ - un ..Zi

£.<>>. . j • g'tràBf. 'ï Bj?rrA

c'.r • : . y... '.'i ’■ •

A. .7 iA n Ki s •■■■ ■•'I A • k I 7'

.'Wrv:

CY*-Cc o~n ^c ■» *** Y o-

$**i y

OA Q^~, U/fc^Jr

jstj;

NYT MAGAZIN

:fcùx\

7ià

FOR

NATÜRVIDENSKABEME.

Grundlagt af den

Phy s iographi ske Forening

i

Christiania.

Udgivet ved

Th. Kjerulf. D. C Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

25de Binds lste Hefte.

2den Rækkes 5te Binds lste Hefte. Med 2 farvetrykte Plancher samt 13 Træsnit.

CHRISTIANIA.

P. T MALUNGS BOGHANDEL.

Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri.

1879.

ä,

'

Dislokationsl inien

ved Skrim i Hedenstad annex ved

0. A. Corneliussen.

I sommeren 1877 fik jeg af hr. professor dr. Th. Kjerulf til opgave, noget nøiere end før gjort at undersøge silnrpartiet i nord for Skrimfjeld og derunder specielt at have min op- mærksomhed henvendt på, om der her skulde vise sig tegn til en fortsættelse af den af ham selv før påviste disloka- tionslinie fra Vestfossen over Ekern sø og over til Hvam- sal ved Laugen elv. Videre skulde jeg søge at opgå græn- serne for gabbrofeltet ved Skollenborg jernbanestation. Re- sultatet fremlægges her, idet der henvises til medfølgende Kart, der er reduceret fra det benyttede (1: 50,000) til en hundredetusinddels målestok, over partiet mellem Laugen og Skrimfjeld.

Medens grundfjeldets lag på Laugens østside har mest vestligt fald, er det på vestsiden som regel østligt. Et sted mod syd må altså systemet vende, og da faldet i den af sølv- værket nys optagne nye drift strax i syd for de gamle Kis- gruber på dybet er nordostligt med en vinkel af blot 50° — 60°, så tænkte jeg, at muligens lagenes svingning begyndte her. Dette viste sig imidlertid ikke rigtigt, da faldet strax i syd atter var steilt mod øst, ligesom det samme er tilfælde hele veien sydover til Ljøterud. Derimod er faldet vestligt i nærheden af Berg og nordvestligt ved Gjøgrefos nær Dal, på veien herfra over mod Hillestad og ligeså ved Kjørstad. Den søndre vending af lagene dækkes altså af silurfeitet, der møder ved Ljøterud- og Ravaldsjøelven.

Nyt Magazin f, Naturv, XXV, I.

1

2

0. A. Corneliussen.

Orændsen for den svagt rødlige, stribede granit i vest herfor går noget længer østover end på Kongsbergkartet af 1859 (se N. Mag. f. Nat. Ilte B. 2det H.), imellem Sleike- bækdam og Kisgruberne, noget nærmere den første; herfra fortsætter den i en omtrent r et linie sydover til strax vest for Ljøterud og stikker så opunder de yngre lagfølger ved Ljøterud-elven.

I Skrim f j eldene optræder såvel granit som syenit. Strax op for Breistnl står der mørkegrå, temmelig grov- kornet syenit, aldeles lig meget af den fra Fredriksværns- kanten; medens der derimod i den østlige del, i det såkaldte Ho vdebøfj eld, der ligger noget isoleret og danner et frem- spring mod nord af de yngre eruptive masser her, optræder en rød orthoklasgranit af temmelig grovt korn, med rigelig kvarts, slet ikke eller høist ubetydelig glimmer, noget sort hornblende og indsprængte kobber- og jernertser. Den ligner meget graniten omkring Kristiania. Det så ud, som om det blot er dette Ho vdebøfj eld tilligemed de strax i nord herfor opragende mindre kupper, hvoraf «Børgaren», som består af denne granit; grænsen blev imidlertid ikke opgået.

Omkring de her liggende gårde, Hovdebø, der efter min måling skulde ligge omtr. 870' o. h., og Landeg, er grunden dækket af sand, grus og blokke, der synes at være rester af en gammel moræne, skjønt det ikke var mig muligt at finde noget tilsvarende på østsiden af Laugen og heller ikke nogen fremtrædende morænevold i dalen. På en høide af omtr. 1300' ligger en kisblok af omkring én kubikfavns oprindelige størrelse; den er dog nu af skjærpere for en del ituskudt. Den består af mest svovlkis, noget magnet- og kobberkis; en del vedhængende glimmerskifer med granat viser, at den er kommen fra grundfjeldsegne. Nogle mindre kisblokke er også fundne på gården Landegs grand. Kisen ligner meget den fra sølvverkets «Kisgrube», der dog ligger ca. 400' lavere, så den kan ei være derfra. Den havde oprindelig ligget godt- som helt omgivet af gruset, der senere var bortgravet.

Idet jeg nu går over til det mellem Laugen, de nævnte eruptiver og grundfj eldet optrædende parti af undersiluriske lagfølger, begynder jeg længst i øst med profil I*) fra Kjør- stadelvens udløb i Laugen op til graniten i Hovdebø.

•) Målestokken for pofilernes længde er Vmoqo.

Dislokationslinien ved Skrim.

B

Nederst står en grå, til grundfj eldet hørende gneis med fald temmelig steilt mod vnv. Derover kommer først en kvartsit- isk bergart, der er stærkt kissprængt og med fald mod so-s; så sees sorte skifre med sort streg, meget forandrede, hærdede, fulde af kiastolitnåle og kissprængte. Derpå følger mørke skifre med grå streg og så alunskifer Over denne ligger først lidt ovenfor Kjørstad gård noget almindelig grålig lerskifer og så kalksten med ortoceras vaginatum , hvorpå følger for det meste hærdede skifre med knoller, tilhørende etagerne 3 og 4 opover mod Hovdebø gårdene, hvor, som før omtalt, granit optræder. Et stykke nedenfor såes også lidt opstikkende kalksandsten. Følger man selve Kjørstadelven opigjennem, fåes et prægtigt snit opover til henimod Landeg, i nærheden af hvilken gård kalksandstenen optræder mægtigere.

Opover veien fra Kjørstad til henimod Løvervand sees de samme bergarter. Veien går et langt stykke vestover på alunskifren, derpå ortocerkalk, knollede skifre, kalk fuld af krinoidestilke, hvorpå kalkbrænding drives, atter noget skifer og så kalksandsten.

Det næste profil, Ila, går fra gården Dal strax i syd for Hedenstad kirke ti] opimod den sidst nævnte kalksand- sten på veien til Løver.

Ved Dal er fjeldgrunden dækket af 1er hovedsagelig, først i elven vest herfor sees grundfj eld med fald n. v. ca. 70°, derpå ser man atter et lidet stykke ikke den faste fjeld- grund, indtil man kommer til foden af den maleriske «Grjøg- refos«, der har skåret et ypperligt profil gjennem primordial» faunaens lag, etagerne 1 og 2. Dette snit sees forstørret i Ilb.

Nederst står i selve elveleiet mellem 2 grønstensgange, gg en eiendommelig bergart. Man kommer let i tvivl om, enten det er en grå granit eller en brudstykkebergart ; den gjør imidlertid et bestemt indtryk af at være laget, men jeg kunde ei her med sikkerhed komme efter dette. Den sees også udenfor elven strax i vest for den og med en inægtighed af omtrent 8' — 10', målt efter faldet hos de overliggende skifre, Der er imidlertid neppe tvivl om, at den er en art sparag- mit. Ved en senere tur ud til disse trakter fandt jeg nemlig, som i det følgende under profil III anført, konglomerat ind» leiet i samme slags bergart. Disse 8'— 10' mægtige lag skulde

1*

i

nærmest Longendalen.

4

0. A. Corneliussen.

q ii

L. Ljøterud. — S. Sagvolden- L. Løver-sag. — H. Hon-sæter. — S. Skrim. — gn. Grundfjeld. — 1 Og 2. Sort skifer. — 3. Ortocerkalk- — 4- Skifre med graptolit, knollede skifre. — 5. Skifre med ortis og krinoider, kalksandsten og skifer. — S. Syenit.

Dislokationslinien ved Skrim.

6

0. A, Corneliussen.

altså rimeligvis svare til den i det centrale Norge så mæg- tige sparagmitformations nederste afdeling,

På denne hviler med svagt fald, 10° — 12° mod s. o., sorte skifre med sort streg i en mægtighed af 42 fod*), derover 15 fod mægtig, mørk blågrå skifer og så 7 fod mægtig sort skifer, begge med grå streg. Jeg formodede, at disse berg- arter tilhørte Kjernlfs etage 1; men jeg var ikke istand til den første gang, jeg besøgte stedet, at ånde fossiler deri. Væggen er meget steil, såat man kun med det 3^derste besvær formår at klavre opigjennem den, og endnu vanskeligere bli- ver noget arbeide med opspaltning af skifrene. Senere var jeg dog så heldig at finde nogle få, især agnostnsarter, der syntes mig at ligne dem fra Øxna i Østerdalen, i et lidet stinkkalklag i de nederste skifre, ligesom også nogle fossiler fandtes i de overliggende.

De indsendtes til mulig bestemmelse til hr. W. C. Brøgger, der erklærede de fra de sortstregede skifre at tilhøre para- doxides Tessini nivå , og de fra de gråstregede paradoxides Forchhammeri nivå **), eller Kjernlfs afdelinger 1 c og 1 d. Den samlede mægtighed af alt dette underliggende skulde herefter altså blive = 74'.

Over disse skifre kommer den til etagen 2 hørende alun- skifer i tildels svagt krusede lag, men næsten horizontale i det store taget. Den synlige mægtighed af disse er omtr. 90'; men mellem dem og de derefter optrædende kalk- og ler- skifre med trilobiter, henhørende til det underste af et. 3, er der et lidet stykke bedækket terræn; medtages dette i målet, får man alunskifermægtigheden = 112 fod. Derefter har man ved Strengehagen, som forresten ligger lidt længer øst, ortocerkalken i næsten horizontale lag, derover graptolit- skifer, skifre med kalkknoller og kalksten med en mængde

*) Målene er tagne med nivellerspeil.

**) I det netop modtagne brev bestemmer han dem således;

Fra par. Tess. nivå:

Agnostus fallax, Linrs., agnostus hybrida, nyt sp., agnostus parvifrons, Linrs. var. mammillata, Br., paradoxides Tessini (?), Brongn.

Fra par. Forch. nivå:

Agnostus bituberculatus, Ang., agnostus brevifrons (?) Ang., arionellus difformis, Ang., paradoxides Forchhammeri, Ang. pleura, hyolithes tenuistriatus, Linrs.

Dislokationsiinien ved Skrim.

7

krinoidestilke, ortis, strof ormena, hvor der stak fast fjeldgrund frem. Tæt opimod Dalen gård står fremdeles skifre med knoller, fin kalksandsten og sandig kalkskifer, i hvis knoller hyppig såes koraller. Fra Strengehagen til Dalen står altså hele den undersiluriske rækkefølge, etagerne 3, 4 og 5.

Strax i syd for Dalen, der ligger 894' o. h. skråner ter- rænet temmelig brat ned til et lidet dalføre, hvor alt var bedækket; men nogle hundrede alen i øst sees atter en ud- mærket ortocerkalk med ortoceras vaginatum og derover skifre fremdeles med fald mod s. o., men s vagere. Strøget er sådan, at ortocerkalken absolut må komme frem umiddelbart syd for gården i det bedækkede terræn, og man stiger altså her uden mellemkommende folder lige fra etage 5 over til etage 3. Der må altså her være en brudlinie tilstede, hvorefter den sydlige del af feltet er hævet tilveirs. Det er givet, at efter dette også forholdet ved Kjørstad (se Kartet) må forklares som fremkaldt ved den samme dislokationslinie; man kunde jo, da terrænet her i n. v. er bedækket, ellers også tænkt det som en foldning af lagene.

Går man nu til profil III fra Ljøterud opigjennem Ryen- fossene i Ravaldsjøelvens Revne til Løver-sagen og videre langs Krogsbæk til nær Honsæter, så vil det samme her gjentage sig. Efterat have passeret over samtlige etager, indtil der ved Lø- ver-sagen, hvor Ravaldsjøelven bøier i sydvestlig retning og altså nogenlunde følger strøgretningen, langs elven står kalk- sandsten, kommer man over en ryg med skifre og endnu noget kalksandsten ned til det dalføre, hvori Løvervandene ligge. Faldet er den hele tid svagt, fra 7° indtil høist 20°, mod s. o. omtrent. I denne rygs søndre afhæld og i selve dalbunden er der imidlertid lidet fast fjeld at se; af og til blot stikker noget kalk, tildels med sandig overflade frem. Faldet er ikke godt at få rede på; et par steder sees det fremdeles at være sydostligt, men indimellem synes der at være modsat fald; det ser altså ud, som om der her er etage 5 fremdeles, men i folder. Noget længer syd ikke langt fra Løvervands vestre ende står i Krogsbækken påny ortocerkalken fra etage 3 først i et par folder, derpå med fald mod s. o. , derover knol- lede skifre med lidt kalk og så kalksandsten lige ved en myr, lidt før man kommer op mod Honsæter. I øst for myren

8 0. A. Corneliussen.

optræder en liden skiferkuppe med tilsyneladende nordvest- ligt fald.

Det synes altså som om også her dislokationslinien er tilstede, men mere skjult, fordi terrænet netop ved denne er stærkt tildækket. Forholdene er imidlertid så, at det er umuligt, at de mægtige skifre mellem ortocerkalken og kalk- sandstenen her kunde få plads til en fold.

Følges veien fra broen over elven ved Hillestad til opover mod Ljøterud, hvor sidstnævnte profil begynder, så vil man i elven tæt ved broen se sorte skifre i horizontale lag gjennemsat af en mægtig grønstensgang, porfyragtig ved større hvide feldspatkry staller; skifrene viser sig atter tæt oppe ved Hillestadgården, hvor der også forekommer et stink- kalklag med lingulaer; mægtigheden er her tilsammen = 95', men de underste lag sees ikke. Strax over ligger en gråstre- get skifer, her omtr. 20' mægtig, og så langs veien et langt stykke bortover ortocerkalk. Nede ved Bagstevolden står atter alunskifer; forøvrigt er her omkring Krogsrud meget bedækket.

Nede ved elven strax i nord for denne gård sees på nordsiden (den søndre elvebred er utilgjængelig steil) den før omtalte brudstykkebergart, som ved Grjøgrefossen; men her i det nederste parti lige i vandkanten optræder et 1' mægtigt konglomeratlag med kvartsknoller af størrelse fra små erter indtil almindelige hasselnødder. Bindemidlet består, i al fald for en meget stor del, af kalk. Faldet er som for de derpå hvilende sorte skifre ganske svagt, næsten horizontalt mod s. o. og mægtigheden også her omtrent 10 fod. Strax bagenfor møder i høi, steil væg grundfjelds gneis med strøg magnetisk nord og v fald vestligt, steilt.

Lidt længre oppe ved elven, strax før den svinger mod syd og åbner profil III, sees i elven grundfjeld, grå gneis og hornblendeskifer, og derpå hviler en sandsten med kalkholdigt bindemiddel og kvartsitiske lag; kun yderst få brudstykker såes her i denne. Umiddelbart herpå hviler de sorte skifre, som fortsætter hen til profillinien, hvori de aller underste lag ikke sees.

Sluttelig viser IY et, iøvrigt af bedækket terræn noget afbrudt profil fra Ljøterudelven over Haugsæter til Breistul. Opigjennem denne elv, der rinder i strøgretningen og næsten

Dislokationslinien ved Skrim.

9

lige i grændsen mod den nordenfor mødende stribede granit, står overalt fladt faldende lag af en tæt bergart, der nær- mest må ansees for en kvartsit, og som danner fortsættelsen af de før noterede brudstykker bergarter. Derover kommer sorte skifre, ved Haug sæter ortocerkalk, videre bærdede, knollede skifre, kalksandsten o g atter skifer nedimod Itavaldsjøelven. Omkring denne og indtil Breistul er der desværre så myr- dækket, at intet fast fj eld sees. På selve Breistul-volden står derimod en krystallinsk kalk med strøg omtrent som før, men med aldeles lodret fald. Det var mig ikke mnligt at opdage spor af fossiler i denne kalk, der ikke er sandig at føle på, skjønt den på den anden side af og til kan give en gnist for stål og således indeholder lidt kvarts, men vistnok bøist nbetydeligt og tilsyneladende blot i de urene striber. Hvorvidt den derfor tilhører etage 5, som da her måtte ligge i en fold, eller om den tilhører ældre lag, og således dislokationslinien også her er tilstede, tør jeg derfor ikke afgjøre. Jeg er mest tilbøielig til at antage det sidste; den ligner af ydre udseende ortocerkalken. Faldet er i denne profillinie steilere end i de foregående; det begynder med at være omtrent horizontalt, men vinkelen bliver stadig større og større indtil omtr. 50°.

Den på Laugens østside fundne dislokationslinie, er altså også tilstede på vestsiden, men er her noget mere skjult. Deo følger ikke som hist nogen fremtrædende dalspalte med steile vægge, skjønt der under Skrim overalt, hvor jeg har seet eller an et den, vistnok også er mindre forsænknin- ger i landskabet. På kartet har jeg tegnet den op med en tykkere grænselinie. Hvorvidt dens forløb er ganske som angivet, ved jeg ikke, men det må dog være tilnærmel- sesvis således.

Vilde man søge et mål for størrelsen af den hævning, hvorfor den sydligste del af feltet ved brudlinien har været udsat, måtte dette grunde sig på mægtigheden og den relative høideforskjel på det sted, hvor brudlinien er observeret, og den høide, hvori de samme lag findes i urokket stilling. Til mægtighedsberegningen måtte man kjende den midlere fald- vinkel. Sættes denne til 10° for partiet nord for dislokati- onslinien, så vilde man ved Kjørstad, hvis afstand efter kar- tet fra en fortsættelse af grændselinien for de underste lag er omtr. - 8500', få:

10

O. A. Corneliussen.

8500‘. sin. 10° - 1466 fod

Grundfj eldet ved Gjøgrefos og Kjørstad ligger omtr. i samme høide.

Yed Dalen fåes:

5580‘. sin 10° + 550' (Dalens høide over Gjøgrefos) — 1532 fod og ved Ljøterud til Løvervand:

5589‘. sin. 10° + 483' (Løvervands høide over Ravalsjø- elven ved Ljøterud) « 1452 fod.

Gjennemsnitsmægtigheden skulde altså efter dette være omtrent 1480 fod for de her optrædende etager 1 til 5.

Fratrækkes på hvert sted mægtigheden af de under dagen ved brudlinien liggende lag, altså vedKjørstad intet, ved Da- len og Løvervandene 190 fod. nemlig mægtigheden under or tocerkalken, fåes hævningen ved Kjørstad = 1466', ved Dalen « 1342' og ved Løver-vand = 1262', altså størst i øst, mindre i vest, noget som både stemmer med den mere øst-vestlige strøgretning for lagene i det hævede parti og rimeligvis også med hævningen øst for Laugen, der vistnok må være større, i al fald fremtræder der det hævede grundfj eld høit over dalbunden. Alt afhænger imidlertid her af, at gjennem- snitsvinklen virkelig er omtrent 10° også mod dybet, hvad der jo altid må gjøre en sådan beregning usikker.

På kartet er indtegnet en «augitporfyrgang» strækkende sig fra Lindås tvertover til Rai-sæter. Jeg har beholdt dette navn, der er benyttet på Kongsbergkartet af 1859, skjønt det ingensteds, hvor jeg undersøgte denne bergart, kan siges at være ganske rigtigt. Neppe nogetsteds var nemlig porfyrka- rakteren med grundmasse og iliggende krystaller fremtræ- dende; den var nærmest blot en sammenhobning af større og mindre krystaller, og disse syntes at være uralit.

Oversiluriske lag synes ikke at forekomme her nede ved Skrim med mindre dette skulde være tilfælde omkring Ås- sætrene, hvorhen jeg ikke er kommen; dog er vel dette neppe rimeligt, når der intet andet sted kan sees spor deraf.

Kongsbergfeltets gabbro såes ikke i den beskrevne stræk- ning. Derimod blev gabbro’ en opgået ved Sko 11 en borg; den er som på de fleste steder omkring Kongsberg af noget variabelt udseende. Medens den i en jernbaneskj æring lidt i øst for stationen er aldeles typisk med smuk, brun, tvillingstribet labrador og diallag tildels i nævestore stykker,

Dislokationslinien ved Skrim.

11

for det meste dog af mindre korn, så er den ved Skriverplads stribet og med granat, såat den ikke så ganske lidet ligner en hornblendeskifer eller rettere bornblendegneis; også dette hører dog utvivlsomt medtil samme eruptivfeit.

Dette felt er ganske betydeligt; det begrænses i øst af en linie fra Brænde til elven mellem denne gård og Poppe- rud ; grænsen følger derfra elven mod s. v. og fortsætter til Skriverplads. Herfra udbreder det sig mod syd helt nedover til Laugen; i al fald står gabbroen i alle de små åsrygge mellem jernbanelinien og denne elv ligesom også i bunden af det lille dalføre, som fra Brænde omtrent går i sydvest ned- over til Laugen. I øst herfor optræder de siluriske lag i Hadselåsen.

Kongsberg november 1877.

Anm. Se angående brudstykkebergarten og skifrene, tilhørende primordial - faunaen også hr. stipendiat W. C. Brøggers af handling: «Om para- doxidesskifrene ved Krekling«. Nyt Mag. f. Nat. Bind 24, Iste Hefte, 1878.

Dagbog

fra

en reise i Trysil 1878.

L. Meinich.

Juli

14de. Fik hest og reiste afsted kl. 2 eftm. fra Akre, kom til Østvolden kl. 7, hvor overnattedes.

15de. Til Snerta ved Høgberget.

Løse kalkblokke — tildels store — såes ved veien ve- stenfor Haga- (Osdal-,) sæter, samt nogle små længer øst ved Osåen.

16de. Orienterende vandring i Høgberget, idet jeg gik sydo- ver mod søndre plads, derfra op på toppen af Høgberget.

Ned igjen på nordsiden.

17de. Grik videre om i Høgb. under sammes vestlige fod.

Begyndte på at udarbeide et detaljkart over Høgberget i målestok 725000.

18de & 19de. Fuldførte kartet og korrigerede det ved at tage terrænet i øiesyn fra forskjellige punkter i Høgb.

Studerede nøiere 0. Schiøtz\s Indberetninger fra 1870, 71 og 72; O. Schiotz’s observationer, som førte til at antage afvigende overleining af Høgbergets egen række (se Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 20, undersøgelser af sparagmit-kvarts- fj eldet i den østlige del af Hamar Stift), fandtes rigtige.

[Senere fandt jeg forholdene afvigende i et punkt — nemlig med hensyn til den sorte skifers plads i forhold til kvartsiten — hvorom mere nedenfor]

20de. Yar atter oppe under Høgb.’s vestlige fod, idet jeg spe- cielt undersøgte, om det skulde lade sig gjøre at forklare ortokerkalken som yngre end kvartsiten og sparagmiten

13

Dagbog fra en Reise i Trysil 1878.

på Høgb’s top ved at forudsætte en foldning og stærk in- version i presning ind imod Høgbergets rand og således, at den sorte skifer sknlde være etage 2. Forholdet lader sig ikke forklare på denne måde; den sorte skifer er ut vi vl- somt leiet over kalken, og skulde der her være en inver- sion, måtte den sorte skifer findes også under kalken, hvil- ket ikke finder sted.

Heller ikke kan man godt forklare sig kalken som yngre ved at antage, at der her foreligger simpelthen en disloka- tion med senere påfulgt denudation i stor målestok. Man måtte da antage, at det oprindelige forhold har været så- ledes, at de yngre siluriske lag blev afleiede over den røde sparagmit, derefter har det vestre parti sunket efter en slet ab og har fået en stilling som hosføiet, hvorefter man måtte antage, at store masser var blevne bortskurede. På denne måde forklaret måtte den underliggende røde sparag- mit antages at være yngre end sparagmiten på Høgb.’s top, man måtte altså antage, at den røde sparagmit tilligemed siluriske lag har lagt over den nuværende top af Høgb. og er bleven bortført, (c — d). Men dette vilde være en altfor

14

L. Meinich.

vilkårlig antagelse, og kvartsiten samt sparagmiten på top- pen er dertil ntyivlsomt yngre end den røde sparagmit. Forholdet lader sig således heller ikke forklare på denne måde.

21de. Besteg toppen af Høgberget. Toppen af Høgberget 1173 fod over Snerten. Fandt det ikke tydeligt, at den sorte skifer stikker under kvartsiten. På et sted såes skifre at stikke under kvartsiten med samme strøg og fald som denne, men skiferen her lignede ikke den sorte skifer læn- gere nede, så ud mere som glindsende lerskifer. I den do- lomitførende kvartsit saaes høiere op ikke sjelden tynde lag af en lignende glindsende lerskifer.

Kvartsitens strøg op for søndre plads 670 fod over Sner- ten var retv. 128°, fald 45° N. Den lyse, rødlige, tildels kvartsitlignende sparagmit ved Høgb.’s top havde strøg retv. 133—158, fald 20—25° N.

22de & 23de. Tildels regn. Undersøgte nærmere forholdene på nordsiden af Høgberget. Her træffes kalken i en høide af omtr. 500' over Snerten, har strøg retv. 98 — 103, fald 20 — 30° mod nord. Hvor kalken skulde sees at støde ind til foden af Høgberget, var terrænet overalt tildækket. Den sorte skifer ligger længer nede (nærmere Snerta elv) med omtrent samme strøg og fald som kalken. — Opimod toppen af Høgberget observeredes strøg og fald for sparag- miten, nemlig strøg 123—133, fald 25 — 30° N.

Fandt O. Schiøtz’s observationer rigtige også på denne kant.

24de. Begyndte at mistvivle om at kunne komme til en løs- ning af spørgsmålet. Gik dog stadig omkring for muli- gens at kunne udfinde nye udgangspunkter. Fortsatte så- ledes hele Torsdag og Fredag uden at finde noget holdbart udgangspunkt ; terrænet er så sørgeligt tildækket overalt ved de grændser, hvor spørgsmålene om overleining, inver- sion eller dislokation ellers med lethed kunde være blevne bes vårede. Jeg kan fremdeles ikke erkjende den skifer, som sees at stikke under kvartsiten, for at være den sorte skifer, det er derimod glindsende lerskifer, som kan forføl- ges længer sydover og her med kvartsit under sig igjen.

Søgte efter forsteninger» fandt i kalken brudstykker af ortokerer.

15

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

27de. Gik til Kokemoen, hvor jeg satte over elven forat stige op under Bødmundfjeld ved Skjærbækken. Overensstemmende med 0. Schiøtz stødte jeg ved bækkens udløb i sletten på en grønlig brun lerskifer (lignende den ved øvre løb af Snerta strax øst udenfor kartet) i foldede og krusede lag med nogle lidt mere tykskifrige sandstenlag indimellem.

Disse sandstenlag syntes ikke at have stor udstrækning hverken efter strøg eller fald, idet de kilede sig ud og kom atter tilsyne som små kiler. Hovedfaldet for skiferen syn- tes at være svagt mod NV. Oppe på det fladere plateau var terrænet meget bedækket, dog såes et eller to steder den samme lerskifer at stikke frem. Oppe i Skjærbækkens trange kløft såes grå sparagmit i svagt faldende lag. Løse ortokerkalkblokke bleve hyppigere, og tilslut stod denne kalk på et lidet stykke i fast fjeld med strøg retv. 53°, fald 45° NY. Baromerteret viste 1040 fod over Snerten. Kalken havde en mægtighed af omtr. 30 fod. I det hæn- gende og liggende stod grå sparagmit tilsyneladende med samme strøg og fald som kalken, og mellem kalken og spa- ragmiten optrådte et løsere mere forvitrende sandigt berg af et par fods mægtighed, hvilket især i det liggende op- trådte tydeligt. Det er sandsynligt at den herværende kalk kun er gjenstående rester af en eneste skarp fold, og fra dette sted lader der sig ikke hente noget sikkert bevis for aldersforholdene.

Den overliggende sorte skifer, som åndes ved Høgberget åndes da under hin forudsætning ikke i folden, og en del af folden er bortskaffet.

16

L. Meinich.

29de. Det var bleven mig fortalt, at der fandtes løse kalk- blokke nordenfor Snerta hvorfor jeg foretog en tur nordo- ver. Stødte på en meget stor kalkblok (antagelig mindst V2 kub.favn) på veien over Mana en mils vei nord for Snerta. Den lignede kalken i Høgberget, men der såes ikke forsteninger i den. Fortsatte turen sammen med forstme- ster Berbom nordover til Gathla, hvor jeg den følgende dag lå over og fiskede for at proviantere.

31te. Gik tilbage til Snerten. Gjorde en afstikker opun- der åsen ved Granberget for muligens at linde fast Fj eld og kalk, uden at nogen af delene lykkedes.

Aug.

Iste. Jeg havde i de foregående dage oftere undersøgt den underliggende røde sparagmit og var da kommen til samme resultat som.O. Schiøtz, nemlig at dens strøg og fald var utydeligt eller ubestemmeligt. Tog atter fat på at under- søge i detalj denne røde sparagmit ; den er blottet på mang- foldige steder, men terrænet er yderst besværligt at pas- sere på grund af en masse bråte og nedfald.

Omtrent ret ned for den øvre sæter (eller rettere lidt VSY for sammel 250 fod over Snerten står rød sparagmit, med stilling, som der neppe kan mistydes, nemlig strøg 163° fald 50 — 55° mod øst. Ganske nær ved, lidt nordligere i retning mod kalken og en smule høiere op kommer en glind- sende grønlig sort skifer af liden mægtighed med fald mod nord, og lidt længere op og nord (290 f. o. S.) kvartsit (her lignende grå sparagmit) med strøg 63° fald 45 — 50° mod nord. Denne sidste har også liden mægtighed, derpå kom- mer kalksandsten og uren kalkskifer til henimod øvre sæter (henved 400 f. o. S.) samt derover endelig sort skifer, alt med omtrent samme strøg og fald som kvartsiten. Her ha- ves altså afvigende leining mellem den røde sparagmit og de overliggende siluriske lag.

Sydvest for søndre plads, nede ved bækken (300 f. o. S.) står rød sparagmit med tydeligt strøg: misvisende N. — S. det er retv. 13° og fald 35 — 40° mod øst.

Nogle fod høiere op og en halvhundre skridt mod NØ. står kalksandsten og kalkskifer med det sædvanlige øst- vestlige strøg og med fald mod nord. Her atter haves altså

17

Dagbog fra en reise i Trysil 1879.

tydelig afvigende leining mellem den røde sparagmit og de siluriske skifere. (Se problème nedenfor).

2den. Gik fra snerten til Hagasæter (Hagasæter ligger 694 fod over Snerten) derpå videre sydvestover og omkring den nordlige skråning af Skarven. Her står grå sparagmit, strøg 23° fald omtrent 45° Y ; lidt længer mod vest blev sparagmiten mere fin körnig og kvartsitlignende, dog kunde den endnu erkj endes som klastisk bergart bestående af grå feldspath og kvarts. Endnu lidt længer mod vest stod blå kvartsit (fuldstændig lig blåkvarts) i tykke lag med utyde- ligt strøg og fald, dog troede jeg et par steder at se steilt fald mod øst.

Grik derpå mod syd frem på veien til Østvolden; ber (altså i den vestlige skråning af Skarven) såes mange kalk- blokke lig dem ved Høgbergets fod; et par utydelige snit af ortokerer såes ligeledes. Det var ber prof. Kjerulf fandt blokke med ortokerkalk 2760' o. b.

Strax søndenfor veien ligger ber et lidet kjærn; på vest- siden af dette stod den samme blå kvartsit, som ovenfor er omtalt, også ber med utydeligt strøg og fald, men an- tagelig med steilt fald mod sydøst. På østsiden af det lille kjærn stod kalken i fast fjeld. men så lavt nede, at det meste stod under vand. J eg tror dog, at den bavde samme strøg og fald som blåkvartsen.

S

Gik videre langs efter sydvestre skråning af Skarven men terrænet var desværre overalt tildækket; det er påfal- dende, bvor vanskeligt man bar for at støde på «skjær»; med dette for forholdene betegnende navn benævnes nemlig på disse kanter af landet det opstikkende faste fjeld. Gik derpå tilbage til Hagasæter ; i veien nedover østre skråning af Skarven og videre østover såes mange blokke af en bergart, som på stedet antoges for oli vinsten.

Nyt Magazin f, Naturv. XXV, I.

2

18

L. Meinich.

3die. Gik fra Hagasæter til vestre Hvidåsen; her lys grå kvartsit i horizontale eller svævende lag, ofte med meget smuk lagning samt med små foldninger og krusninger. Top- pen ligger 440 fod over Hagasæter (eller 1134 fod over Snerten).

Derfra til midtre Hvidåsen. I vestsiden af samme står lys kvartsit med splintrigt brud, strøg omtr. N — S med svagt fald mod vest. Længer østover og på toppen står rød sparagmit fremdeles med svagt fald mod vest. Sparag- miten indeholder rød feldspath i små korn overveiende og desuden nogle korn af grå feldspath, fedtglindsende grå kvarts og et mørkt, grønligt eller sort mineral (glimmer). Toppen af midtre Hvidåsen ligger 550 fod over Hagasæter eller 1244 fod over Snerten.

4de. Fra Hagasæter til Monkbeitsæter (Monkbeitsæter ligger 1020 fod over Snerten). Tørfjeld består af grå finkornig sparagmit eller grå kvartsit med svagt østligt fald.

5te. Fra Monkbeitsæter over Hødmundfj eld til Snerta. I vestre skråning af Rødmfj. står grå finkornig sparagmit med svagt østligt fald, og det samme svage, tildels horizontale og svævende fald observeredes i hele den del af Bødmfj., som jeg denne dag passerede. Gik et langt stykke ned langs Skjærbækken for muligens at ånde flere rester af kalken, men i denne høide fandtes ikke engang løse blokke af samme. Terrænet blev mer og mer ufremkommeligt, og jeg måtte vende uden at finde kalk. Østenfor Skjærbæk- ken, i den nordøstlige skråning af Rødmundfjeld står kalk- sandsten (Engerdalens) i smukke lag med meget svagt fald mod sydøst.

6te. Gik om eftermiddagen opover langs nordre bred af Snerta. Den røde sparagmit, aldeles lig den ved sydvestlige fod af Høgberget, træffes et lidet stykke op for Snerten gård og sees på mange steder opover langs Snerta lige til en 500 alen forbi Yeumåen. Strøget er østligt til sydøstligt, der observeredes retv. 88, 78 og 73°, faldet er fra svagt til 25° mod nord.

7de. Omtrent 1000 alen NO for Yeumåsen står (på søndre side af Snerta, lidt ovenfor Iste bæktilløb fra øst) glind- sende lerskifer, strøg 133°, fald 20 — 30° N.

B. viste 326 fod over Snerten.

19

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

Ved 2det bæktilløb fra øst står grøn lerskifer med omtr. samme strøg og med svagt fald mod NNV. 363 fod over Snerten. Den samme skifer holder ved lige til broen over Snerta, hvor skiferen har strøg 93°, fald 20—45° mod nord. 673 fod over Snerten. Grik ned igjen paa søndre side af Snerta; her er terrænet aldeles overdækket, indtil kalken træffes, derpå er alt atter overdækket.

8de. Var atter oppe under Høgbergets fod og gik sålangt sydover, som terrænet endnu var nogenlunde blottet. Om- trent 800 alen syd for søndre plads, 320 fod over Snerta, står kalk med strøg 93°, fald 35° mod nord.

(Dette sted ligger kun nogle hundrede alen søndenfor det sted, som er omtalt pag. 16 nederst, hvor den røde sparag- mit har nordligt strøg 13°, fald 35 — 40° mod øst.)

Ret op for ovennævnte kalk, omtrent 400 alen østenfor denne og 410 fod over Snerta står Høgbergets grå kvartsit (sparagmit) med strøg 353°, fald 15° mod øst.

Omtrent 50 alen længer nord står den hvide dolomitfø- rende kvartsit med lidt småfoldet lagning men med samme hovedstrøg og fald som den grå kvartsit. Den står lidt lavere i fj eldet end den grå kvartsit (se kartet) og er ty- delig overleiet af denne.

Disse observationer i forbindelse med de pag. 16 anførte synes mig at være afgj ørende til bevis for, at der her er en afvigende leining, således at den røde sparagmit, den hvide dolomitførende kvartsit, og den grå kvartsit samt sparagmiten på toppen ere konformt leiede, men silur-kalken og tilliggende skifere ere afvigende leiede hos og over de ældre sparagmiter og kvartsbergarter,

Den største synlige mægtighed af den dolomitførende kvartsit er over 200 fod, og enkelte forhold ved denne kvartsit, [navnlig at den i den nordlige del af Høgberget synes at forsvinde, og at den i den sydlige del af Høgberget nærmer sig såmeget til den understliggende røde sparagmit, at der er en vertikal afstand af kun 110 fod mellem kvarts- itens øverste grændse og den røde sparagmit] gjør det des- uden sandsynligt, at der her finder en dislokation sted langs Høgbergets bratte front.

Det er i dette tilfælde tænkeligt, at det netop er denne dislokation og det derved fremkomne beskyttende næss af

2*

20

L. Meinich.

de hårdere bergarter i Høgbergets nuværende top, som bar bevaret fra denudation de rester af silur-lagene, som endnu findes ved foden af Høgberget. Hosføiede to profiler frem- stille forholdene ved Høgberget.

«M .i

c3 H

fl

rfl ®

co d

3 |fi

52 CO

• rH - — I

fl fl

r# 7fl

CO

fl

<32 <32

60 60 Ph

<32

Ph

-+J

rfl

<32

Ph

.a *g

-g %

<32

Ph <32 60 d 5)

43

co

02

45

<32

Ph

<32

fli

CO

<32

<32

CO

fl

<32

d

<32 Ph

<32

ÖD“ O HÖ

fl

<32

rfl

r-H

c8

rfl

Ph

<32

rfl

CO

60

<32

•'—a

.15

fl

co

<32 ocö

Ph Qj 02 ^ rfl d

PH PH 2 £ 3 n3

<32

fl >

<32

d

CÖ

A4

co

d

<32

S

<32 fl Ph -+J 02

î>

rfl

rfl

fl

<32

.d

Ph <32 >

H 2

'a p

I5

PH

fl pP -

Ph 60 gî co fl

H «

<32

-+3

<32

d

Ph

1

<32

60

* rH

"fl

I

«w

fl

60

o= 'to fl 02

•SPM -3

d fl

. d 60

‘S3 .2

fl

Ph rfl

<32

CO <32

> fl

<32

d

§

„C0

fl

<32

rd

g

g

d

co

<32

<32

CO

CO

Ph

<32

d

<32

?

d

.a

d

<32

is §

r— H Ph

o

Ph fl rO M <4h . ^

fl rrt

<32

*=* .a

rrH ®

.3 ^

d fl

<32

60

50 60 g

3 e0

fl _Q £_■

•PH fl

<32

fl d fl d fl 02

£ fl

o d

■* i

02

a s

o

•+=

02

1

Ph

-+-*

02

fl2

-4f 02

’a % SPJ

Ph rû 1:0

Ph d

æ j§ 60 m O

i? +=

> «rH

CO

rfl •+-> PH

£>' A

lü

21

Dagbog fra en Beise i Trysil 1878.

a

&0 &

§p£

p m

Efterat jeg således havde fundet en løsning af forholdene ved Høgberget, bestemte jeg mig til at reise til Trengen fjeld forat udføre den anden opgave, som var mig stillet, nemlig at bestemme grændser og mægtighed af grønstenen og grønstenporfyren dersteds. Jeg lagde veien om Enger- dal en, hvor der findes en kalksten, som Hr. 0. Schiøtz har

22

L. Meinich.

sammenlignet med Høgbergets kalksten, samt gjorde forøv- rigt de observationer, som faldt i min vei.

9de. G-ik fra Snerta over Veumsæteren til Veltbu i Enger" dalen. Hegn om eftermiddagen.

10de. Grik fra Veltbu til Kvitvolas top. Scbiotz’s kalksand- sten fandtes tæt ved toppen (1700 fod over Veltbu). På afLefëningsfladerne navnlig, men også undertiden inde i kalksandstenens tætte masse, sidder terninger af svovlkis. Ovenfor og nedenfor kalksandstenen står grå kvartsit, til- dels tæt med splintrigt brud, i smukke horizontale og tyndskifrige lag. I Kværnhusroa — ligesom på de andre steder — fandtes Schiøtz’s observationer rigtige. Kalkste- nen her ligner påfaldende den ved toppen af Kvitvola, li- gesom den også indeholder terninger af svovlkis; her nede er den for det meste noget mere tykskifrig end på toppen. Jeg beholder nogle stykker af disse kalkstene til kemisk undersøgelse.

Det forekommer mig ikke at være utænkeligt, at disse 2 kalklag høre sammen og ere blevne adskildte ved dislo- kation.

Engerdalens trange spalte tyder på en dislokation, og den store ydre lighed mellem de to kalksandstenlag peger i samme retning, navnlig forekommer det mig påfaldende, at begge kalklag føre svovlkis i terninger langs lagenes skiktnings Hader.

Det synes rigtignok som mægtigheden af kalklaget ved Kværnhusroa er større end ved toppen af Kvitvola, men det må erindres, at den horizontale afstand mellem disse to steder er flere kilometer, og at et lags mægtighed kan variere på så lang afstand; ligeledes må det bemærkes, at terrænet fra foden og lige op til toppen af Kvitvola er meget bedækket, såat den hele mægtighed på sidste sted muligens ikke kan observeres. — Jeg har efter min tilbage- komst analyseret kalksandstenen fra Kvitvola henimod top- pen (a) og do. fra Kværnhusroa (b) og har fundet: a b

Uopløseligt i Saltsyre 59.04 % 51.38 %

lerjord og jern

(jernet bestemt som oxyd) 1.06 0.87

CaO

22.18

25.02

23

Dagbog fra en reise i Trysil 18 78.

hvilket bestemt som CaCOo gjør 39,59 44.63

96788

MgO spor spor.

Disse analyser vise en påfaldende overensstemmelse, de vise kun den forskjel, at det stykke, som havdes af kalk- sandstenen fra Kværnhusroa, var en liden smule renere end det fra Kvitvolas top.

Kalken på disse steder er visselig ikke silurisk, ligesom den ingen lighed har med kalken ved Høgb’s fod.

11te. Fra Vestbu i Enger dalen til Heggeriset. Kom ikke længer den dag, da der ikke kunde opdrives nogen mand, som vilde benytte «kvesotbåten», der var eneste hjemme- værende båd.

12te. Fik anden båd, som ikke skulde være smittet, roede over Engersøen og kom til Rødmoen, hvor overnattedes.

13de. Fra Rødmoen over Nysæter og Drevdalen til Skåret ved Frengen fjeld. Fra Rødmoen opover i lien står rød granit, temmelig grovkornig, bestående af rød feldspath, kvarts og mørkebrun glimmer. Graniten holdt ved at vise sig undertiden i fast fjeld men især i meget talrige brud- stykker lige til et stykke forbi (østenfor) Rødåen. Senere meget bedækket terræn med blokke af forskjellige bergar- ter (granit, rød og grå kvartsit, sandsten).

Y ed Nysæter stikker op nogle små kupper af en mørk grøn, uren blød bergart.

I Skalfjeld er bergarten en sandstenagtig kvartsit, på toppen har den fald af omtr. 30° mod SY.

Længer øst, i østre skråning af. Skalfjeld står den samme bergart med strøg omtrent retv. 23°, fald 40° mod øst.

På toppen af Drevfjeld står fremdeles en sandstenagtig kvartsit med svagt fald mod vest.

I østre skråning af Drevfjeld — en 5 — 600 fod over Skå- ret — står rød sandsten med omtrent 20° fald mod sydvest.

[Havde de 3 sidste timer denne dag stridt regn med blæst].

14de. Regn hele dagen.

15de. I Frengen fjeld.

Gik op nordre vei fra Skåret. Omtrent 100 fod op fra dalbunden står en krystallinsk lys bergart, bestående af hvid feldspath og et mørkegrønt mineral (hornblende eller en augitart). Bergarten er jævnt om end sparsomt ind-

24

L. Meinich.

sprængt med magnetkis; Denne grønsten står ved et godt stykke opover og såes sidste gang ved 475 fod over dalbnnden. Yed 525 fod over dalbunden kommer bry- nesten, en fin, rød fler) sandsten, der er ledsaget navnlig efter afløsningsfladerne af skjæl af rødj ernsten.

Den ligger i omtrent horizontale lag; jeg fandt ingen for- steninger eller mærker efter sandborende orme. Strax oven- for brynestenene stå svævende lag af en sandstenagtig kvartsit. Yed 600 fod over dalbunden står en ikke meget tyk bænk af porfyragtig grønsten.

Høiere op mod sæteren står atter den sandstenagtige kvartsit fremdeles i omtrent horizontale lag. — På grund af tiltagende regn måtte turen over toppen af Frengen ud- sættes.

16de. Det holdt ved at regne.

Grik desuagtet opover til Linnes, V* mils vei nord for Skåret.

På østsiden af Lørenelven står den foran omtalte grøn- sten som en mægtig bænk hele veien til Linnes, og den skal strække sig videre nordover langt ind i Sverige. I Litleskjæret under Bratfj eldet er den nederste synlige grændse af grønstenen 140 fod over Skåret.

Yed Linnes, står grønstenbænken ligeledes på østsiden af elven, til omtrent 400 fod over dalbunden ; høiere op i Bratfj eldet (omtr. 700 fod over dalbunden) står rødlig og grå sandstenagtig kvartsit i smukke horizontale og svæ- vende lag.

En halv times vei SY for Linnes, på vestsiden af elven, står rød sandsten, som tænkes at kunne bruges til slibe- sten [de par stykker som var udtagne til dette brug, var dog antagelig både for hårde og for grove]. Strøg 88°, fald 30° mod nord, Den står 530 fod over dalbunden, som her ligger 160 fod høiere end Skåret.

17 de. Gik op efter nordsiden af Frengen, men efter en vei, som ligger lidt sydligere end den, jeg fulgte den 15de.

Yed 250 fod over dalbunden står en grå kvartsit.

— : — 335' o. dalb. en mørk, blåsort do. fra 530 til 620

en rødlig grå kvartsit tildels sandstenagtig, alt i

horizontale eller svævende lag.

Yed 620 fod over dalbunden haves øvre grændse af den samme tykke grønstenbænk, som er omtalt foreg. side.

25

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

Herfra til toppen (1480 fod over Skåret) såes sjelden fast fjeld, og da altid af den lysrøde sandstenagtige kvartsit. Denne bergart ndgjorde også størsteparten af de løse blokke, men hele veien såes desnden talrige blokke af grønsten både grovere og finere. På det sydlige afhæld af Frengen, nær ved toppen står lys rød kvartsit med svagt fald mod HØ; ellers er lagningen overalt omtrent horizontal.

Længer nede, i den sydlige skråning såes tynde lag af brynesandstenen indimellem kvartssandstenen. (630 fod over Skåret).

Ved 450 fod over Skåret står her på sydsiden øverste kam af den tykke grønstenbænk.

18de. Tilbage fra Skåret over Barflo og Borgsæter til Try- sild. I den nordøstlige skråning af Skærfj eldet, 680 f. o. Skåret, står den samme rødlige kvartsit med svagt fald mod nord. Terrænet forresten overalt nærmest ved veien bedækket. Store myrstrækninger.

19de. Fra Trysil til Elverum.

Høid em ålinger med et Baker’s aneroid barometer.

Koppang er ved jernbanestationen angivet at ligge fod over havet.

Grående nd herfra fandt jeg:

Akre skydsstation i Bendalen 970 f. o. havet. Østvolden sæter - do. 2420 - —

Haga sæter - do. 2474 - —

Bevoldssæter - do. 2293 - —

Snerten i Engerdalen 1780 -

Høgbergets top - do. 2953 - Gathlen gård - do. 2144 - Monkebet sæter i Rendalen 2800 - Toppen af Rødmundfjeld omtr. 3580 - Trysilelven ved Kokemoen 1713 -

1183

26

L. Meinich,

Vestlms (Veltbu) gård i lille Engerdalen er af prof. 0. Schiøtz angivet at ligge 1745 fod over havet, og gående ud herfra har jeg fundet:

Heggeriset i Engerdalen — 1445 fod over havet.

Rødmoen i Trysil — 1435 — - —

Ny sæter - do. — 2308'

For de følgende observationer går j eg ud fra Mo skydsstation i Elverum, der af prof. 0. Schiøtz

er angivet til en høide at 1098 Middel 2338'

fod over havet, og med denne angivelse som udgangspunkt tin- der jeg:

Nysæter i Trysil — 2367

Drevdalen gård i do, — 2271 — - —

Toppen af Skalfj eld i do. — 3099 — - —

Toppen af Drevfj eld i do. — 3136 — - —

Skåret gård i Lørdalen - 1638 — - —

Toppen af Fr engen fjéld — 3118 — - —

Borgsæter i Trysil — 2001 —

Sørhus skydsstation i do, — 1061 —

Det bemærkes, at veiret tildels var regnfuldt og varia- belt under den sidste del af observationstiden, og at som følge heraf alle angivelser fra Yesthus af ere mindre at stole på.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877,

Af N. Wille.

(Indbere tiling’ til det akademiske Collegium).

Sommeren 1877 botaniserede jeg med Stipendium paa Hardangervidden og i tilgrændsende Egne. Reisen varede fra Midten af Juli til Midten af August. Jeg reiste op gjennem Hallingdal til Løite i Aal, tog derfra over Vidden syd om Ustavandet til Sysendal, hvor jeg tog Kvarter paa Maursæt og foretog Exkursioner til Grønnuten, Gryteberget og Bjoreidalsnuten. Fra Sysendal en reiste jeg til Eidfjord og derfra op Hjelmodalen til Hallaskarsætrene, hvorfra Gra- nanutene og Haarteigen besteges; derfra videre over Venarhei om Dimmedals våndet til Hansebodlægret, hvorfra foretoges en Tur til Holberget og Lakedalsnutene. Videre fulgtes • Dalen langs Kvænsøen til Litlossætrene, derfra over lille Kold, gjennem Koldvasdalen til Valdalen og Røldal. Paa Reisen fra Røldal til Odde opholdt jeg mig en kort Tid paa Jøsendal og besteg derfra T veitsnuten.

Sysendalen og den centrale Del af Vidden blev bedst undersøgte, Valdalen og Røldal kun flygtigt, da Penge mang- lede til et længere Opbold.

Under Reisen havde jeg Følge med Hr. Stipendiat W. C. Brøgger.

Geografiske og geologiske Forhold.

Hardangervidden kaldes den store Fjeldmark, som mod Øst begrændses af Thelemarkens, Numedalens og Hallingdals øverste Dele; mod Nord strækker den sig til Hallingkarvens

28

N. Wille.

og Har danger] øklens mægtige Fjeldmasser og Eidfj ordens Hevne; mod Vest skilles den fra Folgefonden ved Sørfj orden og dens Fortsættelse, Dalføret over til Røldal, hvorfra man maa sætte Sydgrændsen i en Halvcirkel over til Kvænas Dalføre lidt østenfor Hansebodlægret. Efter denne Begrænds- ning indbefatter Har danger vidden en Strækning fra 59° 50' — 60° 30' n. Br. og fra 24° 20' — 40° 50' østl. Ld.; det er altsaa en ikke ganske liden Strækning denne Fjeldvidde, som er saa skarpt begrændset paa alle Kanter, undtagen mod Øst, bvor den nmærkelig gaar over i de Fj eldstrækninger, som ligge mellem de omtalte østenfor liggende Dalfører. At kalde Hardangervidden et Fjeldplateau vil dog ikke bjælpe til For- staaelsen af dens Karakter, som er belt forskjellig paa de forskjellige Steder. Hardangerviddens centrale Del om Grana- nntene og Haarteigen ndmærker sig ved sine Bølgelinier. Flade, vide Dale, binanden lignende, svagt skraanende Fjelde, som ikke bæve sig særdeles bøit over Dalbnnden, gjør det her vanskeligt at trække nogen Grændse, bvor Dalen hører op, og Fj eldet begynder, saa fnldstændig gaar de over i hver- andre. Fra Haarteigens bøie Cylinder, eller rettere mange- kantede Prisme, ser man en stor Del af Vidden i Fugle- perspektiv under sig. Man kunde da fristes til at betragte det hele man ser som et oprørt Hav, forstenet før dets Bølger fik Tid til at berolige sig. Haafteigen staar som et Taarn, bvorimod Bølgerne taarne sig op. Overalt paa Fjeldsiderne. ligge Snefonder; i Dalbunden vil man i Hegelen finde større eller mindre Indsøer og fordetmeste sagteflydende Bække, som ude mod Periferien samle sig til større Elve og styrte i Fosse, eller rivende Stryk, ned i de større Dales trange og dybe Hevner.

Her paa den centrale Del af Vidden ligge Dalene neppe lavere end 3000', og Fj eldene bæve sig sjelden høiere end 4500'. En Undtagelse danner dog Haarteigen, som bæver sig 5400', og som fortjener, at man betragter den lidt nærmere. Over en stor Del af Vidden, indtil flere Miles Afstand, lægger man straks Mærke til denne besynderlige Cylinderform, som ndmærker Haarteigen fremfor alle Hardangerviddens øvrige Fjelde, og da den bar samme Udseende seet fra alle Kanter, kan ingen, som engang bar seet Haarteigen, forveksle den med noget andet Fjeld; den gjør saaledes Nytte som et «Land-

29

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877.

mærke» paa Vidden. Haarteigens Fod ligger omtrent i samme Høide som Toppen af de øvrige Fjelde paa Viddens centrale Del, og derfra hæver den sig med bratte Vægge, nedentil omgiven med en Ur af nedramlede Sten, omtrent 1000' næsten lodret op, saa steil at den næsten vilde være nbestigelig, om den ikke havde to Kløfter, som strække sig tvært over. Stiger man op over den af nedstyrtede Sten dannede Ur og videre op igjennem en af de trange og bratte Kløfter, kan man med nogen Vanskelighed naa Toppen. Seet paa Fra- stand giver Haarteigen det Indtryk, at den ovenpaa er flad som skaaret over; kommer man op, bliver man forbauset ved at finde, at dette langt fra er Tilfældet. De to Kløfter, man bemærker ved Foden, fortsætter sig ogsaa tvært over Toppen, saa den bliver delt i to smaa Dale og tre Bygge, en i Midten og en paa hver af Siderne. I hver af de to Fordybninger er et ganske lidet Kjern, underholdt af Våndet fra den smeltende Sne, som her ligger hele Sommeren over. Bundtom, baade i Dalene og paa Byggene, ligge en Mængde uordentlig om- strøede, kantede Klippeblokke. Jordsmonnet er knapt, og Vegetationen er fattig.

Den mellemste Del af Vidden paa Overgangen fra Hal- lingdal til Eidfjord ligner meget den beskrevne Egn om Haar- teigen og Grrananuterne, dog har Landskabet her et mere fladt Udseende, som for en Del bevirkes af de mange større og mindre Indsøer. Blandt disse bør mærkes de lange og smale Olavsbodvande, som ligge omtrent midt paa Vidden og have Udløb til begge Sider, idet de mod Øst staa i Forbindelse med Halnevand og Heieren og rinder ned mod Numedal, og gaar mod Vest, efterat have optaget Kjelda og Leira, ned gjennem Sysendalen til Eidfjord. Længere mod Øst findes desuden nok en Bække mindre Vande, kun skildte ved lave, fugtige Myrstrækninger ; de største ere: Bredvand, Sjerja-

vand og Gfrønsøen, til sammen dannende en flad Strækning af over en Mils Længde, hvad man ellers neppe vil finde paa hele Vidden. Mod Nord, nærmere Hallingskarven, ligger det store Ustavand. Fjeldtoppene ligge spredte og ere kun faa: Ustatind, Bjørdalsnuten, Grønnuten og Halnekollen, med en Høide af omtrent 4400', vistnok i sig selv en ganske betydelig Høide, men da selve Vidden her stiger til omkring 3700/, vil Fj eldenes Høide ikke overstige 7— 800'. Naar man derfor

30

N. Wille.

kun kommer op paa en ganske liden Høide, kar man en vid Udsigt, mod Nordvest lige til Hardangerjøklens blaa Ismasser. Anderledes er Viddens Karakter, efter Opstigningen fra Hal- lingdal, sydost for Ustavandet. Her træffer man, efter en temmelig brat Opstigning fra den forholdsvis brede Hallingdal, en Mængde nær hverandre liggende, runde Koller, lignende kjæmpestore Myretuer. Smaa Bække, ikke større end at man let kan hoppe over dem, rinde i Regelen i Dalene mellem dem. Overalt mellem disse Koller, hvor der er lidt Ly, finder man en forholdsvis frodig Vegetation, medens Kollerne selv hæve sig graa og nøgne. Stiger man op paa en af de høieste, ser man dem ligge som Øer omgivne af Grønsvær, Birke- og Vidie- krat, og over dem ser man ned i Hallingdalen og den temmelig brede Skurdal med sine i Bække liggende Indsøer.

Megen Lighed med denne Egn har ogsaa Fjeldvidden mel- lem Normandslaagen og Kvænas Dalføre; her er ogsaa to brede Dalfører og mange runde, nøgne Koller: Holberget, Blaanuten, Lakedalsnutene o. fl., men de ere brattere og dannede efter en mere storartet Maalestok, end de smaa op fra Hallingdal.

Meget steilere falder Vidden af ned mod Eidfjord. Naar man fra Olavsbodvandene følger Kjelda, er Nedstigningen vist- nok temmelig jevn, indtil man kommer forbi Fiskekjøn- og Smytlesæter og til det Sted, hvor Kjelda lorener sig med den grumsede, i Stryk paa Stryk fra Hardangerjøklen kommende Leira. En usikker, vaklende Bro, bygget af to ved Siden af hinanden liggende Stokke, uden Bækværk, fører her over Leira, som gaar hvid vel 20 Alen under. Gaar man over Broen og nogle faa Skridt videre, aabner Udsigten sig. I Baggrunden hæver sig Hardangerjøklen, oventil med et Dække af Sne, nedentil blaa Ismasser, hvori et skarpt Øie, endog paa denne Afstand, kan opdage Revner. Foran ligger Sysendalen med det store, rolige Sysenvand. Dalen er ikke saa ganske smal; paa Nordsiden strækker sig en lodret flere hundrede Fod høi Klippevæg indtil forbi Instestølen, og derefter en hel Bække, mere eller mindre steile Fjelde, indtil Gryteberget, som mod Vest styrter brat af ved Garen, lidt ovenfor Vøringfossen. Mod Syd ligge de mere langbratte Fjelde: Gjerenuten og

Bjoreidalsnuten; mellem begge fosser Bjoreia, for at forene sig med Leira og efter siden at have optaget endnu en Elv fra Isdalen, styrter Elven sig som Vøringfossen udover Fj eldet.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 31

Omkring Vøringfossen ere Fj eldene saa bratte, at Veien fører i Trappetrin og Zigzag ned til Bunden af Dalen eller Revnen, som man beiler kunde kalde den. Dalbunden udfyldes af Elven og paa begge Sider strækker sig bratte Ure op mod Fjeldvæggen, som næsten lodret reiser sig over dem. Først benimod Eidfj ordvandet udvider Dalen sig noget. Det andet Dalføre, Hjelmodalen, som fra Eidfj ordvandet fører op mod Vidden, er trangt og brat, dog ikke som det foregaaende; ogsaa ber styrter et Par bøie Fosse sig ned fra Vidden, men de kunne hverken bvad Vandmasse angaar eller i Høide maale sig med Vøringfossen. Fra Hjelmo fører en steil Sti opover Fjeldsiden til Berastølen, og vi befinder os atter paa Vidden.

Mod Vest skraaner Vidden steilt og fra en stor Høide ned mod Sørfj orden. Ved Ullensvang skal saaledes, ifølge L. v. Bucbs Maaling, Viddens yderste Kant ligge 4292' over Havet, og fra denne Høide skraaner Fj eldet, uden Af bry deiser, ned til Præstegaarden under en Vinkel af 35°*). Sørfj ordens Revne fortsættes i Fjeldmassen fra Odde op mod Røldal; dog saaledes at Dalføret hæver sig, tildels endog temmelig steilt, indtil 3375' midtveis mellem Seljestad og Røldal, hvorfra det atter sænker sig, som en ny Dal, ned mod Røldalsvandet, der kun ligger 1190' over Havet. Overalt langs dette Dalføre hæver sig bratte Fj elde: T veitsnuten, Skarsfj eldet og Horrebei, som danne Viddens yderste Kant. Selve Røldal ligger, som en fuldstændig Fjeldkjedel, overalt omgiven af steile paa Toppen snedækte Fjelde.

Et langt og interessant Dalføre, Valdalen, fører fra Røldal op til Vidden. Dalen er for det meste temmelig trang med bøie, bratte Fjelde paa begge Sider; kun et Par Steder ud- vider den sig noget, især ved Valdalsvandet. I sin øverste Del gaar Valdalen over i det trange Skar, hvori Holmevandet ligger, som harUdløb til Kvænsøen, og det endnu fælere uvei- somme Dalstrøg, Koldvasdalen, som strækker sig over lille Kold henimod Litlossætrene. Denne Dal ligger over 4000' bøit og fyger saa fuld af Sne om Vinteren, at den korte Sommer ikke rækker til for at faa den smeltet. I Begyndelsen af August laa der Sne næsten over hele Dalen, Isen laa og drev

*) Ueber den Vegetationscharacter von Hardanger in Bergens Stift. Von A. Grisebach. Archiv für Naturgeschichte X. 1. 1844.

32

N. Wille.

i Yandene og selv paa de smaa Flække, hvor Sneen var smeltet, stak knn frem sort, nøgen Jord; ikke et grønt Straa i hele Dalen. Knn Salix herbacea og Oxyria reniformis gjorde Forsøg paa at sky de Blade, men de kom neppe langt, før Sneen atter dækkede dem.

Hardangerviddens geologiske Forhold ere i det større tem- melig ensartede. Indtil 3500 — 4000' bestaar Bergarten af Granit- eller Grundfjeld; derover kommer en Skiferformation. I den nord — østlige Del følger i Almindelighed glindsende Skifere umiddelbart over Graniten; i den syd — vestlige Del kommer først en sort Skifer (Alunskifer), derover en ca. 100' mægtig Blaakvarts og Kalklag, som komme tilsyne hist og her, og endelig en betydelig Mægtighed af glindsende Skifere og til- dels, f. Ex. i Sandskarnuten i Valdalen, Kvartsiter; i høie Toppe, som i Haarteigen, kommer der øverst krystallinske Skifere. Hele Skiferformationen ligger i Regelen, dog ikke overalt, i Hade, bølgeformede Lag. Som Følge af disse geolo- giske Forholde vil Bunden af Dalene i Regelen dannes af Granit, undtagen hvor Dalbunden hæver sig henimod eller over 4000', hvad der er Tilfældet ved Bessebotnene, nær Dim- medalsvandet, og ved Litlossætrene. Da Skiferformationen har temmelig fiadt Fald, kan man paa nogle Steder over en læn- gere Strækning træffe: sorte Skifere som ved Litlos, eller

Blaakvarts som ved Bessebotnene, eller Kalk som ved Dimme- dalsvandet, Haarteigens Fod, Grananuten og øverst i Koldvas- dalen; men i Regelen vil dog Høiderne indehaves af de glind- sende Skifere.

V egetationsforhold.

Øverst i Hallingdal, 2680' over Havet, ligger Gaardene Løite og Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundrede Fod høiere, medens Granen svinder lidt lavere nede. Af Kornarter kan dyrkes Byg; Havre og Rug skulle derimod være udsatte for at fryse bort før de modnes. Nogen synderlig rig Vege- tation kan ikke være at vente paa denne Høide, da Jords- monet ikke er frugtbart; det bestaar af Morænegrus, kun med

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 33

et ganske tyndt Lag Muldjord. Floraen bestaar af et tarve- ligt Udvalg af de almindeligere Planter. Grøns været er dannet af: Poa pratensis, trivialis, alpina og annua, Festuca rubra og

ovina, Aira caespitosa, Anthoxanthum, Carex vulgaris, vaginata, capillaris og pallescens og Lusula campestris. Blandt disse vokste enkeltvis: Peristylis albidus, Pumex Acetosa og Acetosella, Poly-

gonum viviparum, Plantago major og media, Solidago , Frigeron acre, Antennaria dioica, Hypochaeris maculata, Leontodon autum- nale, Campanula rotundifolia, Galium boreale og uliginosum, Eu- phrasia officinalis, Veronica Chamaedrys, Rhinanthus minor, Me- lampyrum, Pingvicula vulgaris, Carum Carvi, Ranunculus acris, repens og auricomus, Silene rupestris, Melandrium silvestre, Gera- nium silvaticum, Epilobium angustifolium og montanum, Alche- milla vulgaris, Trifolium pratense og repens , Lotus corniculatus Vicia Cracca. Desuden som Ugræs i Agrene, eller i Nærheden af Husene: Chenopodium album, Rumex domesticus, Polygonum

aviculare, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Taraxacum, Galium Aparine, Galeopsis versicolor, Prunella, Myosotis arvensis, Veronica serpyllifolia, Cardamine amara, Capsella bursa pastoris, Tlaspi arvense, Viola canina og tricolor , Spergula arvensis, Sagina procumbens, Stellaria media og nemorum , Silene inflata og Melan- drium pratense. I Dalbunden, blandt Birkeskoven, fandt man ogsaa, foruden flere af de nævnte : Polypodium JDryopteris,

Majanthemum, Juniperus, Linnea, Vaccinium, Myrtilli, Calluna, Pyrola minor, Cornus suecica, Aconitum septentrionale, Empetrum, Sorbus Aucuparia, Potentilla verna og Tormentilla, Fragaria vesca , Rubus idaeus og saxatilis. Desuden havde ogsaa nogle af de mere alpine Planter trængt sig ned fra de høiere Birkelier og Fj eldene: Phleum alpinum, Carex saxatilis, Juncus trifidus, Lu-

mla spicata, Salix glauca, lanata og lapponum, Erigeron alpinum, Gnaphalium norvegicum, Gentiana nivalis, Phyllodoce caerulea, Sagina saxatilis, Cerastium alpinum og Alchemilla alpina; de syntes især at have faaet fast Fod paa de græsbevoksede Bakker, ovenfor Husene, op mod Fj eldet.

Over Elven, paa Sydsiden af Dalen, fører en steil Sti, gjennem frodige Birke- og Yidielier, op mod Vidden. Efter- hvert som man stiger, blive Alpeplanterne flere og Dalplan- terne færre. I en Høide af noget over 3000' viser Gentiana purpurea sig; Betula nana, Pediadaris lapponica og Veronica alpina ere almindelige, og Betula glutinosa finder man næsten

Nyt Magazn f. Na.turvi XXV, I. 3

34

N. Wille.

kun som Mellemformer (Hybrider?) til Betula nana] Birke- grændsen synes rettest at maatte sættes ved omtrent 3400'; det er dog vanskeligt at angive den absolute Høidegrændse, da den, mellem de mange runde Koller, kan være meget for- skjellig, eftersom der er Ly for Yinden og let Adgang til Sollys og Varme. De fleste øvrige Planter vise heri samme Forbold som Birken; selve Kollerne ere derfor næsten nøgne og graa, kun med nogle graabrune Græs- og Luzulaarter vok- sende bist og ber mellem Stenene. I Dalene mellem dem derimod, især om der tillige flyder en Bæk, dækker et friskt Grønsvær, væsentlig bestaaende af Boa alpina og Festuca ovina og desuden Salix herbacea, Oxyria, Älchemillae og et tæt Krat af Betula nana og buskartede Salices , bist og ber med en Gymnadenia conopsea og Peristylis viridis . Temmelig byppig paa græsbundne, tørre Steder vokse ogsaa: Salix reticulata,

Majanthemum, Trientalis, Mélandrium silvestre, Potentilla verna og Tormentilla. Paa Sætervoldene, som kj endes lang Vei paa sin grønne Farve, vokser Boa alpina særdeles frodig indtil 1 og 172' høi, Stellaria media , som ogsaa bid bar fulgt Menne- skene, Carices, Cerastium trigynum, Parnassia 0. fl.; paaBrænd- sæter vokste ogsaa den fine Selaginella spinulosa sparsomt mellem Græsset. Udenfor Sætervoldene Ander man kun lidet. Floraen er overordentlig fattig paa de flade Strækninger fra Ustetind indtil Halnekollen og videre til Fiskekjønsæter. Paa lange Strækninger vil man ofte kun finde en Græsbund af Festuca ovina og Carex saxatilis, bvori spredt, et Exemplar bist et andet ber, Lycopodium Selago og alpinum, Eriophorum capitatum, Salix herbacea, Oxyria, Antennaria alpina, Pedicu- laris lapponica, Trientalis europaea, som ber næsten altid bar svagt rosenrøde Blomster, Arctostaphylos alpina, Andromeda hypnoides og Azalea procumbens. Kun paa gunstigere Lokali- teter kan man desuden finde en eller flere af følgende: Carex pulla, Tofieldia borealis, Salix reticulata og myrsinites, Polygonum viviparum, Petasites frigida, Gnaphalium supinum, Euphrasia officinalis neppe en Tomme bøi, Pedicularis Oeder i (kun til Haine), Andromeda pollifolia , Bhodiola rosea, Saxifraga stellaris , Banunculus pygmeus og acer, Arabis alpina, Parnassia palustris, Viola biflora og palustris , Alsine biflora, Cerastium alpinum, trigynum og vulgatum, Silene acaulis, Epilobium alpinum, Geum rivale og Astragalus alpinus.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 35

Sy sendalen med omliggende Fj eldes Flora har megen Lighed med Floraen paa den østlige Del af Yidden og om Løite; naturligvis mangle nogle Arter, og andre komme til. Furen gaar nu ikke høiere end til Garen, 2300'; dog fandtes tydelige Mærker af, at den, for ikke ret langt tilbage, havde gaaet mindst til Sjursløken, ovenfor Maursæt, som ligger 2360' o. H. Birkegrændsen maaltes paa flere Steder: ved Broen

over Leira, ovenfor Instestølen, 2956'; paa Grønnuten 3050' og paa Bjoreidalsnuten ved 3000'. Betula glutinosa viser her som ellers i Høiden i den Grad Mellemformer til B . nana , at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte nogen Grændse mellem dem. Disse Mellemformer kunde man maaske tænke sig være opstaaede derved, at oprindelige Bastarder mellem Betula glutinosa og B. nana , senere en eller flere Gange, ere krydsede med en af Hovedarterne, og derved kommer til at ligne disse mere eller mindre. At nogle ere fremkomne ved Varier en er nok rimeligt, men der kan vel neppe antages, at saa er Tilfældet med alle; da det dog skulde være et mærkeligt Træf, om Betula glutinosa , som der optræder under saa mange Former, kun skulde variere hen- imod B. nana og denne paa sin Side kun henimod B. glutinosa , og det er mellem disses typiske Former, at næsten hele den øvrige Række ligger.

Planter, som jeg har fundet paa Østsiden af Vidden, men ikke ved Maursæt i Sysendal, ere: Polypodium Br g opter is,

Selaginella spinulosa, Carex pallescens, Juncus alpinus og arcticus, Lumla spicata var. glomerata, Gymnadenia conopsea, Peristylis albidus, Chenopodium album, Plantago media, Petasites frigida, Erigeron acre og alpinum, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Hypochaeris maculata, Gatium boreale, Aparine og uliginosum, Linnea, Gentiana nivalis , Prunella, Myosotis arvensis, Veronica Chamaedrys, Pedicularis Oederi, Ranunculus auricomus, Tlaspi, Cardamine amara , Viola tricolor, Spergula arvensis, Sagina pro- cumbens, Stellaria nemorum, Silena inflata, Melandrium pratense, Epilobium montanum, Frag aria vesca og Vicia Cracca. En stor Del af disse gjenfinder man dog længere nede henimod Eid- fjordvandet og i Hjelmodalen.

Til Gjengjæld ere da følgende fundne ved Maursæt i Sysendalen, men ikke fundne ved Løite : Polypodium rhaeticum (fra Haine), Woodsia ilvensis , Polysticum filix mas, Cystopteris

3*

36

N. Wille.

fragilis, Alopecurus geniculatus , Agrostis rubra, Aira flexuosa var. montana, Vahlodea atropurpurea, Festuca dumetorum, Poa nemo- ralis, Carex rupestris, pauciflora, irrigua og Buxbaumii, Orchis maculata, Erigeron uniflorus, Mulgedium alpinum, Pedicularis palustris, Oxycoccus palustris, Pyrola secunda, Angelica, silvestris, Saxifraga rivularis, nivalis og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius, Cardamine pratensis, Arabis petraea, Draba hirta ß rupes- tris, Montia fontana, Stell aria borealis, Epilobium palustre, Hippuris vulgaris, Dryas octopetala og Prunus Padus. En stor Del af disse ved Løite manglende gjenfinder man dog længere nede i Hallingdal.

Da jeg havde Leilighed til at botanisere længere Tid om Maursæt end om Løite, vil Fortegnelsen over Sysendalens Flora være forholdsvis fuldstændigere. En stor Del af Ulig- hederne vilde uden Tvivl svinde ved en mere nøiegaaende Undersøgelse, end jeg havde Leilighed til at anstille. Des- uden ere ogsaa flere af de for Løite anførte Ugræsplanter i Agrene, og disse have selvfølgelig ingen Anledning til at vokse om Manrsæt, hvor der ikke dyrkes Korn. Løite har ogsaa en heldigere Beliggenhed, da det er bedre afstængt fra Havvinde; at det ligger 160' høiere end Maursæt vil være af aldeles forsvindende Betydning.

Om Maursæt var der ikke særdeles rigt paa noget enkelt Sted; Vegetationen var temmelig jevnt fordelt og aftog raskt mod Høiden, saa de høieste Toppe omtr. 4000' vare næsten nøgne; kun nogle faa af de haardføreste, som Salix herbacea, Oxyria, nogle Græsarter o. fl. kunde endnu holde sig. Et Sted udmærkede sig lidt, det var paa Grændsen af Graniten og Skiferformationen, omtr. 3500', fra Grønnuten og under en liden Høide, som førte henimod Haakaahelleren. Skifervæggen hæver sig 30 — 40' brat iveiret, og skraaner derpaa temmelig steilt op mod Toppen. Her var udmærket Ly for Vinden fra Nord og Øst, og Stedet vendte lige mod Syd, saa det kunde ikke forundre, at der hist og her langs med denne Skraaning var rigere end ellers. Følgende bleve fundneher: Cystopteris fragilis, Vahlodea atropurpurea, Carex rupestris, Angelica silve- stris, Saxifraga oppositiefolia, nivalis og rividaris, Draba \ hirta ß. rupestris, Silene acaulis, Melandrium silvestre, Geranium sil- vaticum, Epilobium angustifolium,* Dryas octopetala, Rubus saxa- tilis og Prunus Padus, foruden flere af de ellers almindelige.

Botanisk Reise paa Hardangervidd en 1877, 37

Lidt længere borte i et aabent Skar, bvor Sneen nylig var smeltet, stod Arabis petraea i fiild Blomst.

I Nærheden af Instestølen ved Haakaah eller en under en bøi lodret Fjeldvæg var i enHøide af 3350' en Slags Ur af store Stene, hvorimellem en frodig Græsvæxt og enkeltvis flere ellers ikke al- min delige Planter : Aspidium Lonchites, Sausurea alpina , Miägeäium alpinum , Saxifraga cernua og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius og en Rigdom af de almindelige subalpine Salices.

I Bunden af Dalen forekom hyppig større og mindre Myrstrækninger, hvorpaa Carices, Salices, Betulae og Rubus Ghamaemorus, den sidste er almindelig overalt paa Myrene lige til Toppen af Fj eldene. I selve Elven lige nedenfor Maursæt, vokste Hippuris vulgaris og Callitriche sp. og paa den anden Side, opunder Bjoreidalsnuten, stod Salix myrsinites i Mængde.

Paa Toppen af G-ryteberget og G-rønnuten, samt paa nogle af de høiereliggende Flader paa Viddens centrale Del, fandtes hist og her større enkeltvis liggende Klippeblokke, som laa paa selve Fjeldgrunden. Mostæppet, som ellers rundt om dækkede Fjel det, syntes at sky disse Blokke, og omgav dem i en Afstand af 1 — 2'; paa dette Mellemrum vokste der ikke noget, men stak op nøgent Fjeld. Da dette iagttoges ved en stor Mængde større Blokke og paa flere Steder, kan det neppe ansees for blot tilfældigt. Maaske Grunden til at ikke Mos- tæppet strækker sig ind til selve Stenene er Vinden, som med stor Kraft hvirvler om disse Stene, som hindrende træder den iveien paa dens raske Fart over den forøvrigt flade Strækning; om Vinteren skulle ogsaa efter Sigende disse Stene ligge omgivne af en Ring, som strækker sig ca. 2' fra Stenen, paa hvilken Stræk- ning Sneen fyger ganske bort og fremviser den blottede Fjeld- grund, uagtet den ellers kan ligge høit nok rundt omkring.

Fra Høl i Sysendalen, 2125', fører Veien ned nær Vøring- fossen, man stiger her omtrent 1000' lodret ned. Uagtet Dalbunden ikke kan ligge høiere end 1200', er dog Alpeplan- terne næsten overveiende i den øvre Ende af Dalen. Grunden til, at de ikke fortrænges af Lavlandsfloraen, maa rimeligvis søges deri, at Alpeplan terne stadig og let kunne rekruteres. Ethvert Vindstød, enhver Bæk kan let føre Frø, maaske ogsaa hele Planter, lige ned til Bunden af Dalen, da denne er meget smal og Fj eldene rage næsten lodret op paa Siderne. Lavlandsplanterne maa derimod kjæmpe sig frem efter hele

38

N. Wille.

Dalens Længde for at naa herop. Ved Maabø bar Lavlands- floraen allerede Overvægten, og endnu flere komme til etter- hvert som man nærmer sig Eidfjordvandet. Af Planter, som vokse i Dalens øvre Ende, nær Vøringfossen, kan mærkes: Strutiopteris germanica, Lycopodium annotinum, Milium effusum, Poa nemoralis, Calamagrostis Pseudophragmites, Luøula pilosa, TJrtica dioica, Carduus crispus, Circium heterophyllum, Artemisia vulgaris, Linnea, Saxifraga Cotyledon, Stellaria graminea & nemo- rum, Silene inflata, Hypericum perforatum , Epilobium montanum, Fragaria vesca og Trifolium repens fornden mange Alpeplanter.

Omtrent ved Maabø kommer endnn nogle flere Lavlands- planter til: Alnus incana, ß tomentosa, Ulmus montana , Cen-

taurea Scabiosa, Galium boreale og verum, Prunella, Pimpinella, Saxifraga, Anthriscus silvestris, Sedum acre, Melandrium pratense, Geranium Bobertianum, Impatiens noli tangere, Geum urbanum og Potentilla argentea.

Yed Eidfjordvandet er Lavlandsfloraen næsten eneraa- dende, kun ganske faa Alpeplanter vokse ned til Yandet; af disse lægger man især Mærke til Arabis petraea og Alchemilla alpina, som vokse i Mængde lige fra Yøringen til Havet. Det andet Dalføre, som fra Eidfjordvandet fører op mod Yid- den, er Hjelmodalen. Da den ikke er saa trang som fore- gaaende, har Lavlandsfloraen ogsaa trængt mere op her, for- resten har Vegetationen megen Lighed med det foregaaendes, men er ikke saa fig.

Den centrale Del af Yidden, den sydøstlige til Hansebod- lægret og mod Sydvest indtil Yaldalen, har en forholdsvis fattig Alpeflora lignende den om Manrsæt, men mange Lav- landsplanter, som kunne gaa op til Manrsæt, mangle aldeles, da Yidden ligger meget høiere. De laveste Steder ere Halla- skarsætrene 3170' og Hansebodlægret 3600'. Betula glutinosa stiger op indtil Hallaskar, hvor nogle faa stode paa den anden Side af Elven og et eneste forkrøblet Exemplar i Nærheden af Frisetsæter; derimod steg den ikke saa høit op soin til Hansebodlægret. Paa en saa stor Høide kan man vistnok ikke vente mange Arter, men Hardangervidden synes idethele- taget at være i høi Grad fattig; med Dovre taaler den natur- ligvis ingen Sammenligning. Vegetationen synes at være mere eller mindre rig efter det forskjellige Underlag. Paa Graniten er Floraen i Hegelen fattig, undtagen paa Grana-

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 39

nuten, hvor det dog rimeligvis skyldes den Kalksten, som ligger over, i Skiferformationen, og som smuldret kan være blandet i Jordbunden nedenfor. De sorte Skifere have ogsaa sjelden nogen rig Flora, men ingensteds er der dog saa faa Arter som paa Blaakvartsen. Paa en lang Strækning, over Venarhei til Dimmedals våndet (Bessebotnene), laa Blaakvart- sen som Underlag, og her vokste ikke synderlig andet end: Festuca ovina , Nardus stricta, Carex saxatilis, Eriophorum capi- tatum, Lumla spicata og arcuata, Salix herbacea, Oxyria, An- dromeda hypnoides, Saxifraga stellaris og Viscaria alpina. Yed Dimmedalsvandet, omtrent 4100', kom Kalklag og her vokste paa en liden Flæk: Eriger on uni florus, Gnaphalium norvegicum,

Veronica saxatilis og alpina, Frimula scotica , Fyrola minor, Saxi- fraga caespitosa, Ranunculus pygmeus, Cardamine bellidifolia, Dr aba hirta ß rupestris, Silene acaulis og Dryas octopetala . Senere kom glindsende Skifere og de fleste af dem forsvandt; de vare altsaa her utvivlsomt bundne til Kalken. Idetheletaget synes det, som om Vegetationen er rigere, hvor der er Kalk. Paa Grananuten er Kalklag og her er den rigeste Flora paa hele Vidden; ved Haarteigens Fod var Kalk, ogsaa her fandtes flere af de sjeldnere Arter. I Koldvasdalen var der vistnok ogsaa Kalk, men da der næsten ikke var en eneste snebar Plet uden nøgent Fjeld, kunde naturligvis intet vokse op. De glindsende Skifere ere, efier Beliggenheden, paa sine Steder temmelig rige, men paa de fleste fattige. Floraen paa denne Del af Vidden bliver saaledes idetheletaget ensformig fattig, men hist og her, især hvor der er Kalk, finder man Kolonier, som undertiden kunne besidde Arter, som ellers mangle paa Vidden.

Af saadanne Kolonier har jeg fundet 3 bedre, nemlig: Grananuten, Haarteigens Fod og ved Dimmedalsvandet, des- uden 2 mindre gode: Beregja og nær Litlossætrene, de sidste to Steder paa glindsende Skifere og Alunskifer. Af disse sta ar Granuten ubetinget øverst, vistnok paa Grund af de gunstigere Forhold. Kalken kan saaledes paa Grananuten føres ned paa den lavereliggende Granit, hvor der er godt Ly for Vinde fra Nord og Nordost; dette er ikke Tilfælde de andre Steder. Af Planter, som ikke eller meget sjelden bleve fundne udenfor Kolonierne, kan nævnes: Carex ustulata

(Grananuten), Juncus castaneus og biglumis , Peristylis viridis,

40

N. Wille.

Veronica saxatilis, Primula scotica, Saxifraga caespitosa, Ranun- culus glacialis, Cardamine bellidi folia, Draba hirta ß rupestris, Alsine biflora og hirta (Grananuten), Silene acaulis, Vahlbergella apetala (Grananuten), Dryas octopetala og Oxytropis lapponica (Grananuten). Noget mere uafhængige af Koloni erne ere: Juncus triglumis, Koenigia islandica, Eriger on uniflorus, Gnapha- lium supinum, Saxifraga nivalis og Stellaria borealis.

Paa Toppen af Fj eldene fandt man kun faa Arter, paa Granan utens Top saaledes kun : Festuca ovina, Carex saxatilis, Lusula spicata og arcuata samt Lycopodium Selago og alpinum. Da Hoiden ikke er saa særdeles stor, omtrent 4500', maa Grunden rimeligvis ligge i, at Toppen ikke kar større For- dybninger og saaledes ligger aaben for Yind og Veir. Paa Haarteigens Top lykkedes det, mellem Stene, i Klipperifter og bvor der ellers var lidt Ly og J ordsmon, at finde et knapt Forraad af Høifjeldsplanter: Lycopodium Selago , en fjorgammel vivipar Poa alpina, Carex saxatilis, Lumla spicata og arcuata , Polygonum viviparum, Rhodiola rosea og Ranunculus glacialis (desuden nogle Moser og endel Lavarter, Alger derimod ikke), Yistnok ikke mange Arter, men dog mere end man kunde vente 200' over Snegrændsen*), og bvor Livsbetingelserne ere saa lidet gunstige. J ordbunden er overordentlig mager, næsten kun Sand uden Muldjord, og at Yeirliget ikke er synderlig blidt, kan man forstaa, naar der ved Middagstider den 3die August kunde indtræffe et saa beftigt og langvarigt Sneveir, at Planterne næsten helt vare begravede i Sne. Desuden bave Plantefrø liden Udsigt til at komme berop, bvor der paa alle Kanter er bratte høie Fjeldvægge og i Kløfterne kun Sten og Sne. Frø kunne neppe komme did uden ved at kastes op af Stormen, og selv da venter en ublid Skjæbne: fattigt Jordsmon, koldt og raat Klimat og under disse Om- stændigbeder optage Kampen med de haardføre Arter, som bave optaget Pladsen. Yed Foden vokste flere Arter, nogle bave endog faaet Fæste flere Steder i Revner og Afsatser paa selve Prismet, men synes ikke at kunne naa Toppen.

Stiger man fra Yidden ned. i Yaldalen og følger denne, indtræder i Begyndelsen ingen Forandring; ogsaa ber er Vege- tationen den samme som Yiddens i Almindeligbed. Længere

*) Ifølge L. y. Buchs Maaling er Snegrændsen paa Haarteigen ved 5200',

41

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

nede i Dalen træffer man flere og flere Arter eftersom Høiden over Havet aftager. Gentiana purpurea begyndte at vise sig ved 3320', den havde ber kun Blade, men efterhvert længere nede var den mere og mere udviklet, saaat den i Røldal stod i fuld Blomst. Yed Solnutb eller en i en brat Ur vokste: Polypodium rhaeticum, Polysticum dilatatum, Altosurus crispus, Angelica silvestris (ogsaa tidligere) og Ranunculus aconitiefolius. Ved Enden af Grønheller våndet, ved 2970', begyndte Birken (Betula glutinosa var.,) at vise sig og med den en Række af Planter: Polypodium PJiegopteris, Majanthemum bif otium, Peris-

tylis viridis, Populus tremula, Ajuga pyramidalis , Melampyrum pratense og silvaticum, Rubus saxatilis og Lotus corniculatus . Endnu bavde Vegetationen for en stor Del Viddens Karakter, men den forandrer sig med engang, naar man stiger ned over den bratte, med bøie Birketræer bevoksede Skraaning til Valdals våndet.

Valdalsvandet ligger 2200' over Havet; ved den nordlige Ende er en Sæter, Valdalen, som før skal have været en Gaard, hvorfor den er omgivet af England, som rimeligvis engang har været opdyrket, nu skjøtter det sig selv. Om Sætren vokser: Poa annua , Festuca ovina var. vivipara, Poly-

gonum aviculare, Plantago major, Veronica serpyllifolia og Stel- laria media . Paa begge Sider skraaner Fj eldet temmelig brat op, hist og her med steile 60 — 100' høie Afsatser. Frodige Birkelier strakte sig høit op, og i dem trives en yppig sub- alpin Vegetation, høiere, over Birkegrændsen, vokste næsten kun Viddens almindelige Planter. Mange Fj eldbække fra Sne- fonderne paa Høiderne fosse udover Fjeldsiderne vandende Marken, og Solen maa i denne trange Dal kunne frembringe en drivende Sommervarme; det er derfor ikke underligt, at alt trives saa ypperligt. Om der end ikke forekommer nogen særdeles Rigdom af Arter, vokste de dog i en saadan Mængde og saa overordentlig frodigt, at der ikke var en bar Plet. Dog har vel ikke hele Valdalen en saa rig Vegetation som Sandskarnuten (det af mig besøgte Fjel d), der havde en heldig Beliggenhed mod Sydost og Syd. Birkegrændsen er ved 3070'. Af Birkeregionens Vegetation kan nævnes: Cystopteris fragilis, Aspidium Lonchites, Polysticum Oreopteris, Asplénium filix fe- mina, Blechnum Spicant, Milium ejfuuum, Aira caespitosa og flexuosa, Poa nemoralis og caesia , Melica nutans, Molinia caerulea,

42

N. Wille.

Carex pallescens og irrigua , Scirpus caespitosus, Luzula pilosa, Narthecium ossifragum, Convallaria majalis og verticillata, Orchis maculata, Peristylis albidus, Alnus incana ô 'glabra, Valeriana sambucifolia, Circium heter ophyllum, Mulgedium alpinum, Ajuga pyramidalis, Pyrola minor, Saxifraga aizoides i fuld Blomst, Stellaria nemorum , Silene rupestris, Hypericum perforatum, Epi- lobium montanum , Sorbus Aucuparia, Rubus idaeus, Prunus Padus og Trifolium repens ; en ikke ubetydelig Tilvekst, som med engang kommer til Viddens almindelige Vegetation.

Paa Sydsiden af Valdalsvandet bæver sig flere mindre Høider tilvoksede med Birkeskov. Træerne bave ber et eien- dommeligt Udseende, altfor gj ennemgaaende til at det kan være kun tilfældigt. Træernes Stilling er ellers i Alminde- ligbed lodret, med Boden vendende mod Jordens Centrum; paa flad Mark vil altsaa Træets Stamme danne en ret Vinkel med Marken, staar Træet derimod i en Bakke, vil det danne en spids Vinkel med Skraaningen; denne Vinkel vil blive spidsere, jo steilere Bakken er. Dette er som bekjendt det normale Forbold; men i Birkelierne søndenfor Valdalsvandet (jeg bar ogsaa bemærket det andensteds, saaledes i Støren i Trondbjems Stift) er Stammernes Stilling anderledes. De vokse nemlig ikke lige op fra Boden, men først med Bakkens Skraaning og begynde saa at rette sig iveiret, saaat de komme til at danne en Bue, som vender sin concave Side opad. Jeg bar ikke iagttaget dette uden paa mindre Høider med bratte Sider, og bvor der ikke er Skov af større Trær. Det ligger nær at søge Forklaringen til dette eiendommelige Forbold i Sneens Tryk. Snefog kan faa stor Kraft mellem de runde Koller, og Sneen dynger sig op og trykker ned de unge Planter; maaske ogsaa undertiden en Glidning af Snemassen finder Sted. Først naar de bave vokset saameget, at Toppen kan naa over Sneen og følgelig ikke bøies, begynde de at vokse ret op, efter den almindelige Lov.

Bøldal er overalt omgiven af høie og bratte Fjelde, paa Toppen som oftest dækkede af store Snefonder. Sneen synes dog ikke at bave nogen Indfly deise paa Varmen i selve Dalen, derimod bar Fj eldene i sig selv mere at betyde; da de under en stor Vinkel stige meget bøit op, vil Skraaningen af Fj eldene mod Øst og Syd ligge i Skygge den største Del af Dagen; Sneen ligger derfor ogsaa ber i Kløfterne næsten lige ned til

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 43

Våndet hele Sommeren over. Fj eldene mod Nord og Nordvest, som vende til Solsiden, ere derimod snebare til en stor Høide. Vil man finde nogen rig Vegetation, maa man altsaa søge paa Nordvestsiden op under Horrehei.

De geologiske Forhold ere her som ellers paa Vidden; underst ligger Granit, derover Alunskifer, glindsende Skifere og krystallinske Skifere. En steil næsten uafbrudt Skraaning fører op til Alunskiferens Begyndelse; overalt her finder man en frodig Græsvækst og Birkeskov, lignende Sandskarnutens Vegetation, men endnu rigere. Alunskiferen har hist og her lodrette indtil 100' høie Styrtninger, ellers en brat Skraaning, som er rigt bevokset. Foruden de for Sandskarnuten anførte vil m an her finde : Carex atrata , G-ymnadenia conopsea, Erigeron alpinum , Gnaphalium silvaticum , Veronica saxatilis, Saxifraga Cotyledon, Polygala vidgaris og Anthyllis vulneraria. Høiere oppe bliver Vegetationen fattigere og fremby der kun de almin- deligste Alpeplanter.

Omkring Røldalsvandet, 1190' o. BL, kunne de alminde- ligste Kjøkkenvækster og Prydplanter dyrkes i Kaverne; Moreltræet kan vokse der, men faar dog ikke moden Frugt; Lind skal være indplantet og synes at ville trives. Almen vokser vild i Stenurene nær*Vandet, men det vil neppe vare længe før den bliver udryddet ligesom Furen, hvoraf nogle faa Individer skulle vokse paa Østsiden af Våndet kun lidet høiere. Af Planter, som vokse i de laveste Dele af Bygden om Præstegaarden og Juvet, kan nævnes: Polypodium Dryop-

teris, Woodsia ilvensis, Polysticum filix mas, Strutiopteris germa- nica, Lycopodium clavatum og annotinum, Alopecurus geniculatus, Calamagr ostis Pseudophragmites, Festuca rubra med ß hirsuta, Glyceria fluitans, Dactylis glomerata, Phalaris arundinacea, Tri- ticum caninum og repens, Carex stellulata, panicea, flava og veci- caria, TJrtica dioica, Salix capraea, Ulmus montana, Knautia ar- vensis, Succisa pratensis, Artemisia vulgaris, Matricaria inodora, Achillea millefolium , Carduus crispus, Hypochaeris maculata, Ga- lium uliginosum, Prunella vulgaris, Myosotis arven sis, Veronica officinalis, Vaccinium, Myr Ulli, Carum Car vi, Pimpinella Saxi- fraga, Anthriscus silvestris, Sedum annuum, Aconitum septentrio- nale, Actaea spicata, Erysimum cheiranfhoides , Drosera longifolia, Viola tricolor, Montia fontana, Spergula arvensis. Sagina procum- bens, Stellaria graminea, Silene inflata, Geranium Rober tianum,

44

N. Wille.

Rosa canina, og villosa, Potentilla argentea , Fragaria vesca, Spi- raea Ulmaria, Vicia Cracca og sepium samt Lathyrus pratensis, foruden flere af de før nævnte. Birkens Høidegrændse varierer efter de mere eller mindre gunstige Forhold; jeg har maalt den tre Steder paa den nordvestre, og altsaa heldigste, Side . af Røldal. Paa Horrehei ret op fra Røldalsvandet var Birke- grændsen ved 3020', ved Hamrestølen, noget længere i Nordost og mereudsat for kolde Norden vinde, 2760' og ved Veien over til Seljestad var den ved 2824".

Paa den anden Side af Fj eldet mod Seljestad var Birke- grændsen ikke høiere end 2380'. Grunden til denne Synken kan vel neppe søges i andet, end at Fjeldskraaningen mod Seljestad vender mod Nord, følgelig ligger mere i Skyggen og mere aabent for Norden vinden. Furen følger paafaldende raskt efter; den stiger sammesteds op til 2240', altsaa ikke halvandet hundrede Fod lavere end Birkegrændsen. Stiger man endnu lidt lavere, er man inde i en fattig Lavlandsflora, som dog bliver noget rigere, efterhvert som man nærmer sig Odde.

Jeg besteg T veitsnuten, men lidet nyt var at finde; ved Foden, lige ved Laatevandet, vokste: Pteris aquilina, Myrica

Gale, Plantago lanceolata, Centaurea Jacea, Drosera rotundifolia og longifolia ß obovata. Birken stiger til Toppen. Furens Grændse maa sættes ved 2480'; vistnok fandtes et ganske lidet Exemplar næsten oppe under Toppen ved 2960/, men for dette ene Exemplars Skyld at sætte Grændsen 500' høiere, synes urimeligt, En Eiendommelighed ved den sydvestlige Del af Vidden er, at Betula nana synes at være forholdsvis sjelden; medens den paa den centrale og østlige Del kan be- dække større Strækninger, finder man den paa den sydvestre Del mere enkeltvis og sjeldnere. Paa Tveitsnuten fandt jeg saaledes ikke et eneste typisk Exemplar af Betula nana , kun en Busk af en Mellemform til B. glutinosa (nærmest B. al- pestris Fr.).

Noget Tegn tll Kystflora finder man ikke før ved Odde* våndet, hvor Digitalis purpurea optræder. Ogsaa her kunne enkelte Alpeplanter gaa lige ned til Havet, saaledes vokste Ålchemilla alpina paa Stranden ved Odde.

Granen mangler aldeles baade i Eidfjord, Røldal og ved Odde.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

45

Torvmyrene.

For at faa nogen Oplysning om Vegetationsforholdene i tidligere Perioder, undersøgte jeg Torvmyrene, naar Leilighed gaves; men da jeg manglede Boreredskaber, havde jeg kun Anledning til at anstille Unders'ogelser i tilfældige Gjennem- skjæringer, som for det meste kun fandtes i Udkanten af Myrene og derfor kun vare af en ringe Dybde. Paa selve Vidden vare de Snit jeg saa kun 1—2 Alen dybe, men i Røldal, hvor man havde skaaret Torv, saa jeg Snit over 3 Alen dybe, som endnu ikke naaede Bunden. Torvmyrene syntes overalt at hvile paa blaat Ler, som ofte er temmelig grusblandet. I Torven fandt man forskjellige Lag ofte med Trærester. Ved Hansebodlægret laa som ellers i Bunden Blaaler, midt i Torven var der et Lag med Levninger af Betula glutinosa, B. nana og Blade af Salices , nu var Myren tilvokset med Græs og Stargræs. I en Myr ved Krokevats- sæter laa, under 2' Torv, en Rod af Juniperus communis og længere borte et helt Lag med Trærester ( Betula glutinosa ); ogsaa denne Myr var nu tilvokset med Græs, Storgræs og Dværgbirk. I en Myr ved Røldals Præstegaard var der skaaret Torv og aabnet et godt Snit; i Bunden laa Blaaler, derover et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. D/V, saa et Lag med Rester af Birk (Næver og Grene), omtr. 2', og derpaa et Lag med Rester af Equisetum limosum , omtr. P, øverst var den nu græsbevokset. Ogsaa i en Myr ved Hamre- stølen i Røldal fandtes lignende Lag. Det synes saaledes som om Myrene have havt en tør Periode mellem to fugtigere, da Levninger af Birk kan åndes mellem Lag med Levninger af Equisetum limosum. Ved dybere Snit vilde man formodentlig ånde flere saadanne Lag*).

Furen gaar nu i Sysendalen ikke høiere end til Garen, 2300'; imidlertid blev der af troværdige Folk fortalt, at Fure- stubber vare fundne, under 1 — 3' Torv, langt høiere, ved Tin- hølen, Nordmandslaagen, ca. 4000', og ved Hallaskarsætrene,

*) Se A. Blytt: Forsøg til en Theori om Indvandringen af Norges Flora under vekslende regnfulde og tørre Tider. Nyt. Magazin for Naturviden- skaberne, 21de Binds 4de Hefte, 1876.

46

N. Wille.

3200' o H. Til de to første Steder kom jeg ikke, men ved Hallaskarsætrene, henover mod Frisætsæter, netop hvor nn Birkegrændsen er, fandt jeg paa 6 Steder i Myrene Bester af Træ, som ved mikroskopisk Undersøgelse viste den for Coni- ferernes Træceller eiendommelige Struktur, og da Gran ikke vokser i Hardanger, maa Stykkerne være af Fure. Hr. Sti- pendiat Brøgger har ogsaa tidligere fundet Levninger af Fure i Myrene paa den anden Side af Elven ved Hallaskarsætrene. I Sysendal stod Stubber af Fure paa en Myr ved Sjursløken ovenfor Maursæt. Yed øvre Krokevatssæter, 3700', var der i en Myr mange Levninger efter Birk, nu stiger den ikke en- gang op til Hansebodlægret. Endelig bleve Levninger af Birk fundne i Yaldalen ovenfor Birkens nuværende Grændse.

Dette viser, at Yegetationsgrændserne ere sunkne, og der stiller sig da de Spørgsmaal : Hvor høit har Furen og Birken gaaet ? Hvad er Grunden til denne Synken af deres Grændser ?

For at kunne afgjøre, hvor høit Furen og Birken engang kan have steget paa Hardangervidden, maa der naturligvis anstilles omhyggelige Undersøgelser i de høiereliggende Myre. Da man ikke ubetinget tør stole paa Opgiften om Fund af Furestubber ved Normandslaagen, vil Grændsen indtil videre være ved Hallaskarsætrene, ca. 3200'. Om den større Del af Lavlandsfloraen i Hardanger og Bøldal er indvandret did over Vidden, vil derfor ogsaa henstaa uafgjort, indtil man er istand til at bestemme, hvor høit Yegetationsgrændserne engang have steget paa Yidden. Grunden til, at Yegetationsgrændserne synke, kan ikke alene søges i Landets Stigning, som kun ud- gjør 5 — 600' siden Istiden, men staar vistnok i Forbindelse med de klimatiske Forandringer, som Landet antages at have undergaaet*).

Jeg skal her ikke undlade at gjøre opmærksom paa Sæ- trenes store Yedforbrug, som vistnok har medvirket til Skovens Ødelæggelse. Yed Hallaskarsætrene kunne gamle Folk erindre stor Birkeskov, nu tinder man kun nogle faa forkrøblede Birke- trær; til Brændsel maa benyttes Dværgbirk og Ener, som tages med Boden, saa de ogsaa begynde at forsvinde omkring Sætrene. Dette var især Tilfældet ved Litlossæter, hvor alt brændbart var udryddet i en vid Omkreds, saa man maatte

f) Se A* Blytt, 1. c.

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. 47

drage omtrent V2 Mil, før man kunde støde paa større Masser af Dværgbirk og Ener. Mange Sætre maa nedlægges af Mangel paa Brænde, saaledes Litlossætrene, hvor der før skal have været 18(?) Støle, nu var kun en beboet; om Hansebod- lægret stod ogsaa Levninger efter flere Støle, Taget var revet ned og brændt, kun en stod endnu ubeskadiget, men blev ikke mere benyttet som Sæter.

At ogsaa Skovbrande kan have ødelagt Skoven, synes rimeligt. I Sysendalen skal man saaledes næsten overalt kunne finde Kul i Jorden, jeg fandt selv nogle smaa Stykker i Nærheden af Garen.

Ordnet Fortegnelse af de fundne Arter med deres Voksesteder*).

Equisetaceae.

Equisetum arvense, L., alm. i de lavere Egne, som ß alpestre ogsaa alm. paa Fj eldene til omtrent 4000'.

E. silvaticum, L., alm. i de lavere Egne; gaar op til Maur sæt. E. fluviatile , h., var. limosum stiger op til Krokevatssæter, 3700'.

Filices .

Polypodium vulgare, L., Eidfjord op til Vøringen.

P. Phegopteris, L.. alm. omtrent til Birkegrændsen.

P. rhaeticum, L., alm. paa Fj eldene.

P. Dryopteris, L., alm. i de lav. Egne, sj. paa Fj eldene: f. Eks. Grananuten.

Woodsia ilvensis , Br., Maursæt, Bøldal, [Laate]**).

Aspidium Lonchites, Sw., Haakaah eller en og Yaldalen til over Birkegr.

Polysticum Oreopteris, D. C., Yaldalen og Bøldal alm.

P filix mas., Both., i de lavere Egne; stiger op til Maursæt.

*) Jeg har i denne Fortegnelse ogsaa tilføiet, hvad der findes af Opgifter om disse Egne i »Blytt: Norges Flora«; de derfra hentede Opgifter ere mærkede med f. Samtlige Plantebestemmelser ere vel villigt gjennem- seede af Hr. Universitetsstipendiat A. Blytt.

**) Be i [] staaende Voksesteder ligge udenfor Viddens Gebet.

48

N. Wille.

Foly stimm spinulosum , D. C., aim. til over Birkegr.

F. dilatatum, BL, i de lavere Egne.

Gystopteris fragilis , Bernt. , tem. alm. til høit over Birkegr. Asplénium filix femina, Bernh., alm. i de lav. Egne; den stiger op til ovenfor Valdalsvandet.

A. viride, Huds, Hjelmodalen.

A. septentrionale , Sw., Hjelmodalen.

[Fteris aquilina , L., Laatevand ved Odde],

Blechnum Spicant, Roth, alm. i Yaldalen og Røldal. Strutiopteris germanica, Willd., Eidfjord ved Vøringen, Røldal. Allosurus crispus , Bernh., Røldal og Yaldalen til Solnuthelleren.

Ly copodiaceae.

Lycopodium Selago, L., alm. overalt. Paa Toppen af Haar- teigen, 5400'.

L. annotinum, L., Eidfjord nær Yøringen.

L. alpinum, L., alm. til Toppen af Fj.

L . clavatum, alm. i de lav. Egne.

Selaginella spinulosa, Br., Brændsæter op fra Hallingdal.

Gramineae.

Alopecurus geniadatus, L., i de lav. Egne; stiger til Garen. Phleum pratense, L., i de lav. Egne.

F. alpinum , L., alm.

Phalaris arundinacea, L., Røldal.

Anthoxanthum odoratum, L., alm. til meget over 4000'.

Milium effusum , L., Eidfjord, nær Yøringen, Yaldalen, Røldal, f Catabrosa algida , Fr. Meilern Ullensvang og Morsæter. (Grisebach).

Agrostis vulgaris, With., i de lav. Enge.

A. alba, L., i de lav. Egne.

A. rubra, Wg., til over 4000'.

f Calamagrostis stricta, Hartm., Stikstnen paa Normands vidden (Ifl. N. Wnlfsberg), Hallaskar i Eidfjordfj eldene (Blytt). C. Pseudofragmites, L., Eidfjord nær Yøringen, Hjelmodalen, Røldal.

Air a caespitosa, L., alm. til over Brk.gr. ; var. ochroleuca Røldal. A. alpina, L., som var. vivipara alm. paa Fj. i den nordlige Del.

A. flexuosa , L., & ß montana fl. St. til Brk.gr.

49

Botanisk Beise paa Hardangervidd en 1877.

Vahlodea atropurpurea, Fr., Fj. i Sysendalen. f Trisetum subspicatum , P. B., Normandslaagen, Hallaskar (Blytt). Poa annua, L., alm. om Huse og Sætre.

P. alpina, L., alm., som ß vivipara til Toppen af Haarteigen. P. trivialis, L., i d. lav. Egne.

P. nemoralis, Wg., i d. lav. Egne.

P. caesia, Sm., Grønnuten, Valdalen, Røldal.

P. serotina, Ehrb., i d. lav. Egne. f P. compressa, L., Ullensvang (S. Somf.).

P. pratensis, L., alm. til Dimmedals våndet, 4100'.

Glyceria fluitans , Wg., Røldal.

Melica nutans, L., Valdalen, Røldal.

Molinia caerulea , Moench. Valdalen, Røldal.

Dactylis glomerata, L., i d. lav. Egne.

Festuca ovina, L., til Toppen af Fj. var. vivipara aim. paa Fj. og stiger i de vesti. Dele lige ned i Lavlandet, saaledes ned til Eidfjordvandet og Røldal.

F. dumetorum, Fr., Maursæt.

F ’. rubra , L., alm. i d. lav. Enge; den stiger op til Maursæt, var. hirsuta træffes hyppig sammen med Hovedarten.

F. elatior , L., nær Eidfjordvandet.

Bromus mollis, L., nær Eidfjordvandet.

Triticum repens, L., Ugræs i Haven paa Røldals Præstegaard. T. caninum, L., Røldal.

Nardus stricta , L., alm. til 4500'.

Gyperaceae.

Carex dioica, L., Grananuten.

C. pauciflora, Ligthf., Gryteberget i Sysendalen.

G. rupestris, All., Grønnuten, Røldal, f Hallaskar (Blytt).

C. helvola, Fr., mellem Hallingdal og Maursæt, f Langelisæter, Hattevand, Normandslaagen, mellem Vierslaboden og Olavs- dalssæteren, Hallaskar i Vidiebæltet (Blytt). f G. muricata , L., Eidfjord i Hardanger (Blytt).

C. lagopina, Wahlenb., alm. til Toppen af Fj.

0. stelhdata , Good., Røldal.

C. canescens, L,, alm.

C. Personii, Sieb., alm.

0. Buxbaumii, Wahlenb., Gryteberget.

0. atrata, L., Røldal og Valdalen.

Nyt Magazin f. Naturv, XXV. I,

4

50 N. Wille.

G. saxatilis , Gunn., alm.; fra Løite— Toppen af Haarteigen, 5400'.

G. pulla, Good., alm. paa Fj.

G. vulgaris, Fr., alm.

f C, rotundata, Wahlenb., Hardangervidden paa fl. St. ; f. Eks. i Mængde paa Myrene nær Lageros Fiskebod ved Bj ernes- fjorden (i Selskab med C. pulla).

C. vaginata, Tausch., alm.

C. panicea, L., Røldal.

G. pallescens , L., alm. til henimod Brk.gr.

G. irrigua, (Sm.) Hoppe, tem. alm.

t G. rariflora, Sm., Hardangervidden: Myrene mellem Olavs- dalssætren og Vierslaboden vestomNormandslaagen (Blytt),

G. ustulata, Wahlenb., Grananuten.

G. capillaris, L., tem. alm.

G. filiformis, L., (?).

O. vesicaria, L., Røldal. Den er vistnok alm. (ligesom ogsaa følgende), men da den blomstrer sent, findes den som oftest steril, og er da vanskelig at skjelne fra den følgende.

G. ampulacea, Good., Røldal.

Scirpus caespitosus, L., tem. alm., til over Brk.gr.

Eriophorum alpinum, L., Røldal. Den er vistnok alm., men da den ligner meget Sc. caespitosus, naar den ikke har moden Frugt, er den rimeligvis ofte overseet.

E. capitatum. Host., alm. til høit over Brk.gr.

E. vaginatum, L.

E. angustif otium, L., tern. aim. til over Brk.gr.

J u ncaceae.

J. arcticus, Willd. Paa Fj eldet syd for Ustavand efter Op- stigningen fra Løite, Krokevatssæter.

J. filiformis , L., alm.

J. castaneus , Smith, Haraldshougene, Grananutene, Kirkesten- dal en henimod Haarteigen. fYaldalen (Lindeb.).

J. biglumis, L., Dimmedalsvandet, ca. 4100', f Hardanger- vidden (Blytt).

J. triglumis, L., hist og her.

J. trifidus, L., aim.

J. articulatus, L., Røldal.

? Juncus alpinus, Vili.

51

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

J. bufonius, L., Røldal.

Lumla pilosa , Willd., Eidfjord, Valdalen, Røldal.

L . campestris , D. C., alm. under mange Former, undertiden med mere eller mindre tydelige Mellemformer til L . spicata.

L. arcuata, Hook, alm. paa Fj.

L. spicata, Desv., alm. paa Fj.; ß glomerata Løite.

Narthecium ossifragum, Huds., Røldal, Valdalen til Sandskar- nuten.

Melanthaceae.

Toheldia borealis, Wahlenb., tem. alm.

Smilaceae.

Convallaria verticillata, L., Sandskarnuten.

C. majalis, L., Sandskarnuten, Røldal.

Majanthemum bifolium, D. C., alm. undert. til over Brk.gr.

Orchideae.

Orchis maculata, L., alm. til Brk.gr.

Gymnadenia conopsea, R. Br., Røldal, Vidden ovenfor Løite. Peristylis viridis, Lindi., tern. aim.

P. albidus , Lindi., Løite, Sandskarnuten, Røldal fl. St.

Potamog e tone a e.

Potamogeton {natams, L?) i et lidet Kjærn søndenfor Valdals- vandet. Den vokste for langt ude til at kunne naaes.

On pre s si ne ae.

Juniperus communis , L., alm.; paa Fj. som var. alpina.

Abietineae.

Pinus sylvestris, L., ved Løite, Graren til 2300', Røldal, ovenfor Seljestad 2380', paa T veitsnuten Furegr. ved 2480, et- enkelt Individ fandtes ved 2960/.

Picea excelsa, Link., i Hallingdalen til Løite, mangler vesten f j elds i Hardanger.

C allithri chaceae.

Gallitriche verna, Fl. D., alm. til ca. 3200'.

Myriceae.

[Myrica Gale, L., Laatevandetj.

4*

52

N. Wille.

Betulaceae.

Betula verrucosa , Ehrb. ) danne indbyrdes Overgangsformer, og B . odorata , Becbst. ( benimod Birkegr. gaa de ved Mellem- former (Hybrider?) som B. intermedia, Thom., og B. alpe- stris, Fr., over i

B. nana , L., alm.; paa den sy dvestre Del forholdsvis sjeldnere. Alnus incana , L., ß tomentosa Eidfjord, y glabra Valdalen, Røldal.

C up u li ferae .

[Corylus Avellana , L., nær Odde].

Ulmaceae.

Ulmus montana, Sm., Maabø i Eidfjord, Røldal.

Ur ticaceae.

Urtica dioica , L., Eidfjord, Røldal.

U. urens , L., Eidfjord.

Salicineae.

Salix Capraea, L., i de lav. Egne.

S. hastata, L., den nordlige "Del af Vidden.

S. glauca, L., aim.

S. lapponum, L., tern. aim.

S. lanata, L., tern. aim.

S. myrsinites, L., Vidden meli em Hallingdal og Maursæt, Bjor- eidalsnuten, Hallaskarsætrene.

S. herbacea, L., aim.

S. reticulata, L., aim.

S. norvegica, And., a) alpestris, And., Røldal ved Hamrestølen. Populus tremula, L., tem. alm til Brk.gr.

Chenopodiaceae.

Chenopodium album, L., alm. Ugræs.

Polygoneae.

Oxyria reniformis , Hook, alm. paa Fj.

Rumex domesticus , Hartm., i d. lav. Egne.

R. Acetosella, L., aim.

R. Acetosa, L., aim.

53

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

Koenig ia islandica , L., .Hallaskarsætrene, store Grananuten, lille Grananuten, Yiersdalssæter, Gulleksvand, Hansebodlægret, f Stikstuen paa Normands vidden (Wulfs ber g), Halla- skar (Blytt), Solemmedal og Finnabu (Cbr. Smith). Polygonum aviculare, L., alm. om Husene og Sætrene.

P. Persicaria , L., Eidfjord.

P. viviparum, L., alm.

P Convolvulus, L., Eidfjord.

Fagopyrum Tataricum, Gärtn., Eidljord.

Plantaginege.

Plantago major, L., alm. om Husene.

P. media, L., i d. lav. Egne.

[P. lanceolata, L., ved Laatevandet].

Valerianeae.

Valeriana sambucifolia , Mikan, Yaldalen, Røldal.

Bips ac eae.

Knautia arvensis, Cault., Eidfjord, Røldal.

Succisa pratensis, MoencR Røldal.

G o mp o sitae-,

Petasites frigida, Fr., hist og her: mellem Hallingdal og-Maur- sæt, nær Haraldshougene, Kirkestendalen.

Tussilago farfar a, L., Hjelmodalen, Røldal.

Solidago virga aurea, L., alm.; som ß alpestris til over 4100'. Erigeron acre, L., Løite, Eidfjord.

E. alpinum, L., Løite, Røldal.

E. uniflorum, L., tem. alm.

Gnapbalium silvaticum, L., tem. alm., damner mod Høiden Mel- lemformer til

G. norvegicum, Gunn., tem. alm.

G. supinum, L., hist og her.

Antennaria dioica, Gärtn., alm. Paa T veitsnuten en meget stor Form med de ydre Kurve meget langt, de indre kort stil- kede, den gik ved Mellemformer fuldstændig over i Hoved- arten.

A. alpina, Gärtn., alm. paa Fj.

Artemisia vulgaris, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal.

54

N. Wille.

Matricaria inodora, L., i d. lav. Egne.

Achillea millefolium , L., i d. lav. Egne.

Senecio vulgaris , L., Eidfjord til Hjelmo.

Circium heter ophyllum, All., i d. lav. Egne; Valdalen til Sand- skarnuten.

C. arvense, Scop., i d. lav. Egne.

Carduus crispus, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal.

[Centaurea Jacea , L., Laatevandet].

C. Scabiosa, L., Maabø i Eidfjord.

Sausurea alpina, D. C., alm. især i de subalpine Birkelier. Hypochaeris maculata, L., i d. lav. Egne.

Leontodon autumnale, L., alm.

Taraxacum officinale, Web., alm.

Lactuca muralis, Fresen., Hjelmo.

Mulgedium alpinum, Less., Haakaahelleren, Valdalen, Røldal. Soyeria paludosa, G-odr., i de subalpine Birkelier.

Hieracia pluria.

Ca mpanulaceae.

Campanula rotundifolia, L., alm.; paa Grananuten en liden en- blomstret Form (lignende noget C. uniflord).

Bu biaceae.

Galium boreale, L., i d. lav. Egne; stiger op til Løite og Maabø.

G. verum, L., Maabø.

G. uliginosum, L., omtr. til Brk.gr.

G. Aparine, L., Løite og Eidfjord som Ugræs.

Caprifoliaceae .

Linnea borealis, L., omtr. til Birkegr.

Gentianaceae.

Gentiana purpurea , L., tem. alm. omkring Brk.gr.

G. nivalis, L., Løite, f Valdalen (Lindeb.).

Menyanthes trifoliata, L., Valdalen, Røldal.

Labiatae.

Ajuga pyramidalis, L., Røldal, Valdalen til G-rønhellervandet. Lamium purpureum, L., Eidfjord, Røldal som Ugræs.

55

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

f L. intermedium, Fr., Eidfjord.

Galeopsis Tetrahit, L., som Ugræs i d, lav. Egne.

G. speciosa, Mill., som Ugræs i d. lav. Egne.

Prunella vulgaris, L., alm. i d. lav. Egne.

? f Origanum vulgare, L., Hardanger (BL).

Asperi foliae.

Myosotis silvatica, Hoffm., aim. paa Fj.

M. arvensis, Roth., alm. i d. lav. Egne.

Anchusa arvensis, M. Bieberst., Eidfjord som Ugræs.

S ehr oph ul a r in ea e.

Verbascum nigrum , L., Eidfjord.

Linearia vulgaris, Mill., Eidfjord.

Veronica serpyllifolia, L., alm. til henimod Brk.gr.

F. saxatilis, L., fl. St. f. Eks. Grananuten, Røldal.

V. alpina, L., tem- alni, paa Fj.

V. officinalis, L., i d. lav. Egne.

V. Ghamaedrys, L., i d. lav. Egne.

Euphrasia officinalis, L., aim.; over Brk.gr. forekommer en meget liden Form neppe over 0,5".

Bartsia alpina, L., alm. paa Fj.

Rhinanthus minor, Ehrb., alm. til henimod Brk.gr.

Pedicularis palustris, L., alm. til henimod Brk.gr.

P lapponica, L., alm. paa Fj.

P. Oederi , Vahl., tem. alm. paa fugtige Steder paa Vidden syd for Ustavand efter Opstigningen fra Løite, til Halnekollen. Melampyrum pratense , L., alm. til over Brk.gr.

M. silvaticum , L., alm. til over Brk.gr.

Lentibulariaceae.

Pingvicula vulgaris , L., alm.

Primulaceae.

Primula scotica, Hook., Grananuten, Dimmedalsvand, fHaar- teigen (Chr. Smith).

Trientalis europaea, L., alm. til over 4000'. Paa større Høider næsten altid med mere eller mindre rosenrøde Blomster.

Ericaceae.

Vaccinium Myrtillus, L., alm.

56

N. Wille.

F uliginosum , L ., alm.

F. vitis idcea, L., alm.

Oxy coccus palustris , Pers., Maursæt, Røldal.

Arctostaphylos alpina , Spreng., alm.

A. uva ur si, Spreng. ?

Andromeda polifolia, L., alm. til over Brk.gr.

A. hypnoides, L., alm. paa tørre St. paa Fj.

Phyllodoce caendea , Gr. o. G-odr., alm. paa Fj.

Azalea procumbens , L., alm. paa tørre St. paa Fj.

Calluna vulgaris, Salisb., alm. til over Brk.gr.

Hypopityaceae .

Pyrola minor, L., tem. alm. til over 4100' ved Dimmedals- våndet.

?t P. uniflora, L. Hardanger (Strøm).

P. secunda, L., i d. lav. Egne.

Umbelliferae.

Garum Carvi, L., i d. lav. Egne.

Pimpinella Saxifraga, L., i d. lav. Egne.

Angelica silvestris, L., alm. til liøit over Brk.gr.

Anthriscus silvestris , HofFm., alm. i d. lav. Egne.

Cornaceae.

Cornus suecica, L., alm. til over Brk.gr. I Høiden ofte med grønne Svøbblade.

Crassulaceae.

Sedum Rhodiola, D. C., alm. til Toppen af Haarteigen, 5400'. S. annuum. L., fl. St. Paa Østsiden af Vidden ovenfor Hal- lingdal stiger den op til omtr. 3500'.

S. acre, L., i d. lav. Egne.

S axifragaceae.

Saxifraga Cotyledon, L., Eidfjord ved Vøringen, Røldal.

S. stellaris, L., alm. Nær Vøringen vokste en meget grov, rigtblomstrende Form.

S. nivalis, L., bist og ber, t. Eks. Sysendalen, G-rananuten.

S. oppositie folia, L., bist og ber.

S. aizoides, L., alm.

57

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

S. cernua , L., tem. alm.

S. rivularis, L., hist og her; Sysendalen, Grananuten.

S. caespitosa, L., hist og her.

Ranunculaceae.

Thalictrum alpinum, L., hist og her.

Ranunculus glacialis, L., Grananuten, Haarteigen, f Valdalen (Wulf sh erg).

R. aconitiej 'olius, L., Sysendalen ved Haakaahelleren, Valdalen, Røldal.

R. reptans, L., Hallaskarsætrene.

R. pygmeus, Wahlenb., tem. alm. paa Vidden.

R. repens, L., i d. lav. Egn.

R. acer, L., alm. til over 4000'.

R. auricomus, L., Løite.

Aconitum septentrionale, Køll., Løite, Røldal, f Valdalen, Odde- dalen (Lindeh.), Eidfjord (Blytt).

Actaea spicata, L., Røldal.

Fumariaceae.

Fumaria officinalis, L., Eidfjord som Ugræs.

Crucifer ae.

Barloarea vulgaris, R. Br., Eidfjord, f Eidfjord og Oddedalen 1500' (Lindeb.).

Arabis petraea, Lam., Grønnuten i Sysendalen, Eidfjord fra Vøringfossen til Havet, Berakopen (W. C. Brøgger), f Da- lene i Eidfjord og Simedalen (a & fi) kun faa Fod over Havet (Bl.).

A. alpina, L., alm. paa Fj.

Cardamine pratensis , L., Sysendalen ved Sjursløken, Grana nuten.

C. amara, L., Løite.

f C. hirsuta, L., Ullensvang (Sørensen).

C. bellidifolia, L., fl. St. paa den centrale Del af Vidden, f Røldal (Lindeb.).

Dr aha hirta, L., a) rupestris, Hartm., fl. St. Eks. Grønnuten, Grananuten, Haarteigens Fod, Dimmedalsvandet.

Thlaspi arvense, L., i d. lav. Egn.

f Sisymbrium Sophia, L., Eidfjord (Strøm).

58

N, Wille.

Erysimum cheiranthoides , L., Røldal.

Capsella bursa pastoris, Moench, Ugræs om Husene og Sætrene.

Dr oser ace ae.

[Drosera rotundifolia, L., T veitsnuten ved Laate våndet].

D. longifolia , L., Røldals Præstegaard.

Parnassia palustris, L., alm.

Violaceae.

Viola palustris, L., tem. alm.

V. biflora, L., alm.

F. canina, L., tem. alm. til Krokevatssæter, 3700'.

V. tricolor, L., i d. lav. Egne.

Portulaceae.

Montia fontana, L., Sy sendalen, Røldal.

Paronychieae.

Scier anthus annuus, L., Hjelmo.

Al sin a ceae.

Spergula arvensis, L., i d. lav. Egne.

Sagina procumbens, L., i d. lav. Egne.

S. saxatilis, Wimm., tem. alm. paa Fj.

Alsine hirta , Hartm., Grananuten.

f A. stricta, Wahlenb., Hardangerfj eldene (Chr. Smith og Schow), saasom ved Haarteigen lidt nordenfor 60° (Bohr Herb.).

A. biflora, Wahlenb., tern. alm. fra Hallingdal til Maursæt, Fj. i Sysendalen, ved Grananuten, f Hardangervidden, omtr. 60° (Blytt),

Arenaria serpyllifolia , L., Eidfjord.

f A. ciliata , L., Haarteigen (Chr. Smith), Munkebo Sæter (Friele Herb.)-

Stellaria nemorum, L., i d. lav. Egne.

S. media, Vill., alm. som Ugræs om Huse og Sætre.

S. graminea, L., i d. lav. Egne.

f S. Friesiana, Ser., Valdalen (Lindeb.), Eidfjord (Blytt).

S. borealis , Big., fl. St., f Røldal (Lindeb.).

Cerastium alpinum , L., alm. paa Fj.

59

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

Cerastium trigynum , Kill., alm. paa Fj.

C. vulgatum , L., alm. til Brk.gr.

Silenaceae.

Silene inflata , Sm., alm. i d. lav. Egne.

S. rupestris, L., tem. alm. til Toppen af Bjoreidalsnuten, ca. 3800'.

S. acaulis, L., ikke sj.

? Viscaria vulgaris, Rochl.

V . alpina, Fr., alm. paa Vidden.

Melandrium pratense, Rochl., alm. i d. lav. Egne.

Jf, silvestre , Rochl., alm. til ca. 4000'. I Høiden med lysere, næsten rosenrøde Blomster.

Vahlbergella apetala, Fr., G-rananuten, f tidligere funden sam mesteds af Sørensen.

Hypericaceae.

Hypericum perforatum, L., Eidfjord til Vøringen, Valdalen til Sandskarnuten, Røldal.

Polyg aleae.

Poly g ala vulgaris, L., Røldal.

Empetreae.

Empetrum nigrum, L., alni.

Euphorb iaceae.

Euphorbia helioscopia , L., i Eidfjord som Ugræs.

Geraniaceae.

Geranium silvaticum , L., aim. til over 4000'.

G. Robertianum , L., Maabø i Eidfjord.

[Er odium, cicutarium, Hersb., Vik i Eidfjord].

B al saminaceae.

Impatiens noli tangere, L., Maabø, f Eidfjord (Blytt),

Onagr ar iaceae.

Epilobium angustifolium , L., alm. til omkr. 4000'.

E. montanum, L., i d. lav. Egne.

60 N. Wille.

Epilobium alpinum , L., aim.; paa Grananuten med livide Blomster.

E. palustre , L., tem. alm. til lienimod Brk.gr.

Circaea alpina, L., Hjelmo.

Halor a gea e.

Hippuris vulgaris, L., i Elven nedenfor Maursæt.

Pomaceae.

Sorbus Aucuparia, L., alm. til Brk.gr. f Cotoneaster vulgaris, Lindi., Røldal (Sørensen).

Rosaceae.

Älchemilla vulgaris, L., alm.

A. alpina, L., alm. i Eidfjord og Odde lige til Havet.

Rosa canina, L., Hjelmodalen, Røldal.

R. villosa, L., Røldal.

Rubus idaeus , L., tern. aim. til over Brk.gr. f R. fruticosus, L, Ullensvang (BL), f R. caesius, L., Ullensvang (Bl.).

R. saxatilis , L.. tem. alm. til høit over Brk.gr.

R. Chamaemorus, L., alm.

Dryas octopetala, L., Grønnuten, Haraldshougene, Berakopen (W. C. Brøgger), Granannten, Haarteigens Fod, Dimme- dalsvandet, Litlos.

Sibbaldia por cumbens, L., alm. paa Fj.

Geum rivale, L., alm. ved omtr. 4000' ved Gulleksvand.

G. urbanum , L., Maabø, Eidfjord.

Comarum palustre, L., alm.

Potentilla argentea , L., Maabø, Røldal, f P. norvegica, L., indre Hardanger (Strøm).

P. verna, L., tem. alm.

P. Tormentilla, Scop., tem. alm. til over Brk.gr.

Fragaria vesca, L., i d. lav. Egne.

Spiraea Ulmaria , L., Røldal.

Dr upaceae.

Pmnus Padus, L., som ß borealis, Schübl., indtil over Brk.gr., paa Grønnuten, saaledes til omkr. 3500' .

61

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877.

Papilionaceae.

Anthyllis vulneraria , L., Røldal.

Trifolium repens , L., tem. alm. til henimod Brk.gr.

T. pratense, L., tem. alm. til henimod Brk.gr.

Lotus corniculatus , L., alm. til henimod Brk.gr.

Astragalus alpinus, L., tem. alm.

Oxy tropis lapponica, Gaud., Grananuten. f Orobus vernus, L., Hardanger (Strøm), saasom under Sote- nuten (Sørensen).

Lathyrus pratensis, L., Eidfjord, Røldal.

Vicia Cracca, L., i d. lav. Egne.

F. sepium , L., Røldal.

Über einige Kontaktgesteine des Kristiania-Silurbeckens.

Von

Albrecht Penck in Leipzig.

Es giebt wohl kaum ein zweites Gebiet im geologisch be- kannten Europa, welches eine so ausgedehnte Kontaktzone aufweist, wie die Umgegend von Kristiania. Auf viele Meilen Entfernung hin ist hier in einer fast ununterbrochenen Keihe von Aufschlüssen die unmittelbare Berührung zwischen Granit und silurisehen Schichten deutlichst verfolgbar, und es lässt sich überall wahrnehmen, wie diese letzteren verändert worden sind und wie die Intensität der Veränderung nach dem Gra- nite hin zunimmt, von diesem weg sich dagegen vermindert. Man hat es hier nicht nur mit einer Kontaktmetamorphose in dem Sinne Lossens zu thun, nämlich mit »physikalischen und chemischen, einseitigen oder wechselseitigen Veränderungen, welche sich von der Berührungsfläche zweier Gesteine aus in einem derselben oder in beiden in solcher räumlichen Verbin- dung kund geben, dass sie mit Noth wendigkeit auf das Zu- sammentreffen der beiden Gesteine bezogen werden müssen, mit Ausschluss der Erscheinungen der Verwitterung, Zer- setzung und der Strukturveränderungen, welche Erstarrungs- gesteine gegen die Grenze des Nebengesteines zeigen kön- nen»*) — also mit blossen Kontakterscheinungen , sondern mit

*) Lossen: Über den Spilosit und Desmosit Zinckens. Zeitschrift der

Deutschen geologischen Gesellschaft. 1872. XXIV. 750.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 63

physikalischen und chemischen Umwandlungen . welche ein Grestein als solches, nach seiner Festwerdung also, durch den Kontakt mit einem andern erfahren hat, Umwandlungen, welche daher an das Zusammentreffen beider Gesteine gebun- den sind und ihre höchste Intensität an der Grenze beider aufweisen. In der Umgegend Kristianias gewinnen diese Um- wandlungen das höchste Interesse dadurch, dass hier die verschiedensten Gesteine von ihnen betroffen vorden sind, nicht bloss wie in Barr-Andlau im Eisass, wie bei Lengefeld in Sachsen Thonschiefer, nicht nur grauwackenähnliche Ge- steine, wie im Harze, sondern sämmtliche, bald thonige, bald kalkige Gebilde eines reichgegliederten, mächtigen Schichten- systemes, sodass hier nicht nur Gelegenheit geboten ist, die Intensität der Umwandlung zu beobachten, sondern auch deren verschiedenartige Endprodukte.

In nachstehenden Zeilen soll nun versucht verden, die petrographische Beschaffenheit einiger höchst metamorphosirter Gesteine zu schildern, so wie sie durch eine mikroskopische Unter suchuchung erkannt werden kann. Das zu Grunde gelegte Material wunde auf mehreren Excursionen in der Um- gegend Kristianias gesammelt, unter fortwährender Berück- sichtigung seines geologischen Auftretens, seiner Lagerungs- verhältnisse und seiner Verknüpfung mit anderen Gesteinen. Herr Professor Dr. Th. Kjerulf hatte die Güte, mich von den Punkten freundlichst in Kenntniss zu setzen, vo sich solches am besten wahrnehmen lässt, für welche wohlwollende Unter- stützung ich ihm hierdurch meinen aufrichtigsten Dank aus- spreche.

Am Südufer des Ekernsees befindet sich ein sehr schönen Kontakt zwischen Granit und sibirischen Straten der Etage III. Während die Graptholithsehiefer der letzteren vorzüglich bei Bagstevold aufgeschlossen sind, zeigt eine kleine Entblös- sung am Seeufer unweit des Weilers Gunildrud die in Horn- felse umgewandelten Mergelchiefer und eine Bank metamor- phosirten Kalksteines dieser Etage in der im unten stehenden Profile wiedergegebenen Verknüpfung.

Dem unbewaffneten Auge erscheinen die Hornfelse im allgemeinen dicht, die der Gruppen I und II mikrokrystalli- nisch, die übrigen dagegen porzellanähnlich, sogenannten Bandjaspisen gleichend. Hier und da lässt sich eine Andeu-

64

Albrecht Penck.

tung yon Schichtung wahrnehmen, welche durch Schwankungen der Farbennüancen hervorgebracht wird, und man gewinnt den Eindruck, als ob das vorliegende Schichtensystem lediglich ein und dieselbe, mehr oder weniger feinkörnige, verschieend

III. IV V. VI.

I.

JE>

g

©

w

Ö

Ö

s

n.

<© © g«

a ö 2,

^ ® 'S S 'S ,®f <S

n p-j: s s

^ S « S « S S1

saaas a

r

^ rtf 05 ^ 00 CO *

Gerølle

£ £ a a

nr! no CO ^

o

.2

’P

bß

3

PS

a

O

ËLl

gefärbte Mineralkombination sei. Das Mikroskop lehrt dagegen eine höchst eigenthümliche, vielfachen Schwankungen unter- worfene Zusammensetzung desselben kennen.

Der bräunlich-gelbe, mikrokry stallin erscheinende Horn- stein No. I zeigt unter dem Mikroskope auf einem farblosen Grunde zahlreiche Kryställchen von meist gelblich grüner Färbung. Diese ist denselben jedoch nicht eigentümlich, wie sich in den dünnsten Stellen des Präparates zu erkennen giebt, sondern rühnt von Häutchen einer gelben Substanz her, welche ein jedes der Kryställchen in wechselnder Stärke umschlingen. Durch Behandeln des Gesteines mit Salzsäure verliert sie sich, während der übrige Mineralbestand desselben unverändert bleibt, die Lösung gibt deutliche Reaktion auf Eisen, und es dürfte daher völlig gerechtfertigt sein, anzunehmen, dass die

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 65

erwähnten Häutchen von Eisenoxydhydrat herrtihren. Das Mineral, um das sie sich vorzüglich zu schmiegen pflegen, hat eine lichtgrüne Farbe, es tritt entweder in ausserordentlich kleinen säulenförmigen Kryställchen mit pyramidaler Zuspit- zung auf, oder in grösseren Aggregaten ohne deutliche Kry- stallbegrenzung, welche eine hervortretende Spaltbarkeit auf- weisen. Schräg zu dieser erfolgt die Auslöschung unter gekreuzten Nicols. Querschnitte dieses Minerals lassen sich nur selten in dem der Schichtung des Gesteins parallel gelegten Dünnschliffe wahrnehmen, hie und da gelingt es sechsseitige Durchschnitte aufzufinden, welche je zwei stumpfe Winkel von 124° aufweisen, weshalb vorliegendes Mineral mit Sicher- heit als ein hornblendeartiges, vermuthlich als Aktino- lith zu deuten ist. Die neben ihm in geringer Zahl auftretenden gelblichen, dichroitischen, meist rundlichen Körperchen schlies- sen .sich in ihrem optischen Verhalten und Auftreten eng dem Titanit an. — Schon in gewöhnlichem Lichte erweist sich der farblose Grund, in den sie eingebettet sind, als ein Mineral- aggregat, dessen einzelne Bestandtheile haüfig durch Eisenoxyd- hydrathaütchen getrennt verden. Es gelingt jedoch nirgends, Krystallkonturen darin zu erkennen. Hin und wieder lässt sich nur eine feine Liniirung wahrnehmen, welcher unter ge- kreuzten Nicols ein Wechsel heller und dunkler Streifen ent- der mit spricht, der mit Bestimmtheit auf Plagioklas hinweist. Eine sichere Deutung der übrigen, lebhaft polarisir enden Be- standtheile konnte nicht herbeigeführt werden.

Die rothbraunen und licht-schmutziggrünen Gesteine, welche auf Grund ihrer häufigen Wechsellagerung miteinander als Gruppe II zusammengefasst wurden , zeigen petrogra- phisch grössere Verschiedenheiten als sich nach ihrer engen geologischen Verknüpfung erwarten lässt.

Die rothbraunen Gesteine der Gruppe II a erweckten die Vermuthung, als ob ein wesentlicher Gemengtheil rother Granat sei. Das Mikroskop lehrt, dass die auffällige Färbung derselben von überaus häufigen Eisenglanz herrührt. Der- selbe zeigt gewöhnlich keinerlei regelmässige Konturen, wenn auch die häufige Wiederkehr ein- und desselben Winkels un- läugbar ist. Im allgemeinen scheint er dünne Schüppchen oder Häute zu bilden, welche zwischen die übrigen Gemeng- theile eingeklemmt sind, ohne irgendwelche Neigung zum

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. I. -

Albrecht Penck.

66

Parallelismus zu entwickeln, denn seine Erscheinungsweise ist in verschieden gelegten Schliffen dieselbe. Nicht selten findet er sich als Körperchen von ganz minimalen Dimensionen den anderen Bestandtheilen des Gesteines eingelagert, woraus er- hellt, dass er gleich jenen diesem ursprünglich angehört. Er löst sich bereits in kalter Salzsäure, die Lösung zeigt eine lebhafte Eisenreaktion, dies sowie seine optischen Eigenschaften machen seine Deutung als Eisenglanz sicher. Neben ihm findet sich ein zurücktretender Menge stark pleochroitischer Biotit, welcher häufig in unregelmässigen Lappen auftritt und gewöhn- lich voller Mineraleinschlüsse ist, sowie Schwefelkies, in dessen Nähe er gewönlich fehlt.

In Schicht II a" hebt sich ausser den genannten Mine- ralien aus der farblosen Grundmasse durch seine hervortre- tende basische Spaltbarkeit noch Muscovit hervor. In vielen Fällen drängt sich zwischen seine einzelnen Lamellen eine körnige Substanz, wodurch dieselben auseinander getrennt werden und schliesslich in ein filziges Gewebe übergehen, wel- ches bei schwacher Vergrösserung eine grünliche Färbung aufweist. Ähnliche Partien finden sich in grosser Häufigkeit in Schicht II a/, doch konnten sie hier nie in Verbindung mit Muscovit wahrgenommen werden, sondern nur mit einem farb- losen Minerale von zuweilen rechteckigen Durchschnitten weshalb sie wol als ein Verwitterungsprodukt desselben an- gesehen werden müssen, um so mehr als sie stets eine regel- mässige Begrenzung aufweisen. Daneben findet sich, auch auf die erwähnte Schicht beschränkt, Graphit in völlig impellu- ciden, sechsseitigen Täfelchen ohne Metallglanz, die sich erst bei 900-facher Vergrösserung genau erkennen lassen.

Der farblose, lebhaft polarisirende Grund, in welchem die beschriebenen Mineralien eingebettet sind, gleicht dem von Schicht I, und es lässt sich auch hier mit Bestimmtheit nur Plagioklas in ihm erkennen. Bemerkens werth ist, dass der-

selbe häufig kleine gelbliche meist rundlich begrenzte Mineral- körperchen umschliesst, die in grösseren Individuen nicht- nachweisbar sind. Diese haben in ihrer Erscheinungsweise eine nicht unbeträchtliche Ähnlichkeit mit den Cordi er i ten, welche Bosenbusch *) aus den Hornfelsen von Barr-Andlau

*) Abh. zur. geol. Spez-Karte v. Elsass-Lothringen. BdL I. Heft II. H.

Rosenbusch: Die Steiger Schiefer. Seite 220.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 67

beschrieben hat, um so mehr, als sie hie und da auch die für das genannte Mineral so charakteristischen Mikrolitheninter- positionen aufweisen. Ihre Winzigkeit gestattet jedoch nicht, ihre optischen Eigenschaften mit Bestimmtheit zu erkennen, da sie in der Kegel ganz in die Grundmasse eingebettet sind, wesbalb ihre Deutung noch einigermassen zweifelhaft ist.

Man hat es hier also mit Hornfelsen zu thun, die auf Grund ihrer petrographischen Beschaffenheit als Eisenglanz- schiefer bezeichnet werden können. Solche Gesteine treten bekanntlich hier und da in der Urgneissf ormation auf, in Kontaktzonen waren sie bisher nicht bekannt, vielmehr konnte Kosenbusch das niederste Umwandlungsprodukt der Steiger schiefer um den Granit von Barr-Andlau im Eisass, die Zone der Frucht- und Knotenschiefer dadurch char akter isir en, dass er sagte: »der Eisenglanz des normalen Gesteines wind ganz oder theilweise zu Magnetit reducirt«*), wenn auch in dem höchsten Stadium der Umwandlung jener Schiefer, in den Hornfelsen, das genannte Mineral auch immer noch ange- troffen wurde**). Abgesehen selbst von dem bedeutenden Ge- halte an Eisenglanz unterscheiden sich vorliegende Hornfelse von denen von Barr-Andlau dadurch, dass sie unbedingt Pla- gioklas und möglicherweise, als Bestandtheil der farblosen Grundmasse, auch Orthoklas führen, wodurch sie den gneiss- artigen Gesteinen ungleich näher gerückt werden als jene.

Mit diesem Eisenglanzschiefer wechsellagernd finden sich die grünen Hornfelse II b, II b', II b". Als wesentlichen Gemengtheil besitzen dieselben Aktinolith, welcher im Dünn- schliffe entweder in Form kleiner Säulchen mit pyramidaler Zuschärfung und sechsseitigem Querschnitte erscheint, oder in grösseren Partien, die sich durch ihre prismatische, unter einem Winkel von 124° ungefähr sich schneidende Spaltbarkeit auszeichnen. Doch sind die Querschnitte gut nur in senkrecht zur Schichtung gelegten Schliffen zu erkennen, und fehlen in den andern fast völlig. In zurücktretender Menge kommt daneben Titanit und Schwefelkies vor. Dies alles ist in eine farblose Grundmasse eingebettet, deren mineralogische Zu- sammensetzung gleich der von Schicht I ohne weiteres nicht

*) A. a. 0. Seite 182.

**) A. a 0. Seite 217.

68

Albrecht Penck.

erkannt werden kann. Mit Bestimmtheit ist auch hier nur Plagioklas nachweisbar.

Dies Gestein kann petrographisch gleich dem von Schicht I als ein Akt in olith schiefer bezeichnet werden, und es ist nicht ausgeschlossen, dass letzteres nur eine etwas verwitterte Modifikation des erst er en darstellt. In geologischer Beziehung hat man es hier mit Kalkhornfelsen in dem Sinne Los- sens*) zu thun, während obige Eisenglanzschiefer zu den Schieferhornfelsen gehören. Die auffälligen petrographi- sch en Verschiedenheiten beider erklären sich leicht dadurch, asds sie die Umwandlungsprodukte verschiedener Gesteine sind, von Thonschiefern und kalkreichen Mergelschiefern, wel- che, wie dies so häufig in Etage III vorkommt, von vorn- herein miteinander wechsellagerten.

Das porzellanähnliche Gestein der Schicht IV lässt unter dem Mikroskope als wesentlichen Bestandtheil auch ein horn- blendeartiges Mineral, Aktinolith erkennen, welches ganz in der Weise wie in Schicht I und II b auftritt; es ist hier jedoch völlig farblos und hebt sich aus der farblosen Grund- masse nur durch sein bedeutendes Lichtbrechungsvermögen hervor. Diese letztere, ein lebhaft pol arisir end es Mine- ralaggregat, ist stellenweise völlig durchsichtig, stellen- weise dagegen durch einen schwarzen Staub getrübt, welcher, wie sich bei scharfer Vergrösserung wahrnehmen lässt, aus länglichen nicht näher deutbaren Partikeln, vermuthlich Luft- blasen, besteht, welche schaarweise untereinander parallel gela- gert sind. Hier und da liegen zwei solche Systeme paralleler Partikel schräg übereinander, zwei übereinandergelagerten In- dividuen der Grundmasse entsprechend, deren Natur auch hier nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden kann. In derselben fehlen auch hier lebhaft pleochroitische Titanitkörner nicht.

Indem nun bald der Aktinolith, bald die Grundmasse in gewissen Zonen vorherrscht, gewinnt das Gestein schon unter dem Mikroskope eine Art Bänderung, welche der Schichtung parallel läuft und im Handstücke sich durch einen leicht ange- deuteten Wechsel der Färbung kundgibt. Einige dieser Bände- rung entsprechende Trümer scheinen aus Quarz zu bestehen.

Dies Gestein schneidet scharf gegen das der Schicht III

*) Ueber den Spilosit und Desmosit Zinckens. A. a. 0. Seite 732.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 69

ab, der Unterschied zwischen beiden ist jedoch nur ein sehr unbeträchtlicher, indem das letztere nur noch S ch wef elkies und Biotit führt, welche ihm seine bräunliche Färbung ver- leihen. Die Täfelchen des letzterwähnten Minerales liegen auf den Schichtungsflächen. Ein senkrecht dazu gefertigter Schliff zeigt daher kleine Lamellen, welche insgesammt bei einer Drehung des Analysators ihre Farbe verändern. Die auch hier im Handstücke wahrnehmbare Bänderung des Ge- steines, die demselben ein bandjaspisänliches Aussehen verleiht, rührt davon her, dass bald Biotit, bald Aktinolith lagenweise vorherrschen.

Schicht Y ist ein schmutzig graugrüner Kalkstein. Der- selbe wird wesentlich durch die Führung blutrothen Granats charakterisirt. Dieses Mineral findet sich jedoch nicht in einzelnen Kry stallindividuen, sondern in Streifen und Bändern von kaum Centimeter-Stärke, welche genau der Schichtung parallel gelagert sind. Das Mikroskop weist daneben kleine grünliche sehr lebhaft polarisirende Körnchen nach, welche wol zum Aktinolith gerechnet werden können und jedenfalls eine kokkolit hähnliche Varietät des Hornblendetypus darstellen. Ganz accessorisch findet sich auch Biotit Dass der Kalkstein stark krystallinisch ist, bedarf wol keiner wei- teren Auseinandersetzung.

Schicht VI endlich zeigt unter dem Mikroskope wieder das lichtgrüne bis farblose Hornblendemineral, was die be- sprochenen Gesteine bislang auszeichnete und das als Aktino- lith gedeutet wurde. Daneben findet sich Titanit und Schwefel- kies. Der farblose Grund, in welchem dies alles eingebettet ist hat eine unverkennbare Aehnlichkeit mit dem von Schicht III und II. Das ihn zusammensetzende Mineral zeigt eine deutlich wahrnehmbare Spaltbarkeit, zu welcher die Auslö- schung unter gekreuzten Nicols schief erfolgt. Hier und da durchsetzen Sprünge, oft treppenförmig verlaufend, dies Mi- neral senkrecht zu seinen Spaltungsdurchgängen, denen parallel zahlreiche langgedehnteFlüssigkeitseinschlüsse eingelagert sind. Man könnte geneigt sein, dasselbe daraufhin als ein augiti- sches, als Malakolith zu deuten, dessen von Rosenbusch*)

*) Mikrosk. Physiographie d. petr. wicht. Mineralien. Stuttgart 1873. Seite 298.

70

Albrecht Penck.

gegebene Beschreibung vortrefflich auf den vorliegenden Körper passt. Somit hätte man es hier mit einem krystallinen Gemenge eines amphibolitischen und augitischen Minerales zu thun.

Ganz besonders bemerkens werth ist nun, dass in dieser völlig krystallinen Schicht, deren Zusammensetzung so weit von der aller fossilftihrenden Sedimentgesteine abweicht, dass in in dieser, im unmittelbar en Liegenden eines krystallinisch- körnigen Kalksteines mit fast Centimeter mächtigen Granatbän- dern, sich deutlich erhaltene Fossilreste finden. Es gelang, mehrere Trilobitenbruchstücke zu entdecken, deren genaue Be- stimmungleider nicht möglich war. Es muss dies überzeugen, dass die völlige Metamorphose eines Gesteines, eine durchgreifende Umlagerung seiner Massentheilchen vor sich gehen kann, ohne dass dabei die feinsten Strukturunterschiede verloren gehen, ohne dass die Formen von Fossilresten beeinflusst werden**).

Das Schichtensystem, dessen petrographische Zusammen- setzung in obigen Zeilen zu beschreiben versucht ist, fällt mit einem Winkel von 21° gegen SSE, also deutlich von den Thon- schiefern der Etage III ab, welche besonders bei Bagstevold aufgeschlossen sind. Es sind dies die nämlichen Thonschiefer, welche, wie Herr Brøgger*) gezeigt hat, Graptolithen und Chiastolith zugleich führen. Es verdient, darauf aufmerksam gemacht zu werden, dass das erwähnte Mineral nicht gleich- mässig durch das Gestein vertheilt ist, sondern in gewissen Schichten besonders häufig, in andern seltener auftritt. Somit wechsellagern an Chiastolith reiche und arme Lagen miteinander ab, welche der Schichtung des Gesteines auf das genaueste entsprechen. Es steht dies völlig im Einklänge mit den oben angeführten Beobachtungen; es zeigt sich wieder, dass Schicht für Schicht in einer ihr eigenthümlichen Weise metamorpho- sirt wurde**). Während aber in den beschriebenen Hornfelsen die neugebildeten Mineralien im allgemeinen mit ihrer Längs- axe parallel der Schichtung gelagert sind, zeigt sich hier, was Herr Brøgger bereits betonte, dass die Chiastolithnadeln schräg zur Schichtungsfläche stehen.

Es gelang leider nicht, von diesen Schiefer ein Präparat anzufertigen, das eine mikroskopische Untersuchung ihrer

*) Zeitschrift d. Deutsch, geol. G-esellsch. 1876. Seite 69.

**) Vergl hierüber auch die ausführlichen Mittheilungen Kjerulfs in »Om Strati - fikationens Spor, Chr. Univers. Festskrift ved Upsala Univ. Jubilaeum 1877.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 71

Substanz gestattet hätte. Die auftretenden Chiastolithen zeigen dieselben mikroskopischen Eigentümlichkeiten wie die in den Chiastolithschiefern der Pyrenäen, welche Zirkel aus- führlichst beschrieben hat*).

Der Granit, welcher das Profil von Gunildrud gegen SSE begrenzt, führt grosse Schollen und kleinere Fragmente silu- rischer Straten. Die ersteren, welche in allen möglichen Dichtungen zu einander stehen, weisen im allgemeinen diesel- ben Kontakterscheinungen auf, wie die Schichten im Profile. So hat eine metamorphosirte Cämentknolle dieselben Eigen- tümlichkeiten wie Schicht II b, sie zeigt Aktinolithnädelchen nebst Titanitkörnern auf wasserhellem, Plagioklas führendem Grunde, während die umgebenden Massen, also metamorpho- sirte Schiefer, mit Schicht II a übereinstimmen.

Mehrfach lässt sich beobachten, dass kleinere Fragmente im Granite in einzelne Bruchstücke entsprechend ihrer Schich- tung zerteilt sind, dass sie gleichsam in ihre einzelnen Schichten aufgelöst sind, welche dann mehr oder minder weit voneinander verschoben sind. Es liefert dies unter anderm den sicheren Beweis, dass die Eruption des Granites erst nach Verfestigung der silurischen Schichten erfolgte, dass man es hier mit einer wahren Kontaktmetamorphose zu thun hat, nicht nur mit blossen Kontakterscheinungen , auf welche Lossens oben wiedergegebene Definition der Kontaktmetamor- phose hinführt.

Dergleichen kleinere Fragmente sind gewöhnlich weit stärker metamorphosirt, als die grossen Schollen und als die an den Granit angrenzenden Schichten. Sie erscheinen mikro- krvstallinisch, ihre, wenn auch meist nur undeutlich hervor- tretende Schichtung gibt ihnen einen gewissen gneissartigen Habitus und man könnte wol geneigt sein, sie als Cornubianite zu bezeichnen. Ein solches Fragment gibt unter dem Mikro- skope zunächst dunkelgrüne, stengelige Hornblende und brau- nen Biotit zu erkennen, welche sich beide durch ihren leb- haften Pleochroismus auszeichnen. Beide liegen auf wasser- hellem Grunde, welcher lebhaft polarisirt. Mit Bestimmtheit gelingt es nur, Plagioklase zu erkennen, welche verhältnis-

*) Beiträge zur geol. Kenntniss der Pyrenäen. Zeitschrift der Deutsch, geolog. Gesellschaft 1867. Seite 185.

72

Albrecht Penck.

massig selten in polysynthetisch verzwillingten Krystallstöcken anfteten. Die übrigen Bestandtheile dieses Fragmentes können möglicherweise Quarz und Feldspath vielleicht selbst ein farb- loses, augitisches Mineral sein, doch gelingt es nicht, positive Gründe dafür durch die mikroskopische Untersuchung allein zu gewinnen, denn es zeigt der wasserhelle Grund zwar seine Zusammenzetzung aus einem Aggregate einzelner Individuen, diese zeigen jedoch keine Kry stallbegrenz ung, sondern nur völlig unregelmässige Konturen, zudem fehlen alle charakteri- stischen Interpositionen. Hie und da darin vorkommende kleine gebliche bis grünliche, rundliche Körner oder langge- dehnte Nadeln dürften wol zur Hornblende gehören, die zierlichen rostfarbenen bis rothbraunen , schön sechsseitig begrenzten Täfelchen dagegen zum Biotit.

Schöne Kontaktprodukte sind seit langem aus der Gegend von Drammen bekannt. In neuerer Zeit gab Gerhard vom Rath Mittheilungen über die Zusammensetzung eines am Kon- nerudstollen unmittelbar an der Granitgrenze gefundenen gneiss- artigen Gesteines*), und Herr Brøgger**) beschrieb Yesuvian- kry stalle, welche sich in den durch Auswitterung von Ko- rallen entstandenen Hohlräumen eines Kalksteines angesie- delt hatten.

Dieser letztere findet sich in einer Reihe von Steinbrüchen ungefähr 150 m vom Granit entfernt am Wege von Drammen nach dem erwähnten Konnerudstollen aufgeschlossen. Dieselben entblössen zuunterst einen wahren Vesuvianf eis, welcher durch Aufnahme von Kalknestern allmählich in den von Brøgger , beschriebenen Yesuvian führenden Kalkstein übergehen.

Der Yesuvianfels erscheint im Grossen und Ganzen völlig dicht, häufig jedoch kommen drusenähnliche Krystallpartien vor. Hie und da findet sich, eingesprengt in ihm, besonders in den dichten Yarietäten, ein fettglänzendes, röthliches Mine- ral, stellenweise auch Quarz in kleinen Drusenräumen. Unter dem Mikroskope erscheint der Yesuvian in gelblichgrünen, meist etwas getrübten Partien von unregelmässigerBegrenzung, welche eine oft intermittirende Streifung besitzen. Seltener findet er sich die Drusenräume umsäumend in Krystallen und diese

*) Neues Jahrbuch für Min. u. G-eol. 1869. 424. 425.

**) A. a. 0.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silnrbeckens. 73

weisen die nämlichen merkwürdigen Polarisationserscheinungen auf, welche Wiehmann*) von Granatkry stallen beschrieb. Es polarisirt nämlich ein Krystall nicht einheitlich, son- dern die unter den verschiedenen Pyramidenflächen liegen den Schichten weisen verschiedene Polarisationsfarben auf, selbst in Lagen, wo sie ihrer optischen Orientirung gemäss dunkel sein sollten. Dergleichen Individuen, die stets einen deutlichen schaligen Bau besitzen, zeigen überdies zonare Po- larisation als Folge ihrer lamellaren Beschaffenheit. Inmit- ten der ersterwähnten Vesuvianpartien tritt häufig ein farb- loses Mineral in mosaikartigen Aggregaten auf; dasselbe be- sitzt eine deutliche Spaltbarkeit, zu welcher es schräg aus- löscht. In seltenen Fällen zeigt es zwei unter einem nahezu rechten Winkel sich kreuzende Sprünge. Demnach dürfte es als ein Augit aufzufassen sein, vermuthlich als Malakolith; es gleicht dem in Schicht VI. von Gunildrud auftretenden vollkommen, und führt gleich diesem nicht sel- ten langgedehnte Flüssigkeitseinschlüsse, welche parallel den Spaltungs-durchgängen eingelagert sind.

Das Tonsenaas ist wol einer der lehrreichsten Punkte der Kontaktzone in der nächsten Umgebung Kristianias. Ein Profil Kjerulfs im Veiviser ved geologiske Excursioner (Univers. Program 1865) zeigt die Lagerungsverhältnisse der hier auf- tretenden silurischen Straten, die demselben beigefügte Karte deren geologische Stellung.

Das ganze Gebiet zwischen dem Tonsenaas einerseits und dem Throndhjemsvei andrerseits ist von zahlreichen Granit- gängen durchschwärmt, die zu verfolgen die Waldbedeckung der Gegend hindert. Der neue Weg, welcher von Borrebäcke nach den Steinbrüchen des Tonsenaases führt, hat mehrere der- selben blossgelegt, andere konnten auf Run dhöckern im Walde wahrgenommen werden. Die Gangmasse besteht aus einem feinkörnigen, fast glimmer- und hornblendefreien oder por- phyrischen Granit, welcher im Handstücke oft nicht von ech- ten Felsitporphyren unterschieden werden kann. Unter dem Mikroskope offenbart er aber seine Zugehörigkeit zum Granite durch seine völlig krystalline Zusammensetzung, durch seinen völligen Mangel an Glaseinschlüssen.

*) Über doppelbrechende Granaten. Poggendorfs Annalen 1875. Seite 282.

74

Albrecht Penck.

Häufig finden sich in diesen Grängen Fragmente des meta- morphosirten Nebengesteines, also von lichtgrünen oder bräun- lichen Kalkhornfelsen. Die meisten derselben sind mit einem dunkeln Saume umgeben. Unter dem Mikroskope ergibt sich, dass sie eine ganz ähnliche Zusammensetzung haben, wie die Kalkhornfelse von Gunildrud, denen sie makroskopisch gleichen. Sie bestehen aus lichtgrünlichem Aktinolith, zu dem sich, ihnen eine braune Färbung ertheilend, Biotitschüppchen gesellen, daneben findet sich gelblicher Titanit und dies alles ist in einen farblosen Grund eingebettet, dessen Zusammensetzung auch hier nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden konnte. Ihre Grenze gegen den umgebenden Granit ist keineswegs scharf. Einerseits verflösst sich ihre Grundmasse ganz allmäh- lich mit den Feldspäthen des Granites, und anderseits ragen die Aktinolith-Nädelchen in diesen hinein. An andern Stellen dagegen haben sich in ihnen nahe der Grenze, augenschein- lich auf Kosten des Aktinolithes , zahlreiche dunkelgrüne Hornblende- und Biotitindividuen angesiedelt, wie solche sonst nur im Granite vorzukommen pflegen, und diese sind es, welche den dunkeln Saum um sie herum erzeugen.

Ausser Kalkhornfelsen, welche im Handstücke eine un- verkennbare Ähnlichkeit mit denen von Gunildrud haben, fin- den sich in dem oben umgränzten Gebiete vorzüglich Marmor- lager. An einer Keihe von Stellen ist deren Oberfläche ver- wittert, und es zeigt sich hier, dass der Kalkspath von bis 2mm. langen weissen bis lichtgrauen, undurchsichtigen Kry- stallnädelchen völlig durchspickt ist, die oberflächlich bloss- gelegt sind. Im Dünnschliffe zeigen dieselben achteckige Querschnitte, während ihre Längschnitte nach ihren Enden hin keine regelmässige Begrenzung aufweisen und somit als zwei parallele Linien erscheinen. Ihr optisches Verhalten deutet auf das quadratische System. In der Flamme des Bunsen Brenner zeigen sie eine deutliche Natriumreaktion. Demzufolge dürfe es gerechtfertigt sein, sie als Dipyr zu deuten, welches Mineral bekanntlich unter ähnlichen Um- ständen in den Pyrenäen vorkommt, meines Wissens aber noch nicht in Norwegen bekannt geworden ist. Dipyr aus dem Val d’Arté, der mir zur Vergleichung vorlag, stimmt mit dem vom Tonsenaas völlig in seiner Erscheinungsweise tiberein.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 75

Die in Tlionschiefern auftretenden Dipyre sind wie beson- ders Zirkel und Rosenbusch darthaten, reich an eingelagerten fremden Partikeln, während die in den Kalken von Pouzac auftretenden sich frei von Einschlüssen erweisen. Die vorlie- genden sind dagegen völlig erfüllt von Kalkspathkörnern, so dass es nicht gelingt, sie durch Behandeln mit Salzsaüre aus dem Marmor herauszulösen ; sie erinnern lebhaft in dieser Beziehung an den krystallisirten Sandstein von Fontainebleau, der die Formen des Kalkspatlies aufweist, wiewol er nur zu einem Drittel aus demselben besteht. Hier war die krystal- lisatorische Kraft des Dipyres so stark, dass dieser den um- grenzenden Kalkstein völlig überwuchern und in seine Kry- stalle einschliessen konnte.

Kleine gelbe im Marmor ausserdem noch auftretende Mineralkörner dürften dem Aktinolith, bezüglich einer kör- nigen Varietät dieses Minerales zuzurechnen sein.

Die Art und Weise des Auftretens der Dipyrkalksteine kann den Gedanken nicht aufkommen lassen, als wären sie vielleicht die mindest veränderten Kontaktprodukte, während die Hornfelse die am meisten alterirten, vielleicht »silificirte« Kalksteine wären , denn sie wechsellagern mit Hornfelsen deutlichst. An einigen Stellen fand sich als ihr Liegendes ein weisses porzellanartiges Gestein. Unter dem Mikroskope zeigt dasselbe eine höchst merkwürdige Zusammensetzung. Bei Anwendung schwächerer Vergrösserungen erkennt man nämlich nur farblose unregelmæssig gestaltete Partien, welche auf einem milchweissen Grunde liegen. Bei 900- fâcher Ver- grösserung löst sich derselbe in ein Haufwerk äusserst mini- maler Krystallkörner vor gelbgrüner Farbe auf, welche auf Grund ihrer Konturen und Durchschnitte als Aktinolith e anzusehen sind. Die farblosen Partien dagegen lassen dann theilweise wenigstens eine deutliche Streifung erkennen, schräg zu derselben löschen sie unter gekreuzten Nicols aus. Ferner weisen sie langgedehnte Hohlräume parallel der erwähnten Streifung auf. Sie schliessen sich nach alledem eng an jenes Mineral an, welches in einigen Hornfelsen von Gunildrud eine grosse Rolle spielt und auch im Vesuvianfels von Dram- men auftritt, und das als ein Augit, als Malakolith zu deuten versucht wurde. Andere farblose Partien dagegen sind von Schnüren von Flüssigkeitseinschlüssen mit oft lebhaft

76

Albrecht Penck.

beweglicher Libelle durchzogen, eine zeigte auch die für Pla- gioklase charakteristische Z willingsstreifung.

Beigefügte an Ort und Stelle flüchtig aufgenommene Kar- tenskizze möge die Auftreten der Dipyrkalke am Tonsenaase näher verdeutlichen.

Alle die untersuchten Kalkhornfelse stimmen darin überein, dass sie nur undeutlich geschichtet sind, dass ihre Schichtung höchstens durch eine gewisse Bänderung hervortritt. Ferner sind sie sammt und sonders völlig kry stalline Gemenge, ihre Gemengtheile jedoch schwanken und sind abhängig von dem ursprnüglichen Gesteinscharakter. Im wesentlichen sind es Mineralien der Hornblende- und Augitfamilie, welche sie zu- sammensetzten , vor allem lichtgrüner Aktinolith und ein farbloser Augit. Feldspathe konnten mit Bestimmtheit nur selten in ihnen wahrgenommen werden, es ist aber nicht aus- geschlossen, dass sie sich in grösserem Maasse an ihrem Aufbau betheiligen, als nachweisbar war. Jedenfalls ist an- zunehmen, dass der farblose Grund, welchen die meisten erkennen lassen, ein Mineralgemenge ist.

In seiner »Mikroskopischen Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine« konnte Zirkel folgende Schlüsse über die Ent- stehung des Granites aussprechen. (Seite 319):

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania- Silnrbeckens. 77

1) Die Granite sind gebildet bei Gegenwart von Flüssig- keiten oder von Gasen, welche sieb zu Flüssigkeiten verdichtet haben.

2) Die Festwerdung der Granite muss mit Rücksicht auf die Natur der Flüssigkeitseinschlüsse unter hohem Druck vor sich gegangen sein.

3) Direkte mikroskopische Zeugnisse für die Erstarrung aus einem Schmelzfluss, ähnlich demjenigen, in welchem sich viele Quarzporphyre, die Trachyte und Basalte einst befunden haben, werden in der Regel vermisst.

Es sind in diesen Sätzen die hervorragenden Abweichun- gen betont, welche -die Granite vor den jüngeren Eruptivge- steinen in rein petrographischer Beziehung aufweisen, und es ist ja auch sonst bekannt, wie sehr sie von diesen in ihrem geologischen Auftreten verschieden sind. Vor allem werden sie aber gegenüber denselben durch die mit ihnen vorbundenen Kontakterscheinungen charakterisirt. Dass diese den Bren- nungs- und Frittungserscheinungen moderner Laven an die Seite zu stellen seien, ist wol eine gänzlich aufgegebene An- schauung. Man hat vielmehr zu erkennen gemeint, dass sie im wesentlichen Gegensätze zu denselben dadurch ständen, dass in ihnen eine Zufuhr von gesteinsbildendem Ma- teriale nachweisbar sei, dass sie unter wesentlicher Mitwir- kung eines granitischen Saftes enstanden seien.

Exacte chemische Untersuchungen von Kontaktzonen haben nun bisher nur zu dem Ergebnis geführt, dass solches nicht ohne weiteres nachweisbar sei. Die Arbeit von Carius über die Kontakterscheinungen von Lengefeld in Sachsen*) und die trefflichen Studien von Rosenbusch über die von Barr- Andlau im Eisass ergaben, dass das metamorphosirte Gestein im allgemeinen den chemischen Bestand des unveränderten aufweise, also keine Zufuhr von Material erkennen lasse, son- dern sogar eine gewisse substantielle Verminderung erfahren habe. Der letzterwähnte Forscher spricht aus**):

»Die metamorphischen Vorgänge von Schiefern im Kon- takte mit Graniten bestehen lediglich aus einer molekularen Umlagerung der ursprünglichen Schiefersubstanz, bei welcher

*) Annal. Chem. Pharm. 1855. Seite 58 ff.

**) Die Steiger Schiefer. Seite 264.

78 Albrecht Penck.

diese nur einen Theil ihres Gehaltes an Wasser und an kohliger Materie verloren.«

Ähnlich hat sich Kjerulf*) mehrfach über die Kontakter- scheinungen von Kristiania ausgesprochen. Er weist bestimmt darauf hin, dass die metamorphosirten kalkhaltigen Schiefer keine Zufuhr von Kieselsäure aufweisen, sondern nur einen Verlust an Kohlensäure.

Nur ganze Reihen chemischer Analysen, wie sie die ge- nannten Gelehrten zur Verfügung hatten, können solche Fol- gerungen gestatten. Aber auch die vorstehenden petrogra- phischen Untersuchungen scheinen auf ähnliche Schlüsse mit Bestimmtheit hinzuführen. Während die kalkhaltigen Thon- schiefer des Kristiania-Silurbeckens ihre dunkle Färbung im wesentlichen beigemengter kohliger Substanz verdanken, fehlt diese fast völlig in den untersuchten Kontaktprodukten, und es gelang nur in einem spärliche Spuren derselben in Form von Graphit wieder zu erkennen. Vorgenommene Reaktionen ergaben ferner, dass die Kalkhornfelse völlig frei von Kohlen- säure sind. Andrerseits aber kann auf eine Zufuhr von Kiesel- säure nicht geschlossen werden. Wol könnten gneissähnliche Kontaktprodukte, solange ihre chemische Zusammensetzung nicht bekannt ist, zu einem solchen Schlüsse Veranlassung geben, aber es muss im Auge behalten werden, dass sich solche Silicate , welche nachweisbar einen plagioklastischen Feldspath führen, in inniger Verbindung mit Kalklagern linden, dass diese mit Kalkhornfelsen wechsellagern. Würde nun eine Zufuhr von Kieselsäure angenommen so würde uner- klärlich bleiben, warum diese Kalksteinbänke nicht auch völ- lig »verkieselt« werden, während dies mit den hangenden und liegenden Schichten geschah. Ausserdem hat Kjerulf mit Recht darauf hingewiesen, dass nur die unreinen Kalksteine im Kontakte mit Granit zu den Minerallagerstätten wurden, während die reinen in Marmor übergingen. Somit ergibt die petrographische Untersuchung in Verbindung mit geologischen Studien an Ort und Stelle, dass die metamorphosirten silurischen Straten den unveränderten gegenüber durch den Verlust an

*) Z. B. im. : Veiviser ved geologiske Exc. i Christiani a-omegn. Univers.

Progr. 1865. Seite 42. Stenriget og fjeldlären. Christiania 1878. Seite

267. Om Stratifikationens Spor, Chr. Universitets Festskrift ved Up- sala Univ. Juhilænm 1877.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 79

Kohlensäure und kohliger Substanz ausgezeichnet werden, dass andrerseits die Annahme einer Zufuhr von Kieselsäure keine Stütze durch sie erhält.

Man hat in den Kontaktprodukten der Granite mehrfach die Erzeugnisse einer förmlichen Umschmelzung zu erkennen geglaubt. Die Erscheinungen rings der Granite von Kristia- nia lassen nicht im mindesten daran denken, vielmehr zeigt sich, dass jedes Gestein in einer ihm eigenthümlichen Weise metamorphosirt worden ist, und es finden sich verschiedene Kontaktprodrodukte in ausgesprochenster Wechsellagerung mit- einander; ohne das mindeste Ineinanderfliessen erkennen zu las- sen zeigt sich eine deutliche Bänderung derselben. Endlich aber kommen in völlig umgewandelten Gesteinen deutlich er- haltene Fossilreste vor, wie Trilobiten in den Hornfelsen des Ekernsees. Das Auftreten von Silikaten in Kalksteinen end- lich kann auch nicht die Annahme einer Umschmelzung dieser letzteren, wie eine solche z. B. v. Bichthofen für die der Umgegend Predazzos aussprach, irgendwie stützen, denn Lem- berg*) zeigte, dass einerseits der Kalkspath einen viel höheren Schmelzpunkt haben müsse als die in ihm vorkommenden Silikate und sprach begründete Zweifel gegen die Deutung der Experi- mente aus, nach welchen die Schmelzbarkeit des Kalkspathes überhaupt als bewiesen angesehen werden kann. Nur der schmale dunkele Saum, welcher die Fragmente in dem Gra- nitgange des Tonsenaases umgibt, kann auf eine hier statt- gehabte Schmelzung deuten, die also nur von geringer Aus- dehnung gewesen sein kann.

Ich kann in voller Übereinstimmung mit Kjerulf und Bosenbusch die Vorgänge der Kontaktmetamorphose um Gra- nitmassive nur als molekulare Umlagerungen der ur- sprünglichen Massenbestandtheile ansehen, wo bei es zur Bildung eines krystallinen Mineralgemenges kam; dabei ging kohlige Substanz verloren und Kohlensäure in dem Maasse, als sie durch Kieselsäure verdrängt wurde und als die Basen, an die sie gebunden war, als solche allein existiren können. Somit erklärt sich einerseits, dass sich an völlig krystallinen Ge- steinen keine Kontaktmetamorphose wahrnehmen lässt, wie z.

*) Über die Contacterscheiniingen bei Predazzo. Zetschrift d. Deutsch, geol. Gresellsch. 1872. 241.

80

Albrecht Penck.

B. um den Granitstock von Geyer in Sachsen, wo Herrn. Credner*) neuerdings betonte, keine Kontaktzone im Gneisse und Glimmerschiefer ausgeprägt ist. Ferner erklärt sich, dass in ummittelbarer Berührung mit Graniten Kalksteine Vorkommen können, welche völlig silikatfrei sind, während Dolomite stel- lenweise, da Magnesia als Base an Wasser gebunden in der Natur existiren kann, in Predazzit umgewandelt wurden, wie bei Predazzo.

Wenn es nun nach diesem gestattet sein sollte, ein Ana- logon der Kontakterscheinungen um granitische Massive zu suchen, so könnte dabei unter Naturprodukten nur an Aus- würflinge mancher recenter Vulkane gedacht werden. Es sei hier nur an die berühmten Kalksteine der Somma, an die Bomben der Umgegend des Laacher Sees erinnert. Unter künstlichen Produkten dagegen könnte an die gedacht werden, welche durch anhaltendes Glühen glasiger Substanzen erzeugt werten, z B. an das Réaumur sehe Glas und an die Erzeug- nisse einer Wechselwirkung von Druck und hoher Temperatur, wobei molekulare Umlagerungen vor sich gehen, ohne dass die äussere Form verändert wird. Reyer**) hat neuerdings darauf hingewiesen, dass dergleichen Processe durch die Gegen- wart eines liquiden Körpers, durch Wasser z. B. wesentlich beschleunigt und gefördert werden, und wenn auch seiner Argumentation nicht immer volle Beweiskraft zuzusprechen ist, so ist seine Annahme doch durchaus nicht ohne weiteres von der Hand zu weisen. Danach könnte man die Erschei- nungen der Kontaktmetamorphose als bedingt ansehen durch die Zusammen Wirkung von Hitze, hohem Druck und F euchtigkeit — alles Umstände, auf deren Vorhandensein bei Erstarrung des Granites Zirkel aus rein petrographischen Gründen schloss.

Zu berücksichtigen bleibt freilich, dass Rosenbusch in den Hornfelsen der Steiger Schiefer eine Abnahme des Wasserge- haltes constatiren konnte; freilich nahm er in denselben im- mer noch einen solchen wahr, der den des Granites übertrifft, weshalb daraus kein Einwand gegen die oben dargelegten

*) Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft 1878. 538. Sitzungs- berichte der naturforschenden Gesellschaft zu Leipzig. Y. 1878. 25. Kjer- ulf spricht auch aus, dass bereits völlig umgewandelte Gesteine keine Kon- takterscheinungen aufweisen* Om Stratifikationens Spor. 6.

**) Über die Fysik der Eruptionen. Wien 1877.

Kart ove« Högberget.

L . Meinich.,1878.

, i / JGlorncftr.

Sar/: skiftr off lavtciftr med csi/trzni/r.r, Oréakerkafkstcn op haVcs/a/h\

Geologisk Kart

tn Et-} i», is! *»» «"»"

BÉ®'1»« **" ISM

[ |j Et /og 2 Himondtal- | ] Strvbei C rrmU '.

sa cm s%£%Zen

L.BehrHiÜi. Inst.

I N D H O L D.

25de Binds Iste Hefte.

I. Dislokationslinien ved Skrim af O. E. Corneliussen, med

træsnit og 1 farvetrykt planche . . 1.

II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878 af L. Meinich, med

træsnit og 1 farvetrykt planche 12.

III. Botanisk reise på Hardangervidden 1877 af N. Wille . . 27.

IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens, von

A. Penck in Leipzig; med træsnit 62.

Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania.

Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne ndkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- skriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel.

Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger.

187 9.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 81

Folgerungen entsteht. Immerhin dürfte aber die Annahme, dass die Durchfeuchtung des metamorphosirten Gesteines vom Granite aus erfolgte, von der Hand zu weisen sein, vielmehr dürften die Kontakterscheinungen gerade in dem Zusammen- treffen zweier durchfeuchteten Gesteine ihre Ursache haben.

Es möge zum Schlüsse gestattet sein, auf die grosse Wich- tigkeit des Umstandes hinzuweisen, dass sich innerhalb eines Gesteines, ohne dass dies in den flüssigen Zustand überzuge- hen braucht, grosse Krystalle ansiedeln können, wie solche von Granat, Dipvr oder Yesuvian in Kalksteinen, solche von Chiastolith in Graptolithenschiefern, denn man hat gerade aus dem Vorkommen grösserer Krystalle in krystallinem Schiefer geschlossen, dass diese letzteren ursprüngliche Gebilde sein sollten, weil man sich sträubte anzunehmen, dass sich ein zollgrosser Krystall in der widerstandfähigen übrigen Ge- steinsmasse hätte Platz verschaffen und allmählich wachsen können u. s. w. Die Natur widerlegt solche Anschauungen auf das bestimmteste.

Was der Kontaktzone von Kristiania gegenüber den neuerdings untersuchten Kontakterscheinungen im Harze und in den Vogesen eine ausserordentliche Bedeutung gewährt, ist der Umstand, dass hier als Endprodukt der Metamorphose ein gneissartiges Gestein auftritt. Während Bosenbusch in seinem Werke über Barr-Andlau, woselbst er die im Felde gewonnenen geologischen Beobachtungen mit scharfsinnigen mikroskopischen Studien und einer Beihe analytischen Mate- riales vereint, auf Seite 253 als eine durchgreifende Eigen- thümlichkeit bezeichnete, dass der Feldspath den eigentlichen Kontaktmetamorphosen im engeren Sinne durchaus fehle, muss hier das Gegentheil betont werden. Altere Forscher haben schon längst auf das Auftreten dieses Minerales in Kontakt- zonen aufmerksam gemacht, und das Mikroskop brauchte nicht erst der Petrographie nutzbar gemacht zu werden, um es auch in der von Kristiania nachzuweisen; ein Zweifel an älteren Angaben ist wol häufig genug geboten, solange sie nicht durch Beweise gestütz werden, wie sie durch die neueren Unter- suchungsmethoden geliefert werden können, aber es dürfte doch wol nieht gestattet sein, sie einfach mit Stillschweigen zu übergehen.

Die durch Kontaktmetamorphose aus silurischen Straten

Nyt Magazin f. Xaturv. XXV. II. 6

82

Albrecht Penck.

entstandenen gneis sar tigen Gresteine geben unter dem Mi- kroskope durchaus keine Momente zu erkennen, welche Schlüs- sen auf ihre klastische Enstehungsweise Berechtigung erthei- len könnten, denn sie machen, wie mehrfach erwähnt, einen völlig krystallinen Eindruck, und ihre Gemengtheile sind ge- nau ebenso gruppirt, wie die echter krystallinischer Schiefer. So erweitert sich die Parallele, welche zwischen Kontaktpro- dukten und den letzteren bisher gezogen werden konnte. Bo- senbusch lehrte bei Barr-Andlau eine Beihe von Fleck- Frucht-, und Knotenschiefern kennen, welche nachweislich umgeänderte Steiger Schiefer sind, die geologische Untersuchung von Sach- sen wies nach, dass Gesteine, deren volle Übereinstimmung mit den namhaft gemachten von Barr-Andlau Bosenbusch betonte, Glieder der Glimmerschieferformation am Nordrande des sächsischen Granulitgebietes seien; Pohlig lehrte bei Biesa in Sachsen Andalusitschiefer als Glieder der Thonschieferformation kennen, während dies Gestein sonst nur in Kontaktzonen vorkommt; die Übereinstimmung der krystal- linen Kalksteine aus der Gneissformation mit den umgewan- delten Kalklagern in der Nähe von Granitstöchen ist endlich längst bekannt.

Es dürfte wol jetzt nicht mehr gestattet sein zu schlies- sen, so wie es früher oft gethan ist, dass Gesteine, welche die gleiche Zusammensetzung aufweisen, unbedingt in gleicher Weise entstanden sein müssen, denn die geologische Erfah- rung hat oft genug die Unrichtigkeit dieses Satzes erwiesen. Somit beweist das Auftreten von Gesteinen in Kontakt- zonen , die mit krystallinen Schiefern eine unverkennbare Ähnlichkeit haben, durchaus dass diese letzteren auch Produkte einer Metamorphose sind. Sie zeugen nur davon, dass die Bildung krystalliner Gesteine auf diesem Wege möglich ist, und es steht der Annahme sicher nichts entgegen, dass wo die nämlichen Umstände herrschen, welche um gra- nitische Massen vorhanden waren, also Hitze, hoher Druck und Feuchtigkeit, krystalline Gesteine aus klastischen ent- stehen können.

Der archäische District von Strehla hei Riesa in Sachsen. Zeitschrift d. Deutsch, geol. Geselsch. 1877. 545 ff.

Indleveret til Magazinet 24de Mai 1879.

Fra den norske Nordhavsexpedition*)

af

D. C. Danielssen og J. Koren.

Echinodermer.

Til den af Dr. Théel opstillede Familie Elpididæ have vi. i en foregaaende Afhandling henført Slægten Irpa, som for- skjellig fra Théels Elpidia. I det Følgende skulle vi beskrive en Holothuride, der adskiller sig saa væsentlig fra begge, at der nødvendigvis maa dannes en ny Slægt for den, imedens den naturligen maa indlemmes i nævnte Familie.

Kolga**) hyalina, n. g., n. sp-

(Tab. 1. Fig. 1, 2.)

De ydre Karakterer.

Dyret varierer noget i Størrelse; men de største Exempla- rer, vi have havt til vore Undersøgelser, ere 50 mm. lange, 15 — 20 mm. høie og 12 — 15 mm. brede. Kroppen er udpræ- get bilateral. Paa Legemets forreste, tvers afskaarne Ende sees den mod Bugfladen vendende Mundskive, paa hvis Midte findes den runde Mundaabning, Fig. 2 a, og hvis Band er for- synet med 10 næsten retraktile Tentakler, Fig. 2 b. Disse ere i udstrakt Tilstand 4 mm. lange, ere paa deres yderste

*) Fortsættelse. Se »Nyt Magazin for Naturvidenskaberne«, 22de Binds 3 Hefte, Pag. 45 og 24de Binds 3 Hefte, Pag. 229.

**) En af Havgudindens Døttre i den nordiske Mythologi.

6*

84 D. C. Danielssen og J. Koren.

Ende (Bladet) femlappede. — Enhver Lap har 3 Flige, hvoraf den midterste er den længste. og tykkeste, Fig. 3. Bugen er næsten plan; kun naar Dyret er meget udspændt af Vædske, bliver den lidt convex. Ryggen er stærkt hvælvet, og heni- mod den forreste Ende, omtrent 4 mm. fra Tentakelranden, findes en paatvers gaaende kraveformig Fremstaaenhed, paa hvis buedannede Rand sees 6 cylindriske, konisk tilspidsede Papiller, af hvilke de 2 midterste ere de tykkeste og længste, omtrent 1,5 mm. lange, de to yderste ere temmelig smaa; men samtlige ere paa deres Spidser hvidglindsende, Fig. 1, a. Disse Papiller (Rygfødder) forkortes og forlænges uden egentlig at kunne trækkes ind i Legemet, og naar de ere saavidt sam- mentrukne, at kun Spidserne sees, da kunne de ganske skju- les, idet Dyret drager en Hudfold (Grunden af Kraven) over dem ligesom en Kappe. Foran Kraven bliver Legemet sma- lere og mere rundt og danner en Slags Hals, idet den forreste Ende af Kroppen er noget bredere, saa at Mundskiven faar Udseende af et Hoved, der al tid bøier sig mod Bugfladen, Fig. 2. Noget foran Kraven, som oftest skjult af denne, sees to meget smaa Aabninger, skilte fra hinanden ved en liden Fold, af hvilke den for Generations-Organets Udførselskanal er lidt fremspringende, imedens den anden, der fører ind til Stenka- nalen, er i Niveau med Huden. Paa Rygsidens hagerste Del findes den store, runde Kloakaabning, Fig. 1, b. Paa begge Sider af Kroppen, just der hvor Bug og Ryg støde sammen, sees en Række tykke, lange, koniske Fødder, der fortsættes omkring Dyrets hagerste afrundede Ende, Fig. 1, c, Fig. 2 c, c. I Regelen er der 5 paa hver Side, og 6 omkring Enden, ialt 16; men paa et Antal af 40 Exemplarer talte vi 18 Fød- der paa ét, og 14 paa to. Fødderne ere paa Siderandene stil- lede lige overfor hverandre, og det første Fodpar tager i Al- mindelighed sit Udspring lidt bagenfor Kraven, — dog varierer dette noget; thi hos enkelte staa første Fodpar ganske i Li- nie med Kraven, imedens de hos andre staa temmelig fjernet fra den, Fig. 1, 2. En lignende Variation finder ogsaa Sted med Hensyn til Afstanden imellem Fødderne indbyrdes, saa- ledes nemlig, at der stundom kan være et stort Rum mellem første og anden Fod, og hos enkelte andre staa disse Fødder tættere sammen. De kunne ikke ganske indtrækkes, og naar deres Spids indkrængedes, fremkom en Grube. Ved Roden

Den norske Nordhavsexpedition. 85

af hver Fod iagttages paa Bngfladen, igjennem den temmelig klare Hud, en aflang Fodampnlle Fig. 2, d, der ligger fæstet til den indre Hudflade, og fra hvis indre Ende ndgaa to Mu- skelbaand, der strække sig ken til den midterste Længdemu- skel, Fig. 2, e. Legemets Overbade er ved 5 Længdemnskler delt i 5 Felter, 2 tilhørende Biviet, 3 Triviet. Disse Læng- demuskler have temmelig tykke Bande; men ere meget tynde paa Midten, saa at den derunder liggende Nervetraad skinner igjennem og giver sig tilkjende som en skarp Linie, der lige- som deler Muskelen i to Dele, Fig. 2.

Huden.

Huden er meget gj ennemsigtig, tynd, glat, blød, slimet og kontraktil. Cuticula er overordentlig tynd, vandklar, struk- turlos og tæt bunden til det underliggende Epithel eller Sub- euticularlag, hvoraf den er et Produkt, Fig. 4, a. Epithelei bestaar af et Lag temmelig lange Cylinderceller, som ere bre- dere ved Grunden, der er fæstet til Corium, og smalere mod Cuticula, Fig. 4, b. Dels imellem disse Celler, dels ved deres Grund findes i større og mindre Mængde isolerede, store, kug- lerunde eller pæredannede Legemer, der ere 0,026 mm. brede bestaa af en tyk, gj ennemsigtig Membran, have en stor Kjerne med Kjernelegeme, og et kornet seigt Xndhold, der holder sammen i en Klump efter at være presset ud af Legemet Fig. 4, d, d. De runde Legemer have et halvmaaneformig Indsnit paa den Side, der vender ud mod Cuticula, Fig. 28 o, og i dette Indsnit formene vi at have bemærket en runt Aabning, der stundom var udfyldt af det seige Indhold, Fig 4, c, c. De aflange pæreformige Legemer have en TJdløbe Udførselsgang), der gaar op imellem Epithelcellerne og ka forfølges lige ud til Cuticula, Fig. 4, d, d. Disse Legeme findes saagodtsom overalt i Huden; men i størst Mængde er. de dog paa Mundskiven rundt om Tentakelgrunden, hvor de ligge Side om Side. Yi anse dem for encellede Kjertler, de afsondre Slim og høre Epithellaget til, ihvorvel vi fandt en kelte hist og her i det Epithelet tilgrændsende Bindevæv Omendskjønt disse Organer ere, saavidt os bekjendt, ene staaende hos de hidtil undersøgte Holothurider, kunne vi dog ikke betvivle, at deres Funktion er at forsyne Huden med den Slim, hvoraf der findes en saa stor Mængde paa Legemets

86 D. C. Danielssen og J. Koren.

Overbade. Dr. Teuscher* **)) har i Huden hos Holothuria tu- bulosa fremstillet aflange Celler imellem Epithelcellerne, hvilke han antager for at være Slimkj ertler ; ogsaa vi have seet disse; men have ikke fundet, at de i nogen væsentlig Grad adskille sig fra det Epithel, hvor imellem de findes. Ogsaa Semper*) har paavist aflange Celler i Bindevævet, som han kalder Slimceller; disse findes jævnligen i Binde vævslagene hos Slægterne Trochostoma, Irpa og Kolga; men vi kunne ikke antage dem for Kjertler, da de, som vi tidligere have antydet, ere Binde vævslegemer, der formentlig tjene til at opretliolde Bindevævet. Umiddelbart til Epithelet, meninden- for dette, støder Bindevævslaget, der er temmelig bredt, hya- lint og forsynet med en Mængde Bindevævslegemer, Fig. 4, e, e, der paa enkelte Steder ligge tæt ved hinanden; de have en forskjellig Form, snart ere de ovale med en eller to Ud- løbere, snart næsten runde, og snart have de et kornet Ind- hold, og svare da ganske til Sempers Slimceller. Det er ganske merkeligt, at Bindevævslaget er gj ennemgaaende hya- lint, meget kjærnerigt, uden at være fibrillært, hvilket ikke er almindeligt for Holothuridernes Hud, der jo altid har et tykkere eÜer tyndere Lag fibrillært Bindevæv. Til den ind- vendige Flade af Bindevævet er Muskellaget fæstet. Det dannes af Tver- og Længdemuskler. Tvermusklerne, Fig. 5, a, a, ere temmelig smale, men sammenbundne ved et hyalint, kalkfrit Bindevæv til en sammenhængende Hud. De gaa fra den ene Længdemuskel til den anden, stundom gaa de heni- mod Midten af Længdemuskelen, hvor de da ophøre, aldrig gaa de over Radialnerven eller Radialkarret. De kunne føl- gelig ikke faa Benævnelsen Ringmuskler, da de ikke gaa fort- løbende rundt Legemet; men kunne langt bedre benævnes Tvermuskler, da de udfylde 5 Felter, der fremkomme ved Længdemusklernes Anordning. Enhver saadan Tvermuskel bestaar af en Mængde Muskelfibrilier, sammenbundne med Bindevæv.

Længdemusklerne ere 5, Fig. 5, b. Enhver Muskel har en Bredde af 1,4 mm., er fæstet til Huden ved en Mængde

*) Jenaische Zeitschrift, 10 Band, pag. 558. Jena 1876.

**) Reisen im Archipel der Philippinen 2 Theil 1 Band, pag. 165. Leipzig 1868.

Den norske Nordhavsexpedition. 87

temmelig stærke Bindevævstraade, og indtager Dyrets hele Længde. De aftage noget i Bredde, saavel mod den forreste som hagerste Ende. Fortil fæste de sig paa Mundskivens y der ste Band, just ved Grunden af en Tentakel, sende Fibre hen til den indre Del af Mundskiven lige til Mun dr anden . Der, hvor Længdemusklerne fæste sig paa Skiveranden, frem- kommer, idet Fibrene vige fra hverandre, et spidsvinklet Bum, der opfyldes af Badialnerven og Karret. Bagti] fæstede sig paa Kloaken rundt om dennes Aabning. Længdemusklernes Fibriller ere forgrenede og anastomosere med hverandre. Hele Muskellaget er beklædt af et flimrende Peritoneum, der for- uden Epithelet bestaar af et tyndt gj ennemsigtigt Bindevæv, hvori sees enkelte Muskelfibre.

I det tidligere beskrevne hyaline Bindevæv findes leiret Kalklegemer af forskjellig Størrelse og Form og i forskjellig Mængde. Disse Kalklegemer ligge noget under Epithellaget og rage ikke op i dette. De fremtræde under 3 Former, nemlig som Spikier, som Bosetter og som Net. Spiklerne fin- des overalt; men i størst Mængde paa Byggen. De vise sig fornemmelig i to Størrelser, hvorfor vi ville benævne dem de smaa og de store Spikier. De smaa ere mere eller mindre krumbøiede, kun enkeltvis ganske lige, have en Knude paa Midten, imedens Enderne ere tildels afstumpede og finttakkede, Fig. 6, a. De ligne meget de Spikier, som findes i Irpa’s Hud, kun ere de meget mindre, 0,024 mm. lange og 0,002 mm. tykke. Disse smaa Spikier ligge dels spredte enkeltvis, saasom paa Bugfladen, dels ere de sammenpakkede i Höbe, Fig. 4, f. 6, b. 7, dels indtage de et eller flere Lag. Det er især paa Bygfladen, at de ere tilstede i store Masser. De store Spikier ere snart lige, snart ere de mere eller mindre krumbøiede og besatte med stærke Takker, Fig. 8; ikke saa sjeldent forgrene de sig, og da ere Grenene takkede, Fig. 9. De have en noget forskjellig Størrelse, i Almindelighed ind- tage de en Længde af 0,357 mm. og en Tykkelse af 0,008 mm. Saavel de store, som smaa Spikier, findes i størst Mængde paa Byggen, i Fødderne, Fig. 10, i Tentaklerne og Bygpa- pillerne, imedens de ere temmelig sparsomme paa Bugen.

I Mnndskivens Hud findes, foruden de smaa Spikier, der her ere vinklede og tæt besatte med Takker, Fig. 11, dels roset- formige Kalklegemer, som bestaa af et Conglomerat af lan-

88 D. C. Danielssen og J. Koren.

cetdannede Kalkpapiller, Fig. 12, dels af Kalknet med for- grenede Udløbere, Fig. 13. Imellem disse Kalklegemer iagt- tages ogsaa et brunrødt Pigment, der dels er leiret i uregel- mæssige Höbe, dels indesluttet i egne Celler. I Fødderne ligge Spiklerne pakkede paatvers over hverandre og omgive ganske Foden, Fig. 10; det samme er Tilfældet med Tentak- lerne og Bygpapillerne.

F ordøielsesor ganerne.

Mundaabningen (Atriet) er stærkt muskuløs, og her dan- ner Spiserørets Bingmuskler en stærk Sphincter. Svælget er rundt, 4 mm. langt, strækker sig omtr. 2 mm. bagenforVand kärringen, Paa dets forreste Del og fra dets ydre Flade, der har et gulagtigt Udseende, løber en Mængde fine Muskel- traade, dels hen til Kalkringen, dels til Mundskiven. Svæl- get er en Fortsættelse af den ydre Hud, og har derfor væ- sentligen den samme anatomiske Bygning, som denne. Men ikke alene Svælget, hele Tarmkanalen har de samme Hudlag, og afvige kun forsaavidt, som de optræde med større eller mindre Styrke paa de forskjellige Steder. Svælgets ydre Flade har et Peritonealovertræk, der flimrer; indenfor dette iagttages et smalt hyalint Bindevævslag, hvortil Muskellaget er bundet. Dette bestaar af Bing- og Længdemuskler, hvilke ere saaledes ordnede, at det faar et temmelig regelmæssigt gittret Udseende med. Masker, der gaa paalangs. TilMuskel- hudens indre Flade fæster sig et bredt, hyalint, kjærnerigt Bindevævslag , hvorfra udgaa tætstaaende , og paa langs gaaende listeformige Fremspring. Umiddelbart indenfor dette Bindevævslag og bundet dertil, iagttages et Epithellag med en tyk Cuticula. De listeformige Fremspring med Epithel- beklædningen dannede stærke paalangs gaaende Folder, som findes paa Spiserørets indre Flade. Epithelet bestaar af et Lag langstrakte Cylinderceller, der slutte tæt til hverandre ved Grunden, hvor de ere fæstede til Bindevævet. Disse Cylinderceller have en bred Basis og lobe noget til- spidsede henimod Cuticula. Enkelte af dem ere bredere og større end de andre og kunne svare til de Celler, Dr. Teu- scher har anseet for Kjertler hos Holothuria tubulosa. Hvor Spiserøret gaar over i Mavesækken er en næsten umærkelig Indsnøring. Maven er lidt kolbeformig, Fig. 14, a, omtrent

Den norske Nordhavsexpedition. 89

2,5 mm. lang, bredere fortil, smalere bagtil, hvor den gaar over i Tarmen. Den bar en intens rødviolet Farve, er meget muskuløs, og synes i denne Henseende at overgaa Svælget. Dens indre Flade er foldet, men det er især paa den ventrale Del, at Folderne ere betydelig fremragende, og ber er Epithei- laget ogsaa tykkere, irnedens Cuticula er smalere, end Tilfæl- det er i Svælget. Epitbelet bestaar ber af lignende Celler, som de, der ere beskrevne for Oesophagus, kun ere de især paa Yentrallladen noget længere, og bave en smuk rød Farve, der hidrører fra deres pigmenterte Indhold. Om disse pig- menterte Celler, fornemmelig de store, fungere som Kjertler, skulle vi lade staa derhen, usandsynligt er det dog ikke; thi de ere jo noget forskjellige fra de øvrige Epitbelceller. Idet Maven gaar over i Tarmen, er der en liden Indsnøring af denne, Fig. 14, b, som strax derpaa udvider sig og bliver temmelig tyk. Tarmen bar, som sædvanligt bos Holothuri- derne, tre Bøininger. Den første, nedadstigende Del, Fig. 14, c, ligger imellem begge Byggens Længdemuskler, og gaar bag til Kloaken, derpaa slynger Tarmen sig til Venstre, gaar for- til og ligger nu i venstre Mellemrum paa Tri viet, indtil den naar Maven, Fig. 14, d, hvor den bøier sig over til høire Side, og løber saa bagtil i høire Trivium for at munde ud i Kloa- ken, Fig. 14, e. Tarmens Vægge ere tyndere end Mavens, kun henimod Kloaken antage de en tykkere Karakter, idet Muskelbuden bar en rigere Muskulatur. Bindevævet er det samme hyaline, som tidligere omtalt, og paa Tarmens indre Ventralflade iagttages temmelig tætstaaende Længdefolder, der rage noget ind i Lumenet og ere egentlig Fortsættelser af Mavens Længdefolder, Den udvendige Flade bar som sæd- vanligt et flimrende Peritonealovertræk. Tarmkanalen er langs Bugfladen bunden til denne ved Mesenteriet, der be- staar væsentlig af Bindevævstraade, hvori enkelte Muskel- flbre findes; men foruden dette Mesenterium er der ogsaa nogle meget lange muskuløse Traade, bvoraf enkelte kunne indtage næsten Dyrets hele Længde, idet de udspringe fra Byggens forreste Dele og fæste sig paa Tarmens hagerste Ende. Fra Bugfladen gaar ogsaa nogle enkelte kortere Bindevævstraade ben til Tarmen. Hvor denne gaar over i Kloaken, danne Bingmusklerne en Sphincter. Kloaken er oval langstrakt, Fig. 14, f, fra 8 — 10 mm, lang, og har paa den forreste Del

90 D. C. Danielssen og J. Koren.

ved Siden af Tarmindgangen en tragtformig Forlængelse, der kan være indtil 5 mm. lang, Fig. 14, g. Kloaken er bunden til Kropsvæggen af en stor Mængde muskuløse Traade, Fig. 14, b; og dens vide Aabning er forsynet med en stærk Sphincter, der faar sine Muskler fra Hudens Tvermuskler. Kloaken dannes af de samme Lag som Tarmkanalen, kun ere saavel Muskulaturen, som det hyaline Bindevæv meget stærkere repræsenteret. Dette sidste danner paa den indre Flade, hvortil Epithelet støder, fremspringende Længdelister, der bi- drage til at forme de store Længdefolder, som findes paa Kloakens indre Flade. Imellem Længdefolderne sees mindre Folder, der gaa paatvers, hvorved et rudet Udseende frem- kommer. Disse Tverfolder synes at være afhængige af Muskelvirksomheden i Kloaken, da de ere temmelig uregel- mæssige.

I vor Beskrivelse over Trochostoma Thomsoni gjorde vi opmærksom paa, at der i Tarmvæggene fandtes af og til en indkapslet Nematode, og at det fuldt udviklede Dyr hyppig var at træffe i Tarmindholdet. Noget lignende finder ogsaa Sted hos Kolga hyalina. I Tarmindholdet hos denne sees enkelte fuldt udviklede Individer af en Nematode, der er for- skjellig fra den hos Trochostoma Thomsoni. Men foruden disse enkelte udviklede Dyr, findes der overalt i Kroppens Hud indkapslede Individer, der ligge spiralförmig indesluttede i en tynd Membran. Disse saaledes indkapslede Orrne ere dog saa spredte i den ydre Hud, at de ingen synderlig For- styrrelse synes at frembringe der. Men ganske anderledes forholder det sig med Tarmen; her optræde de i større Mængde, ja hos enkelte Individer var der i Størstedelen af den første Slynge, lige fra Maven og henimod første Bøining, en saa overordentlig Masse af disse indkapslede Nematoder, at Tar- mens Muskelhud var saagodtsom ganske ødelagt. Tarmen var nemlig her særdeles meget udvidet, og dens Vægge vare yderst tynde og gjennemsigtige, næsten som et Flor. Den let- teste Berørelse foraarsagede, at Tarmen løsnede fra Maven, og det kun ingen Tvivl være underkastet, at her var en pa- thologisk Tilstand indtraadt, der visselig ender med Individets Ødelæggelse. Ogsaa i Kloakens Yægge fandtes hos enkelte Exemplarer en Mængde indkapslede Nematoder, uden at vi

Den norske Nordhavsexpedition. 91

kunde opdage andre Destruktioner, end at der, hvor Nemato- den laa indspunden, var en Smule Muskelatrophi.

Det indre Skelet.

Kalkringen er temmelig rudimentær, ligner vistnok me- get Kalkringen hos Elpidia og Irpa; men er baade langt smekkrere og ikke saa inderlig sammenbunden, som hos disse. Den dannes af 5 Stykker, Fig. 15, der nærmest maa svare til Kadialstykkerne hos andre Holothurider. Ethvert Stykke, der er omtr. 1,5 mm. langt, har et næsten firkantet Midtparti, Fig. 16, a, som er 0,068 mm. bredt og ikke fuldt saa heit Dette Midtparti er ligesom delt i to Dele, en forreste, der er smalest, og en hagerste. Fra den forreste Del udgaa 6 Stave, hvoraf de to hæve sig skraa fortil og opad imod Spiserøret, og ende svagt kølleformigt, Fig. 16, b, b; de øvrige 4, der hver deler sig et Stykke ovenfor Udspringet i to Grene, Fig. 16, c, c, hæver sig bagtil og opad, og synes at følge Tenta- kelkarrene. Fra Midtpartiets hagerste Del udgaa paa hver Side 4 lange Stave, Fig. 16, d, d, d, d, der ligesom straale ud til Siderne, og hvoraf den længste løber noget paaskraa henimod Enden af den tilsvarende Stav paa det nærmest til- grændsende Kalkstykke, Fig. 15, a, a. Enderne af disse Stave ere bladformige, og forsynede med Indsnit og Huller. De hei nævnte Kalkstave fra Midtpartiets hagerste Del, ere smalere ved deres Udspring; paa Midten ere de 0,013 mm. tykke og Enderne ere indtil 0,040 mm. brede. De saaledes^heskrevne 5 Kalkstykker ere yderst fine, og kunne vanskeligen opdages med det blotte Øie. Naar de ere i Situs, danne de en fem- kantet King, idet de hagerste, fornemmelig de længste Stave, raa saa langt til hverandre, at Kingen derved afsluttes. Kalkstavene ligge ikke paa hinanden, saaledes som Tilfældet er hos Elpidia og Irpa; men deres Ender ere bundne sam men med Bindevæv, ligesom hele Kalkringen ligger fæstet i den Bindevævshud, der danner Svælgsinus. Kalkringen lig- ger en god Del foran Vandkarringen; og Midtpartiet af et- hvert af dens Stykker findes just der, hvor de 5 Hovedstam- mer dele sig for at afgive Grene til Tentaklerne, Fig. 17, a, a. Paa Kalkringens Stave fæster sig dels Muskelbaand, dels Bindevævstraade, der udgaa fra Svælget og fra Mundskiven,

92

D. C. Daniel ssen og J. Koren.

Til nogen synderlig Støtte for Noget kan visselig ikke Kalk- ringen tjene, da den er saa yderst fint bygget.

V an dk arsystemet.

Ringkanalen er dækket af den Bindevævsmenbran, der danner Svælgsinus. Denne Membran, der er temmelig tyk, er fastvoxet til den bagerste Del af Ringkanalens indvendige Flade, og fortsætter sit Løb fortil, hvor den udbreder sig tragtformig over Tentakelkarrene for at fæste sig paa Mund- skiven, Fig. 14, f. Den maa ganske separeres bort for at Vandkarringen med dens Kar kan komme tilsyne, hvilket har sine særdeles store Vanskeligheder. Vandkarringen er rund og omslutter Spiserøret, hvortil den er nøie bunden ved Bin- devæv, Fig. 17, b. Dens nøie Forbindelse med Svælget gjør, at Svælgsinus er ganske afsluttet og korrespondere]’ ikke med Kropshulkeden. Vandkarringen er omtrent 2 mm bred, maaske noget bredere, naar den er udspændt, og fra dens forreste Del udgaa 5 Hovedstammer, Fig 17, c, c, der ere brede ved Udspringet, men smalnes snart af, indtil de omtrent 1 mm. fra Ringen, hvor de dele sig, indtage 1 mm. Tykkelse, Fig. 17, d. Dette er dog noget forskj elligt, saale- des ere de to Sidekar noget tykkere. Af de 5 Kar tilhøre 2 Biviet og 3 Triviet. De to Rygkar dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin Tentakel. Af Bugkarrene deler det midterste sig i to Grene, Fig. 17, d, der gaa til hver sin Tentakel, Amedens de to Sidegrene dele sig hver i 3 Grene, Fig. 17, e, e, af hvilke den ene danner Længdekarret og de to øvrige gaa til hver sin Tentakel. Der er altsaa 10 Ten- takelkar og 2 Længdekar. Længdekarret gaar foran Midt- partiet af Kalkringens enkelte Stykker henimod Mundskiven, løber saa hen til Længdemuskelens Insertionspunkt , hvor det i Muskelens gaffelformige Deling gaar bagtii, dækket af Muskelen, liggende imellem denne og Radialnerven. Naar Længdekarret er kommet hen til den første Fod, afgiver den en Gren til denne, der ender blindt. Ved Fodens Grund lig- ger en afiang Ampulle, der er bredere ved Udspringet, sma- lere indad og er fæstet til Hudens indre Flade, dels ved Bin- devæv, dels ved Muskelbaand, Fig. 2, d, 5, b Ampullens indvendige Væg ligger i umiddelbar Berørelse med Huder;, imedens den, der vender mod Kropshulheden (altsaa den indre)

Den norske Nordhavsexpedition.

93

er beklædt af Peritoneum. Den er dannet af et hyalint Binde- vævslag og af en Muskelkiid, som bestaar af stærke Ping- og Længdemuskler. Hvor Ampullen er fæstet til Huden, ser det ud som om den var nedsænket i denne, men saa er ikke Tilfældet Hudens Tvermuskler ere vegne fra hverandre for at give Pl ads for Ampullen, og derved bliver Glrændsen, som dannes af de lige- dan fra hverandre drevne Tvermuskler, noget ophøiet. Det er jo et ganske særegent Forhold, men staar dog ikke ganske isoleret; thi hos Elpidia træffer man paa noget lignende. Enhver Fod er forsynet med en saadan Ampulle, der dog aftager noget i Størrelse paa den bagre Kropsende, hvor de tillige have en mere skraa Stilling, Fig. 2. Vandkarringen, tilligemed de fra den udgaaende Kar, er dannet af de samme Lag, som ere egne for disse Organer hos Holothuriderne i Almindelighed ; men Bindevævet er dog overalt hyalint og rigt paaKjærner. Fød- derne have den samme anatomiske Bygning, som Huden, kun med den Forskjel, at i deres Hulhed ender en Gren af Ba- dialkarret blindt. Kalkspiklerne i Fødderne ere to Slags, de smaaogde store, hvilke tidligere ere beskrevne; de store ere dog tilstede i størst Mængde, ligge baade paatvers og paa- skraa, dog saaledes, at de paatvers liggende ligesom omgive Foden og ere mere sammenpakkede end de skraa, der ligge mere isolerede. Imod Fodspidsen blive Kalkspiklerne mindre og spinklere, og ere her tildels sammenflettede, uden dog at danne noget Net, Fig. 10. Tentaklerne ere i det væsentlige bygget som Fødderne, kun er deres Form meget forskjellig. Skaftet er cylindrisk, glat og sparsomt forsynet med Kalk, og kun hist og her sees en Spikel; paa Bladet, der er meget tykt, er det Fligene og fornemmelig deres Pande, som have en bred Bræm af tætbesatte Spikier. Paa de tre store Lap- per er den midterste Flig næsten ganske indtaget af Spikier. Overalt i Tentakelfligene findes afsat i Bindevævet dels un- der, dels imellem Spikellaget en stor Mængde orangefarvet Pigment, der ligesom i Mundskivens Hud er snart samlet i Höbe, snart indesluttet i spredte Celler. Vandkarringen har som sædvanligt sine to Tilhæng, nemlig den Poliske Blære og Stenkanalen. Den Poliske Blære er meget stor, har en kort, men bred Hals, hvormed den munder ud noget til Siden paa Pingkanalens Bugflade, Fig. 14, e, 17, f. Dens Vægge ere temmelig tykke og have samme anatomisk-histologiske

94 D. C. Danielssen og J. Koren.

Bygning, som Bingkanalen, dog synes dens Muskulatur at være stærkere. Stenkanalen, der er temmelig lang, næsten melkehvid, ikke meget tyk, men fast, snor sig korketrækker- formigt langs Udførselsgangen for Kjønsorganet, hvortil den er bundet ved et løst Bindevæv, Fig. 14, i, 18, a. Dens ydre Ende, Fig. 14, k, 18, b, perforerer Huden omtrent paa Midten af Halsen strax foran Kraven, hvor den udmunder paa Hu- dens Overbade med en fin, rund Aabning, der er tæt omgivet af større og mindre Spikier, Fig. 18, c. Dens indre Ende inunder ud som sædvanligt i Bingkanalen paa Bygsiden, dog lienimod dennes Sidedel. Stenkanalen dannes af et tykt, liyalint Bindevævslag, og dens Lumen er beklædt med flere Cellelag, hvoraf det inderste bestaar af lange, flimrende Cy- linderceller. Dette indre Epithel synes næsten ganske at ud- fylde Hulheden. Kalk findes ikke i Stenkanalen. Her har man da en fuldstændig embryonal Tilstand, forsaavidt Sten- kan alen er forbleven aaben, hvorved Yandkarringens Indhold umiddelbart korresponderer med Søvandet. — Under Beskri- velsen af Slægterne Trochostoma og Irpa gjorde vi opmærk- som paa, at Stenkanalen var fastvoxen til Huden, uden at gjennembore den, og at der havde dannet sig en Madrepor- plade paa selve Stenkanalen, indenfor Tilhæftningspunktet, og vi antydede, at denne Ordning mindede om en embryonal Tilstand. Hos Elpidia er Stenkanalen ligeledes fastvoxen til den ydre Hud; men hos den har ingen Madreporplade dan- net sig, hvorved den end mere end de to nævne Slægter nær- mer sig Larvestadiet, som først hos Kolga er fuldkommen vedligeholdt.

Ihvorvel den paa Byggen beskrevne Krave med de 6 Papiller ikke staar i nogen direkte Forbindelse med Vandkar- systemet, saa maa de dog nærmest henføres dertil, da de svare til Holothuridernes Bygfødder. Paa den indre Flade af Krops- huden, paa det Sted, der svarer til Kraven, findes et Hul- rum, der er dækket af et Diaphragma, hvori sees 4 aflange Aabninger, to til hver Side, Fig. 14, 1. Diaphragmaet er dannet af et temmelig fast, hyalint Bindevævslag, samt Mu- skelfibre, og har et Overtræk af det flimrende Peritoneum. Aabningerne ere forsynede med cirkulære Muskelfibre, der danne en Slags Sphincter, som bidrager til at de kunne sam- mentrækkes og udvides elter Omstændighederne. Borttager

Den norske Nordhavsexpedition.

95

man Diaphragmaet, iagttages en aflang Hulked, der svarer til Kravens Form, og i kvis Bund sees 6 runde Aabninger for de knle Papiller. Saavel Hulrummet, som Hnlkeden i Papillerne ere beklædte med et flimrende Epitkel, der er Fort- sættelse af Peritoneums. Kravens Hulked, ligesom Papiller- nes, staa saaledes i umiddelbar Forbindelse med Kropshulhe- den, og dennes Yædske cirkulerer derfor ind og ud af dem og bidrager til, at de udspændes og sammenfalder. Selve Papil- lernes Struktur er den samme so Faddernes, kun ligge Spiklerne noget mere adskilte fra kverandre, naar undtages de øverste Spidser, kvor de ligge mere compakte.

Bl od kar sy st em et.

De Blodkar, som strax springe i Øinene, naar Dyret aabnes, er Tarmens Byg- og Bugkar, efter som Sectionen sker fra Byg- eller Bugsiden. Disse Kar udspringe jo kos Holo- tkuriderne i Almindeligked paa Grændsen imellem Mave og Tarm ; men saa er ikke Tilfældet kos Kolga. Her tage de sit Udspring fra et ringformigt Kar, der omgiver Svælget, Fig. 14, m, strax bagenfor Yandkarringen og tildels dækket af denne. Blodkarringen, der er fin som en Traad, afgiver fra dens forreste Band Grene til Svælget og et Par Grene til Yandkarringen; fra dens bagerste Band udgaar en Gren, der bugter sig langs Spiserøret og Maven til Kjønsorganet, paa hvilket den udbreder sig; desforuden udgaar fra denne ba- gerste Band Byg- og Bugkarret. Bygkarret, Fig. 14, n, er i sit Udspring meget tyndt, løber langs Oesophagus og Maven bag til Tarmens Begyndelse, hvor det bliver noget tykkere, og fortsætter nu sit Løb paa Tarmens Bygflade , indtil det naar den nederste Del af den sidste Slynge, hvor det bliver tyndere og taber sig i Kloaken, Fig. 14, o, o. Paa denne Yei afgiver det flere Grene til Mave og Mesenteriet, ligesom Tarmens Yægge blive rigelig forsynede med Tver- grene, der som sædvanligt anastomosere med de tilsvarende Grene fra Bugkarret og danne netformige Udbredninger. Byg- karret er ved Bindevæv fast bundet til Mave- og Tarmvæg- gen. Bugkarret er bredere end Bygkarret, og kar samme Løb, som dette, kun ender det noget længere fortil paa sidste Tarmslynge. Det afgiver ligeledes Grene til Mave og Tarm, og sender fra den ene Tarmslynge over til den anden flere

96

D. C. Danielssen og J. Koren.

Grene, hvoraf enkelte anastomosere med hinanden, Fig. 14, p. Det ovenfor beskrevne cirkulære Blodkar, der omgiver Spise- røret, svarer nogenledes til det Kar, Dr. Théel i sin Afhand- ling over Elpidia kalder Centralkar og betragter som Hjerte. Hos Kolga dannes Centralringen af et afsluttet Kar med tykkere, fastere og mere muskuløse Yægge, end samtlige de Kar, der udspringe fra det, saa det tør hænde, at det virker som et Hjerte.

Nervesystemet.

Nerveringen er som hos alle Holothurider placeret lige bag Mundskiven, hvortil den er fæstet ved Bindevæv, og om- giver Spiserøret. Den er bred, noget bugtet eller knudet og har et gulagtigt Udseende, Fig. 19. Den afgiver mindre Grene til Mundskiven, Svælget og Tentaklerne, Fig. 19, a, a, a, a; men desforuden udgaa 5 store Stammer fra den, nemlig Radialnerverne, Fig. 19, b, b, b, b, b. Af disse tilhøre 3 Triviet og 2 Biviet. Radialnerverne ere bredere ved deres Udspring, der i Kegel en findes ved Siden af en Knude eller Udbugtning, Fig. 19, c; men blive snart smalere, indtil de naa Mundskivens ydre Kand, hvor de tilt age noget i Tyk- kelse, idet de træde dels imellem Længdemuskelen og Huden, dels imellem denne og Længdekarret, for at gaa bag mod En- den af Kroppen. Bredest ere de dog paa Kroppens Midtparti. Imedens de løbe bag Mundskiven, afgive de flere Grene til denne, i hvis Hud disse udbrede sig. De to Radial-Rygner- ver give hver to Grene, en til hver af de to store Blærer, der indeslutte Otolither, hvilke ligge, en paa hver Side af Nerven, netop paa det Sted, hvor Radialmuskelen insererer sig, førend Nerven skjules af denne, Fig. 19, d, e, f. Hvor de to Kygnerver ligge imellem Længdemusklerne og Huden, afgive de en Mængde temmelig tykke Grene ikke alene til Muskellaget, men ogsaa til Huden, hvori de forgrene sig, Fig. 26, anastomosere med hverandre og ende i Epithellagets Cel- ler, Fig. 27. Foruden disse Hud- og Muskelgrene sende de ogsaa dels 1, dels 2 Grene til hver Kygpapille, i hvis Hud de udbrede sig. Den midterste Radialnerve paa Bugfladen løber imellem Længdemuskelen og Huden og afgiver Grene til begge, dog synes Nerveforgreningerne langtfra at være saa rige paa Bugen, som paa Ryggen. De to Side-Radialnerver

97

Ben norske Nordbavsexpedition.

løbe, idet de forlade Mundskiven, bagtil imellem Radialkar- ret og Huden. Enbver af dem afgiver, lidt bagenfor Længde- musklernes Insertion, 1 Gren til den første Høreblære, der ligger omtrent midt paa Nervestamm en, Fig. 19, g, g, og fra nu af, og indtil den naar den første Fod, sender den 5 Grene til 5 efter hinanden liggende Høreblærer. Til første Fod af- giver den en temmelig tyk Gren, ligesom til en Høreblære, der ligger ved Foden. I det Hum, som findes imellem 1 og 2 Fod, 2 og 3, 3 og 4, 4 og 5, 5 og 6, er der to Høreblærer, Fig. 5, c, c, i Rummet imellem de øvrige F ødder er der» kun en Blære. Enbver af disse Blærer forsynes med en Nerve- gren, og desforuden er der ved Grunden af bver Fod en Blære, der ligeledes faar sin Nerve fra Radialstammen, Fig. 5, d:, ialt er der altsaa paa bver Side 26 Høreblærer. Ra- dialstammen afgiver fremdeles Grene til Sidepartiets Hud og til Musklerne. De nævnte Høreblærer ere runde, Fig. 20, a, a, noget forskj eilige i Størrelse ; størst ere de to Par, som findes paa Ryggen, omtr. 0,25 mm., og mindst ere de, som findes paa den forreste og bagerste Ende af Kroppen, omtr. 0,06 — 0,08 mm. Paa Midten af denne ere de fra 0,16 — 0,19 mm. De dannes af en temmelig fast, byalin Bindevævsmembran, Fig. 21, a, der stilkformig forlænger sig ben til Nervestam- men, idet den omfatter Nervegrenen, som gaar til Blæren. Den indvendige Flade af Blæren er beklædt med et Epitbel- lag, Fig. 21, b. Imellem dette udbr eder Nerven sig. Enbver Blære indebolder en Mængde, dels aflange, dels runde Oto- litber, fra 20 — 130, Fig. 20, a, 21, c. De runde . ere sammen- satte af concentriske Ringe, Fig. 22, de aflange dannes af Lag, der ligge paa binanden, og bvoraf det yderste er det korteste, Fig. 23, a. Paa den ene Ende af disse Otolitber sees byppigt en liden rundagtig Fremstaaenbed, Fig. 23, b. I bistologisk Henseende er Nervesystemet bos Kolga ikke væsentlig forskjellig fra det bidtil kj endte bos Holotburi- derne. Radialnerven, Fig. 4, b, er indesluttet i et Kar, der er sammenvoxet til Nervens y dre Side, Fig. 4, i, imedens det er aabent paa den indre, Fig. 4, k, og ber sees Karret at være beklædt med et Epitbel. Imellem den ikke sammen* voxede Del (den indre Halvdel) af Karret og Længdemuske- len, eller Længdekarret, er en Bindevævsliste, Fig. 4, 1, som tjener til Beskyttelse under Muskelkontraktionerne. Selve

Nyt Magazin f. Naturv. XXV, II. 7

98 D. C. Danielssen og J. Koren.

Nervestamm en bestaar af en fin fibrillær Masse, der ligesom dannes af 2 Lag, et lysere, bredere, der er det yderste, Fig. 4, m, og et mørkere, tættere, men lidt smalere, der er det indre og vender mod det aabne Kar, Fig. 4, n. Noget Bin- devævsseptum, der adskiller disse Lag, findes ikke, saaledes som Tilfældet er f. Ex. bos Holothuria tubnlosa efter Teu- schers Angivelse. Feller, egne for Nerven (Nerveceller), kave vi ikke iagttaget. Et Tversnit af Radialnerven fremby der altid et kornet Udseende.* Nerveringen synes ikke at være indesluttet i noget Kar, — er dette Tilfældet, maa Karret være nøie sammenvoxet med selve Nervemassen, der bar den samme Struktur, som Radialnerverne.

Kj øns organer ne.

Kjønnet er adskilt, ligesom hos Slægterne Elpidia og Irpa. Kjønsorganerne ere ved et meget kort, fast Ligament bundne til det dorsale Mesenterium paa det Sted, hvor Ma- ven gaar over i Tarmen, Fig. 14, q, og danner to Stammer, bvoraf den ene i Regelen er meget kort, Fig. 14, r, og kunde snarere betragtes som en tyk Gren af den anden, der er den egentlige Hovedstamme, som gaar over i Udførselsgangen. Fig. 14, s. Denne er meget lang, bar temmelig tynde Yægge, følger Spiserøret fortil, hvor den ved Yandkarringen lægger sig til Stenkanalen og løber langs med denne op til den in- dre Flade af Ryggens Hud, Fig. 14, t, som den i Fællesskab med Stenkanalen perforerer, Fig. 18, d, og aabner sig paa Ryggens Overflade med en ganske lille Papille, Fig. 18, e. Aabningen er rund og omgiven, ligesom Stenkanalen, med en Krands Spikier, Fig. 18, f. Udførselsgangen for Kjønsorga- nerne er skilt fra Stenkanalen ved et tyndt Lag Bindevæv, Fig. 14, g, men begge ere indesluttede af en Bindevævsbud, Fig. 14, b, h, der sækformig omgiver dem og danner en Si- nus (Kjønssinus). Saavel den korte, som lange Stamme af Kjønsorganerne deler sig i en større eller mindre Mængde lange, dels to, dels tredelte Grene, eller slangeformige Rør, af hvilke de, der tilhøre Hannen, have en gulhvid Farve, ere meget lange og smale, hvorimod Hunnernes ere kortere, for- me sig stundom som aflange Blærer og have' en gulere Farve. Kjønsapparatet er især hos Hannen sa a langt, at det indta - ger næsten Dyrets hele Længde. I histologisk Henseende

Den norske Nordhavsexpedition. 99

fremby der det ingen Forskjellighed fra Kjønsorganerne hos de Holothnrider, der have særskilt Kjøn.

Dyrets Bevægelser ere temmelig træge; Fødderne ogTen- taklerne strækkes langt ud og Kroppen ligesom sky des frem- ad, idet Legemet snart forlænges, snart forkortes. Under Förkortningen hvælver Kyggen sig overordentlig meget. Ryg- papillerne knnne ligeledes forkortes og forlænges, uden egent- lig at trækkes ind i Legemet; men naar de vare stærk sam- mentrukne, saa man kun Spidserne af dem, og da skjultes de stundom ganske, idet at Kraven svulmede stærk op, og dannede ligesom en Kappe, der dækkede Papillerne.

Kolga ernærer sig væsentlig af Diatomeer og Foramini- ferer; den sluger den fine Ler, hvori disse Yæsener leve i overordentlig stor Mængde. Farven: Huden er glasagtig

gjennemsigtig, hvidagtig, saa at paa Steder, hvor den ersam- mentrukken, bliver den melkehvid. Tentaklernes 5 lappede Blad, især den af Spikier bebræmmede Del, er intens mørk orangegul. Mundski ven orangegul med en mørkere, næsten brun Bing om Munden.

Findested: Station 295, 71°, 59' N. B., 11°, 40' Øst for Gr.

Dybde 1110 Favne. Temperatur -f- 1.3 C. Biloculinler. Stat. 303., 75°, 12' N. Br., 3°, 2' 0. f. Gr. Dybde 1200 Favne. Temp. -i- 1, 6 C. Brunt Ler.

Slægtskarakter.

Legemet bilateralt. Mundskiven, forsynet med 10 Ten- takler, vender mod Bugfladen. Analaabningen paaRygsiden. Paa den forreste Del af Ryggen en fremragende Krave, for- synet med Papiller. Strax foran denne to Aabninger, 1 for Kjønsorganet og 1 for Stenkanalen. Fødder paa begge Sider af Kroppen og omkring dennes bagerste Ende. Kjønnet adskilt. Ingen Tarmappendices (Lunger).

Artskarakt er.

Legemet 50 mm. langt, 15 — 20 høit og 12 — 15 mm. bredt. Ryggen stærk hvælvet ; paa Kraven 6 paa tvers staaende Pa- piller, hvoraf de to midterste ere de længste. 16 lange, tyk- ke, næsten retraktile Fødder, hvoraf 5 paa hver Side og 6 omkring den bagerste Ende. Kroppens Hud gj ennemsigtig. Tentaklerne 5 lappede, hver Lap 3fliget.

?

100

D. C. Danielssen og J. Koren.

Førend vi anstille nogle almindelige Betragtninger over det nu beskrevne Dyr, skulle vi omtale med nogle Ord Dr. H. Théels smukke og i dere Henseender interessante Arbeide over Slægten Elpidia. Vi gjøre dette saa meget desto hel- lere, som vi have havt en god Del Exemplarer af dette Dyr til vor Kaadighed, hvorved vi Skridt for Skridt ikke alene have kunnet følge haus Observationer; men ogsaa i det Væ- sentlige har kunnet constatere deres Bigtighed. Da Dr. Théel ikke har kunnet disponere over ret mange Exemplarer, ere Undersøgelserne i enkelte Dele blevne mindre udtøm- mende, end Tilfældet havde været under gunstigere Omstæn- digheder. Vore Observationer kunne forhaabentlig i nogen Grad raade Bod herpaa. Dr. Théel angiver, at der i Huden hos Elpidia åndes, foruden Spiklerne, smaa og store Hjul; men at de store ere saa sjeldne, at han kun har fundet dem hos et eneste Dyr, og selv hos dette fandt han kun 3 Hjul. Vi have undersøgt mange Exemplarer, men ikke hos et er det lykkedes os at ånde de store Hjul, hvorimod de smaa ere konstante, hvorfor vi ere tilbøielige til at antage, at de store Hjul have været tilfældige og tilhøre ikke Elpidia. Det har engang hændt os, at vi i Huden hos en Holothurie fandt Ankere, og det endog i temmelig stor Mængde og hos man- ge Exemplarer; men ved nøiere Efterforskning bleve vi over- beviste om, at Ankerne hidrørte fra Svampe, der levede paa samme Bund, som Holothurien. Ved at bevæge sig paa eller imellem disse ere Ankerne komne ind i Huden, hvor de vare saaledes leirede, at man let kunde antage dem for at til- høre Holothurien.

I det indre Bindevævslag hos Elpidia have vi fundet lignende elliptiske, skivedannede Kalklegemer, som de vi have beskrevet og afbildet hos Irpa. Hvad Muskulaturen betræf- fer, saa ere de saakaldte Bingmuskler paa den forreste og ha- gerste Del af Kroppen virkelig cirkulære, som af Théel be- mærket, men paa den midterste Del gaa de ikke rundt, men ophøre enten ved Handen af Længdemusklerne eller et ganske lidet Stykke indenfor Handen, henimod Midten. Vandkarsy- stemet hos Elpidia er ifølge vore Iagttagelser temmelig over- ensstemmende med det hos Kolga og Irpa. Fra Vandk årringen udgaa 5 temmelig korte Hovedstammer, hvoraf de to, der tilhører Biviet, dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin

101

Den norske Nordhavsexpedition.

Tentakel, de to Sidestammer dele sig hver i 3 G-rene, af hvilke den ene, som er den største, danner Længdekanalen, medens de to andre gaa til hver sin Tentakel; de 5 Hoved- stammer dele sig altsaa i 12 Grene. Dr. Théel har kun iagt- taget 2 Sidekanaler, der efter ham ndgik fra Vandkarringen; men han gjør udtrykkelig opmærksom paa, at han paa Grund af Undersøgelsernes Vanskelighed ikke har havt tilstrække- ligt Materiale for at komme til fuld Sikkerhed. Hvad der især tiltrak sig vor Opmærksomhed med Hensyn til Vand- karsystemet hos Elpidia, var de af Théel beskrevne Skille- vægge (Klapper) i Længdekarrene (se memoire sur FElpidia par H. I. Théel. Tab. 5, Fig. 28, 29, C, C), og det saameget mere, som han ikke har fundet nogen Kontinuitet i Cirkula- tionen, idet de antagne Skillevægge ikke vare forsynede med nogen Aabning, men vare i hele Circumferentsen fastvoxede til Karrets indre Væg, saa at der skulde være et sær eget afsluttet Kum imellem 2 Skillevægge, og fra dette Hum skulde Karret udbugte sig og danne Fodampullen. Den ovenciterede Afbildning, som ledsager Beskrivelsen, er i det Væsentligste aldeles korrekt; men da Dr. Théel ikke har iagttaget nogen Kontinuitet i Længdekarrets Lumen, — er hans Opfatning ble- ven ganske forskjellig fra den, vore Undersøgelser have ledet os til. Nogen fuldstændig Injektion af Længdekarret er det ikke lykkedes os at foretage; derimod have vi kunnet drive de i Injektions vædsken indeholdte Luftblærer igjennem Kar- rets hele Længde, hvorved vi have overbevist os om, at Læng- dekanalen ikke er afbrudt ved Skillevægge; men at Vand- vædsken uhindret cirkulerer hos Elpidia ligesom hos andre Holothurider. Hvad Théel beskriver som Skillevæg, er den ene Væg af en blæreformig Udbugtning paa Karret, noget lig Fodampullen. Længdekarret gjør nemlig istedet for en Udbugtning, som danner Fodblæren, og som er det alminde- ligste hos en hel Del af Eohinodennerne, to Udbugtninger, hvoraf den ene udgjør den egentlige FodampuHe (se Théel, Tab. 5, Fig. 28, b) og er fæstet til Huden ved Bindevævs- baand; den anden lægger sig tæt til Karrets ydre Flade, hvortil den er ligesom fastvoxet ved Binde væv (se Théel, Tab. 5, Fig. 29, c), og maa betragtes som en accessorisk Am- pulle. Denne har ogsaa ved sin Grund en stærk Længde- muskulatur, lig den egentlige Fodampulle, idet Længdemuskelen

102

D. C. Danielssen og J. Koren.

straalformig udbreder sig paa den. Paa denne Maade kan man forklare sig Skillevæggens dobbelte Kontur, som Tbéel angiver ; tbi idet den accessoriske Ampulle lægger sig tæt til Karrets ydre Væg, maa der fremkomme to Konturer. Det særegne ved Længdekarrene bos Elpidia bliver altsaa, at der er, om man saa vil, to Ampuller for hver Fod, og at begge ere fastvoxede, den ene til Huden, ligesom hos Kolga, den an- den til Karrets ydre Væg; men Cirkulationen er ikke af- brudt, og heller ikke er Længdekanalen afdelt i Rum. Havde Dr. Théel kunnet raade over flere Exemplarer til sine Un- dersøgelser, skulde han visselig være kommen til det samme Resultat*).

Endelig skulle vi omtale Stenkanalen, der ender blindt udad, hvor den efter at have perforeret Muskelhuden fæster sig til Corions indre Flade. Stenkanalen er ifølge Théels Iagt- tagelser fri for Kalk og uden Madreporplade ; kun en Gang mener han at have seet et lille Legeme af 0,02 mm. Diame- ter, og som forekom ham at bestaa af bueformige Spikier, der havde sit Sæde paa Stenkanalens øverste Del. Vi kuune supplere dette derhen, at paa den yderste (øverste) Ende af Stenkanalen, der hvor den er fatsvoxet til Huden, findes smaa bueformige Kalkspikler, der dels ligge enkeltvis og ligesom om- give Kanalen, dels ere de noget større, ligge samlede og danne Fletninger, der kunne ansees for en rudimentær Madreporplade, Fig. 24 a. 25; hvorvidt der i Kalkfletningernes Maske ere Aabninger eller Spalter, der føre ind til Kanalen, kunne vi ikke afgjøre; thi Fletningerne ligge egentlig i det Bindevæv, hvorved Kanalen er fæstet til Huden, Fig. 24, a.

Slægten Kolga maa med Hensyn til den Plads, den ind- tager i Holothuridernes Række, stilles meget lavt. Den er i enkelte Henseender bleven staaende paa Larvestadiet, — saaledes aabner Stenkanalen sig udad med en Pore, hvorved Vandkarsystemet, ligesom hos Larven, staar i umiddelbar For- bindelse med Søvandet, noget der ikke tidligere har været paavist hos nogen Holothuride. Ser man saa hen til den øvrige Organisation, — saa finde vi: at Vandkarsystemet er temmelig ufuldkomment, har kun to Længdekar; at Hudens

*) For end mere at være sikker paa disse vore Observationers Rigtigked, ere de blevne konstaterede af Dr. 0. Armauer Hanssen.

103

Den norske Nordhavsexpedition.

Binde væ v er gjennemgaaende hyalint, har ikke kunnet hæve sig op til en fibrillær Form ; at Kalken, som findes i den, har Spikelformen, og kun paa et enkelt Sted, Mundskiven, og det endog meget sparsomt, antager en mere sammensat Skikkelse, nemlig gjennemborede Skiver. Det indre Skeiet, som bestaar af 5 yderst smaa Kalkstykker med fine udløbende Spikier, kan betragtes som rudimentært, tjener ikke til Støtte eller Fæstepunkt for Længdemusklerne ; thi dertil er det altfor spædt, og minder om Kalkstaphelierne hos Echinodermlar- verne. Tarmkanalen er ikke forsynet med de Afsondrings- organer, som man har kaldet Lunger. Nervesystemet kunde i første Øieblik synes at staa temmelig høit paa Grund af den Masse Sandseorganer (Høreblærer), som findes paa de to Am- bulacralnerver ; men erindrer man, at det netop er hos en anden lavstaaende Holothuride (Synapta) , og hos enkelte Echinodermlarver, at lignende Organer ere fundne, saa fore- kommer det os, at denne Særegenhed ved Nervesystemet ikke kan give Anledning til at sætte Slægten Kolga høiere op i Bangen. Naar man ser hen til den overordentlig store Mængde af det nævnte Sandseorgan, som findes langs Ambu- lacralhjernen, saa kunde man fristes til at spørge, om disse Organer virkelig staa i Hørelsens Tjeneste; thi det er ikke godt at forstaa, at et saa lavtstaaende Dyr skulde være saa rigt udstyret for Sandsningens Vedkommende.

Slægten Elpidia maa efter vor Opfatning stilles nærmest Kolga i den systematiske Bække, men over denne. Vi kunne ikke være enig med Dr. Théel, der sætter Elpidia me- get høit, idet han udtrykker sig saaledes: »Cependant, d’après la description que j’ai l’honneur de présenter à l’Academie, il ressort qu’il se trouve à un degré de développement bien supérieur à celui de toutes les -Holothuries connues jusquâ présent, témoin en particulier la symétrie bilaterale sensible- ment accentuée chez lui.« Den bilaterale Form, der er tem- melig stærk udpræget hos Elpidia og endnu skarpere hos Kolga, er det fornemmelig Théel lægger Vægten paa, naar han stiller Elpidia saa høit i Udviklingsrækken; men ser man hen til, at en Mængde Echinodermlarver have en bilateral Form, og at denne f. Ex. hos Slægten Psolus ingenlunde har begründet dennes systematiske Stilling, saa kunne vi ikke medgive, at den bilaterale Form kan tynge stærkt i Vægt-

104

D. C. Danielssen og J. Koren.

skaalen, hvor det gjælder Anordningen i Systemet. Her fore- kommer det os, at der maa tages væsentlig Hensyn til den hele Organisation, og gjør man dette for Elpidias Vedkom- mende, saa viser det sig, at Huden visselig indeholder en stor Mængde Kalk; men Spikelformen er den mest fremtræ- dende; og de smaa Hjul, som foruden Spiklerne ere tilstede, tyde hen paa et svagt Slægtskabsforhold med Chirodoterne, temmelig lavtstaaende Holothurider. Det indre Skeiet er jo bygget omtrent som hos Kolga, kun noget stærkere; men Spikeldannelsen er der, og det er uskikket til Fæstepunkt for Længdemusklerne. Stenkanalen er med sin ydersteEnde fastvoxen til Huden; men nogen udviklet Madreporplade fin- des ikke ; kun der, hvor Sammenvoxningen finder Sted, altsaa paa Stenkanalens yderste (øverste) Ende, iagttages en Kalk- fletning, der er Begyndelsen til en Madreporplade — et Skridt over Larvestadiet. Vandkarsystemet har kun to Ambulakral- kar og Tarmkanalen intet Appendix (Lunger). Nervesyste- met er som hos Kolga, kun er der langt færre Høreorganer, end hos denne. Alt dette tyder dog hen paa en lavere Or- ganisation, end hos de fleste Holothurier.

Slægten Irpa har jo mange Berøringspunkter med baade Elpidia og Kolga, og kan ikke stilles synderlig høiere end disse; men den har dog Noget, der fjerner den lidt længere fra Larvestadiet, end de to nævnte, og det er, at paa Sten- kanalen, strax indenfor den Ende, der er fastvoxen til Hu- den, er en udviklet Madreporplade.

Dr. Théels Familie Elpididæ kommer saaledes for det Første at bestaa af Slægterne Kolga, Elpidia og Irpa.

Forklaring over Figurerne Tab. I. & II.

Figur 1. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra Siden. a. Bygkraven. b. Kanalaabningen. c. Fod.

Figur 2. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra Bugsiden, a. Mundaabning. b. Tentakel, e. Fod. d. Fod- ampulle. e. Muskelbaand. f. Længdemuskel med den gjen- nemskinnende Kadialnerve.

Figur 3. En Tentakel med sine 5 Lapper; enhver Lap delt i 3 Flige, forstørret.

Figur 4. Et Tversnit af Huden, forstørret, a. Cuticula, b. Epithel, c. Slimkjertler. d, d. Det kornede seige Indhold

105

Den norske Nor eika vsexpedition.

i disse. e, e. Bindevævslegemer. f. Sammenhobede Kalk- spikler. h. Radialnerven, i. Sammenvoxning imellem Nerve- karret og Nervens ydre Side. k. Det aabne Nervekar. 1. Bindevævsliste. m. Det brede, lyse, fibrillære Lag i Nerven, n. Det smalere, mørke Lag i Nerven.

Figur 5. Et Hudstykke, seet fra den indre Flade, for- størret. a, a. Tvermuskler. b. Fodampulle. c, c. Høreblæ- rer. d. Radialnerve. e. Længdemuskel med Radialnerve, f, f. Muskelbaand fra Fodampuller.

Figur 6. Et Stykke af Huden med dens Kalkspikier, forstørret, a. Krumme, isolerede Spikier, b. Spikelhobe.

Figur 7. Spikelfletninger i Huden, forstørret.

Figur 8. Forskjelligformede Kalkspikler i Huden, for- størrede.

Figur 9. En forgrenet Kalkspikel, forstørret.

Figur 10. Den yderste Del af en Fod med Kalkspikler, forstørret.

Figur 11. Vinkelformede Kalkspikler i Mundskivens Hud, forstørrede.

Figur 12. Kalkroset i Mundskivens Hud, forstørret.

Figur 13. Kalknet i Mundskivens Hud.

Figur 14. Kolga hyalina, aabnet fra Ryggen; den for- reste Del af Kropshuden slaaet op, forstørret, a. Maven, b. Indsnittet imellem Maven og Tarmen, c. Iste Tarmslynge, d. 2den, e. 3die Tarmslynge, f. Svælgsinus. g. Kloakens Tragtform. h. Kloaken, i. Stenkanalen. k. Dennes Tilfæst- ning til Kropshuden. 1. Kravens Diaphragma med dettes Aabninger. m. Blodkarringen, der omgiver Svælget. n. Ryg- karret ved sit Udspring fra Ringkarret, o, o. Rygkarret paa første og sidste Tarmslynge, p. Anastomoser imellem Bug- karret. q. Kjønsorganets Ligament, r, s. De to Stammer af Kjønsorganet. t. Udførselsgangen for dette.

Figur 15. Kalkringen, forstørret. a, a. Kalkstavenes Tilnærmelse.

Figur 16. Et af Kalkringens 5 Stykker, forstørret, a Midtparti, b, b. 2 af de forreste Kalkstave. c, c. De 4 øv- rige forreste Kalkstave, der hver deler sig i 2 Grene, d, d, d, d. De 4 lange, bagerste Stave.

Figur 17. En Del af Vandkarsystemet, seet fra Bugsi- den, forstørret, a, a. Kalkringens Stykker, liggende i deres

106 D. C. Danielssen og J. Koren.

naturlige Leie. b. Yandkarringen. c, c. Hovedstammer, d, deres Deling i 2. e, e, deres Deling i 3. f. Poliske Blære.

Figur 18. Generationsorganets Udførselsgang og Sten- kanalen, tilligemed et Stykke Hud, forstørret, a. Stenkana- len. b. Dens fri Aabning paa Byggen, c. Spikier, som om- give Aabningen. d. Huden, der perforeres af Udførselsgan- gen. e. Papillen med dens Aabning for Udførselsgangen. f. Spikier omkring Aabningen. g. Bindevævslag imellem Ud- førselsgangen og Stenkanalen. h, h. Bindevævshuden, der danner Kjønssinus.

Figur 19. Nerveringen med de fra samme udgaaende Grene, forstørret, a, a, a, a. Grene til Mundskive, Svælg og Tentakler, b, b, b, b, b. De 5 Radialstammer. c. Radialner- vens Udspring. d, e, f. De to Radial-Rygnerver med flere Grene, hvoraf to til de store Høreblærer, der ligge en paa hver Side af Nerven, g, g. Side-Radialnerven med dens før- ste Høreblære.

Figur 20. Et Stykke Hud, seet fra den indre Flade, med Tvermuskler, et Stykke af Længdemuskelen, samt en Stump af Side-Radialnerven og 3 Høreblærer, forstørret.

Figur 21. En Høreblære, forstørret. a. Kapselen, b. Epithelet, som beklæder dens indvendige Flade. c. Otolither.

Figur 22 og 23. Otolither, forstørrede.

Figur 24. Den yderste Ende af Stenkanalen, tilhørende Elpidia glacialis, Théel. a. Kalkfletning, der omgiver en Del af Endens Fæstested.

Figur 25. Den nævnte Fletning stærkt forstørret.

Figur 26. Et Stykke af en Ry gradi alnerve af Kolga hyalina med Forgreninger, forstørret.

Figur 27. Nerveforgreninger i Huden.

Figur 28. Slimceller.

Den norske Nordhavsexpedition. 107

Myriotroehus Rinkii, St,

(PL 3 og 4.)

1851. Myriotroehus Rinkii, St. Videnskabelige Medde- lelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Pag. 55—60. Pl. 3, Fig. 7—10

1857. Myriotroehus Rinkii, St. Liitken, videnskabelige Med- delelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn Pag. 21, 22.

1863. Myriotroehus Rinkii, St. Stimpson Synopsis Marinæ Xnvertebrata. Arc. Exped. Proc. Acad. Nat. Se. Phi- ladelphia Pag. 138.

1867. Myriotroehus Rinkii, St. Selenka, Zeitschrift f. W. Zoologie Bd. 17 Pag. 367.

1867. Myriotroehus Rinkii, St. Semper, Reisen in Archipel der Philippinen. Holothuria 1. Pag 24.

Professor Japetus Steenstrup er den første, som i viden- skabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø- benhavn har leveret en Beskrivelse, ledsaget af Tegninger over Myriotroehus Rinkii. Senere har Dr. Liitken nærmere beskrevet Kalkringen, der kun i Forbigaaende var omtalt af Steenstrup, og de øvrige ovennævnte Forfattere have kun an- givet den, uden at have underkastet den nogen særskilt Un- dersøgelse. Men hverken Steenstrup eller Liitken have iagt- taget Dyret levende, hvilket vi have været sat istand til, og hvorfor vi ogsaa kunne føie Et og Andet til Steenstrups Be- skrivelse. Dr. H. Théel har i sine Notitser over nogle Holo- thurier i det kariske Hav*) omtalt Myriotroehus Rinkii, men da vi formene, at det er en anden Art, sandsynligvis Huxleys Chirodota brevis, han har havt for sig og ikke Rinkii, hvilket vi senere skulle godtgjøre, saa have vi ikke optaget Théels Myr. Rinkii i Synonymien.

*) Note sur quelques Holothuries des mers da la Nouvelle Zemble par Hj. Théel. Upsala 1877.

108

D. C. Danielssen og J. Koren.

Myr. Rinkii, St

(Fig. 1.)

Legemet næsten cylindrisk, lidt mere hvælvet paa Ryg- siden og lidt smalere mod den